Opslag

Viser opslag med etiketten 4H Gården

Høstfest hos 4H Lolland

Billede
For tredje år i træk blev der holdt høstfest på 4H Lollands gård i Ullerslev, hvor der traditionen tro var disket op med et hav af aktiviteter og forskellige udstillinger af traktorer, gamle brandkøretøjer og knallerter. Nakskov Brandmuseum var til stedet med et par brandkøretøjer, her var der mulighed for lidt vandleg, og senere lagde deres berømte legeskum ud, til stor glæde for store og små. Der var et pænt flow af besøgende gennem dagen, hvor børnene blandt andet også kunne ride på pony eller deltage i kæphest konkurrence. Ullerslev - Mandag 16/9-2024 4H Høstfest 2023

Høstfest i flot september vejr -Mange kiggede forbi 4H Gården

Billede
Billerne fyldte godt op på begge sider af Nørredalsvej, og på flere af p-pladserne ved snedkerforretningen i Ullerslev, da der lørdag på afholdt høstfest på 4H gården i Ullerslev. Vejret kunne man heller ikke sætte en finger på, selvom vi er midt i september, så var der flot solskinsvejre og temperaturer på lige over de 20 grader, hvilke havde fået en del besøgende til at kigge forbi. På gården var der mulighed for ponyridning, kigge på alle dyrene, eller på traktorer, gamle landbrugsmaskiner, veteranbiler, og for børnene var der flere aktiviteter såsom ride på kæphest eller hoppe i hoppeborg. Ullerslev - Søndag 17/9-2023 Velbesøgt høstfest hos 4H gården (2022)

Velbesøgt høstfest hos 4H gården

Billede
Lørdag holdt 4H gården i Ullerslev høstfest, hvor der var rig mulighed for at besøge deres gård og næsten få lov til at klappe de fleste af dyrene. Selvom vejrudsigten bød på bygevejr, især om formiddagen, kom mange forbi høstfesten, hvor man ud over alle dyrene også kunne se veteranbiler og traktorer, gamle landbrugsmaskiner, hestevognskørsel og meget mere, yderligere var der mulighed for at høre nærmere om Fuglevennen Lolland, en forening for dem, som holder stuefugle i voliere og lign. Ullerslev - Søndag 18/9-2022 4H bød indenfor på deres nye 4H gård (maj.2022)  

4H bød indenfor på deres nye 4H Gård

Billede
Søndag kunne 4H Lolland slå dørene op til deres nye opholdssted på Nørredalsvej i Ullerslev. 4H havde før holdt til, ved Pederstrup, men efter at Kim Jensen, fra Højagergaard Entreprenør, havde overtaget bygningerne, var der mere plads end han selv skulle bruge, så opstod muligheden for 4H at de kunne flytte ind. Ved det åbne hus, der øvrigt var temmelig velbesøgt, kunne man blandt andet se den helt nye og flot indrettede hestestald, senere kommer der også en rytterstue, blot for at nævne et par idéer, der er på tegnebordet. I øjeblikket er der på 4H gården, syv ponyer, to geder, to får, 10 kaniner, to katte, fem høns, et andepar med seks små ællinger, men med de nye flotte og moderne forhold, er der helt sikkert plads til et dyr eller to mere. Ullerslev - Mandag 2/5-2022