Opslag

Viser opslag fra august, 2026

Rykkede ud til afbrændte halmballer

Billede
Onsdag aften ved 21-tiden rykkede brandvæsenet i Nakskov, ud på melding om markbrand, dog viste det sig ikke helt at holde stik. Nogle forbipasserende havde bemærket at det røg fra en mark på Rødbyvej ved Torpe, det viste sig at være resterne af fejlbundne halmballer, der var brændt af. En landmand kom til stedet med en rendegraver og fik jævnet de brændende bunker ud, hvorefter brandfolkene gav dem en sjat vand. Torpe - Torsdag 6/8-2026 

Ugens billeder fra juli måned

Billede
Ugens billeder fra juli måned, hvor vi igen kom vidt omkring. 5/7-2026. Ugens Billede uge 27. Ugens billede er den gamle havnebygning der de seneste år er blev restaureret fra kælder til kvist. Nu er det meste af byggerodet forsvundet og man kan så små begynde at forestille sig udeområdet med bænke og træer, foran den gamle bygning, der fremover skal huse restaurant og museum. Et nyt museum som skal fortælle om byen og fjorden, så kan man altid spørge sig selv, er det et søfartsmuseum? eller et bymuseum? men et eller andet sted virker det nye museum som noget vi i forvejen har i byen, og (måske) bliver en konkurrent til de nuværende museer. Så venter vi bare på det faldefærdige toldkammer også får en kærlig omgang. 12/7-2026. Ugens Billede uge 28. Går man tur gennem byens gader, kan man ikke helt undgå at bemærke at byen er fyldt godt op med skulpturer, statuer og monumenter rundt omkring. Men vidste DU at mange af disse ”værker” egentlig ikke har ret meget med byens historie at gøre. ...

Brandvæsenet rykkede talstærkt ud til brand på fabrik

Billede
Tirsdag ved 12-tiden blev der meldt om brand på fabrikken Alfa Laval, hvor der var brand i en filtercontainer, der filtrer giftige dampe, via et ventilationsanlæg ved fabrikkens kemidepot. Den brændende container stod tæt op ad en bygning, så man frygtede en overgang at branden ville sprede sig. Brandmandskabet fik hurtig situationen under kontrol, og branden blev hurtigt slukke, efterfølgende var der noget efterslukning, og det brændende materiale i containeren skulle hentes ud. Brandvæsenet var mødt talstærkt op på fabrikken, med slukningskøretøjer fra Nakskov og Maribo, ydermere var en ambulance rekvireret til standby. Det er uvist, hvad der har startet branden. Nakskov - Tirsdag 4/8-2026 Mindre brand på Alfa Laval (maj 2019)

Markedsdag, aftenåben og operafestival

Billede
Markedsdag, aftenåben og operafestival, også siger man at der ikke sker noget i vores lille by. Fredag var nærmest en festdag i sig selv, hvor dagen startede med det ugelige fredagsmarked, som i dagens anledning var spredt godt ud i handelsgaderne. Ja så var det jo lønningsdag, hvor den kongelige mønt trillede ind på bankbogen, så var der traditionen tro også linet op til en omgang aftenåben. Og som rosinen i pølseenden, så kunne man fredag aften opleve en god omgang opera, da Lolland Operafestival skød deres årlig festival i gang med en gratis koncert på Axeltorvet. Koncerten bød på en kavalkade af arier og duetter udvalgt og præsenteret af sangerne selv. De optrædende kunstnere var følgende Gloria Tronel (sopran), Laura Helene Hansen (sopran), Jonathan Koppel (tenor), Asmus Hanke Frederiksen (baryton), og musikken blev leveret af Allan Sjølin, på guitar. Omkring et par hundrede tilskuere havde taget plads på torvet, for at nyde de skønne toner. Nakskov - Lørdag 1/8-2026