Opslag

Viser opslag fra marts, 2026

Lastbil med sættevogn kom ud i rabatten og tippede om på siden

Billede
Kort efter klokken 08.30, skete der et solouheld på Højrebyvej, godt et par hundrede meter vest for restepladsen i Tjennemarkeskoven. En lastbil med sættevogn kom af ukendte årsager i slinger, hvorefter den kørte et par hundrede meter i den bløde rabat, inden den kørte tværs over vejen, og tippede om på siden. Chaufføren slap umiddelbart heldig fra uheldet, men er for en sikkerheds skyld, kørt en tur til akutmodtagelsen på Nykøbing sygehus til nærmere undersøgelse. Toreby Bjærgning er ankommet for at bjærge den væltede lastbil, der er lastet med godt 40 tons sukker, så oprydningsarbejde vil nok vare nogle timer endnu. Tjennemarke - Tirsdag 31/3-2026

På min vej..... -Lidt nyt siden sidst

Billede
Stille og rolig triller vi ud af forårets første måned (ifl. kalenderen) for der har ikke været meget forår i luften, men mon ikke vi trods alt går mod varmere tider. Alligevel er det dog blevet til en lille tur rundt i byen for at se hvad der sker, i denne driftige by, nu hvor vinteren har sluppet sit tag med kulde og sne, så håndværkerne igen kan komme i gang med deres arbejde. Vi kan starte ved havnebygningen, hvor man stadig er i fuld sving med restaureringen af den gamle bygning, og man kan da så småt ane de små fremskridt, hvor man efterhånden er blevet færdige med det meste af taget, stor del af udeområdet, og nye vinduer. Det er meldt ud at den ”nye” havnebygning og Honnørkaj bliver fejret i uge 33 og 34 (midt i august), efter alle kunstens regler, med fest og farver. Jeg kan ikke huske, hvor der sidst er blevet restaureret så mange boligområder i vores by, se bare på Rosenparken, der er i fuld sving med at blive ommøbleret til et mere attraktivt boligområde, eller Lindev...

Livløs mand reddet op ad havnebassin

Billede
Nogle forbipasserende opdagede en person drive rund i havnebassinet, ved det gamle færgeleje i Nakskov havn. Der blev slået alarm klokken 12.45, og et par politibetjente var hurtig fremme kort efter alarmen, sammen med nogle håndværkere fik de hevet personen op ad havnebassinet, kort efter ankom ambulance og brandvæsen med redningsbåde. Personen blev overdraget til ambulancepersonalet, der kunne konstaterer at der ikke var mulighed for genoplivning, så den ældre mand blev erklæret død. Brandvæsenet kom aldrig i aktion ved redningsaktionen. Det er uvist hvor længe den ældre mand har ligget i vandet, men nogle vidner fortalte vores fotograf på stedet, at den efterladte scooter, allerede først på formiddagen, stod ved havnekajen. Mandens pårørende er underrettet. Nakskov - Mandag 23/3-2026

Tredje mystiske brand på otte dage

Billede
Torsdag aften ved 21-tiden, slog nogle forbipasserende alarm om brand i et redskabsskur ved atletikbanen på Nakskov stadion. Der var en kraftig røgudvikling fra redskabskuret, som har stået tom i flere år. Det tog ikke brandfolkene mange øjeblikke at få slukket branden. Umiddelbart er der ikke nogen logisk forklaring på, hvordan branden er opstået, så politiet vil gerne høre fra vidner, der kunne havde set noget interessant i området. Ordensmagten kan som altid kontaktes på telefon 114. Branden på Nakskov stadion er den tredje mystiske brand i Nakskov, inden for de seneste otte dage. Lørdag aften (28/2 red.) brændte en efterladt knallert, ved Folketidendes tidligere avisredaktion i Nygade Knallert brændte lystig Mandag eftermiddag (2/3 red.) var der en kraftig røgudvikling fra ubeboet hus på Nørrevold, ved højlys dag. Mystisk brand ved højlys dag i ubeboet hus Nakskov - Fredag 6/3-2026

To mænd anholdt og sigtet for indbrud og brandstiftelse i Nakskov

Billede
To mænd på henholdsvis 19 og 41 år, blev onsdag anholdt på en adresse i Nakskov,  sigtet for indbrud, ulovlig våbenbesiddelse og brandstiftelse, så mændene blev fremstillet i grundlovsforhør, ved Retten i Nykøbing. Begge mænd er særdeles godt kendt af politiet i forvejen, så for at starte fra en ende af, så er der grundlag for at mændene kunne sættes i forbindelse med fire indbrud i Nakskov, hvoraf de tre var begået i december, sidste år og det sidste i januar i år.  Med hensyn til brandstiftelse, så er der en begrundet mistanke om at de muligvis står bag dem påsatte brand, for knap tre uger siden, hvor en Volvo stationcar udbrændte ved en påsat brand. Mystisk bilbrand -Politiet efterlyser vidner (feb.2026) Efter grundlovsforhøret valgte dommeren at varetægtsfængsle den 19-årig mand, frem til den 31. marts, for våben besiddelse under særligt  skærpende omstændigheder. Den 41-årig mand, som blev løsladt er stadig sigtet for indbrud og brandstiftelse. Nakskov - Fredag 6/3-...

Mystisk brand ved højlys dag i ubeboet hus

Billede
Mandag eftermiddag ved 14-tiden, opdagede nogle forbipasserende at der kom røg ud af et ubeboet hus på Nørrevold i Nakskov. Da brandvæsenet ankommer, er der en kraftig røgudvikling fra huset, et røgdykker hold bliver sendt ind i huset, og får hurtigt lokaliseret arnestedet i kælderen, det tog ikke mange minutter at få bugt med ilden. Brandstedet blev efterfølgende overdraget til et skadeservicefirma, for at blænde huset af. Huset har mere eller mindre være ubeboet de seneste 5 år, så politiet betegner branden som mystisk, så hvis der er noget som har set et eller andet mistænkeligt, er man velkommen til at kontakte ordenmagten på telefon 114. Nakskov - Mandag 2/3-2026

Ugens billeder fra februar måned

Billede
Så slap vi den sidste vinter måned og foråret er forhåbentligt  lige om hjørnet, så der er en bette chance for at vi går mod lunere tider, efter en "rigtig" vinter med kulde og sne. 8/2-2026. Ugens Billede uge 6.  Vi kommer ikke uden om at det er blevet vinter, og sneen ligger hist og her. Ugens billede er taget i Langø, først på ugen, hvor det mest var frosten der stod for dagsordenen og flere af de lokale havne var begyndt at fryse til. 14/2-2026. Ugens Billede uge 7.  Restaureringen af Havnebygningen, kører deruda´ for fuld skrue, ikke så meget med anlægsarbejdet udendørs, der af naturlige årsager ligger lidt stille, men nu er man så småt i gang med vinderne og taget er også næsten lagt færdigt. 22/2-2026. Ugens Billede uge 8.  Udenfor er vejret trist og gråt, efter flere uger med frost, sne og blå himmel, banker foråret på, med noget mere ustadigt vejr. Det skal da ikke forhindre os i at mindes de kolde dage, så ugens billede er fra Kramnitze, og hvem ved måske g...

Ambulance og Brandvæsenet kaldt til større politiaktion

Billede
Kort før klokken 21, blev brandvæsenet alarmeret til bygningsbrand på Hovedgaden i Søllested. Allerede ved brandvæsenets ankomst var branden slukket, så brandvæsenet holdt i stedet standby ved adressen, for at sikre skadestedet. På adressen foregik der i forvejen en eller anden form form en politi aktion, da flere politipatruljer allerede inden brandvæsenets ankomst var på stedet, også en ambulance var rekvireret til standby. Et vidne som vores fotograf snakkede med på stedet, fortalte at det muligvis drejede sig om psykisk uligevægtig person som tilsyneladende havde forskanset sig i et hus. Søllested - Søndag 1/3-2026

Knallert brændte lystig

Billede
Lørdag aften Klokken 19, sendte brandvæsenet i Nakskov, en brandsprøjte og indsatsleder afsted på meldingen om ild i knallert i Nygade. På fortovet ud for Folketidendes tidligere avisredaktion, brændte en knallert lystigt. Det tog ikke brandmandskabet mange minutter at få bugt med flammerne. Og knallerten kommer næppe ud at køre igen. Nakskov - Søndag 1/3-2026