På udflugt i lokalområdet; City Sightseeing i Langø

Spørgsmålet er vel egentlig om man skal sige "i Langø" eller "på Langø", når man snakker om at besøge byen Langø, godt 12 kilometer sydvest for Nakskov. 

Hvis man sige på, så er det vel fordi at man så besøger en ø, men Langø er ikke længere en ø, som den var for blot 150 år siden, før man byggede digerne efter den store stormflod, der ramte Sydlolland i 1872, dengang var Langø den næststørste ø i Nakskov fjord. Hvis man kigger på stednavnene i området, Ydø, og Bogø, disse var også små øer i Nakskov fjord, i tidernes morgen.

I dag kan man komme tørskoet til den mindre by på det yderste af Lolland, hvor det nok er fiskerihavnen og lystbådehavnen, der trækker en del turister fra nær og fjern.


Min lille citysightseeing startede ved kirken, herfra kunne man gå ca. 75 meter ned ad Vester Oddevej, hvor der ved nr. 20 går en lille sti, hvor man kommer ned til Troldestien, en lille sti mellem nogle træer, hvor der er en del trolde. (evt. kort nederst på siden)

Her efter kan man så via Fjordvej, gå bagom til havnen, hvor der altid er en hyggelig stemning med lystbåde, men også en del fiskekuttere, hvis altså de ikke lige er på fjorden. Det er muligt at købe friskfanget fisk på havnen.



På vej gennem Havnevej, kommer vi atter tilbage til kirken. Langø Kirke er en "nyere" kirke bygget i årene 1899-1901. Beboerne i Langø men at vejen til deres sognekirke i Kappel, var for lang og for bøvlet, så man iværksætter en indsamling for et kapel, og i september 1901, kunne Langø Kapel indvies. 

Kirkens måske lidt specielle klokketårn, eller klokkestabel som det også kaldes, er bygget i 1999, på Langø Skibs- og Bådebyggeri, efter inspiration af et gammelt sømærke. Klokken bærer indskriften "Kom Tro Og Kom Glæde". 

En af Danmarks folkekære skuespillere Paul Hagen, som blandt andet er kendt som Clausen i Huset på Christianshavn, ligger begravet på Langø Kirkegård. Han boede i sine sidste år i Langø.

Langø er måske ikke en speciel by, men en søndagstur i byen, og nyde den friske havluft, tager ingen skade af.
Langø - Lørdag 8/8-2020


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Politiet massivt til stede i boligområde -Én person anholdt

Først melding om indbrud, dernæst brand i diskotek

Voldsom bilbrand i boligområde