Tredje mystiske brand på otte dage
Torsdag aften ved 21-tiden, slog nogle forbipasserende alarm om brand i et redskabsskur ved atletikbanen på Nakskov stadion.
Der var en kraftig røgudvikling fra redskabskuret, som har stået tom i flere år. Det tog ikke brandfolkene mange øjeblikke at få slukket branden.
Umiddelbart er der ikke nogen logisk forklaring på, hvordan branden er opstået, så politiet vil gerne høre fra vidner, der kunne havde set noget interessant i området. Ordensmagten kan som altid kontaktes på telefon 114.
Branden på Nakskov stadion er den tredje mystiske brand i Nakskov, inden for de seneste otte dage.
Lørdag aften (28/2 red.) brændte en efterladt knallert, ved Folketidendes tidligere avisredaktion i Nygade
Knallert brændte lystig
Knallert brændte lystig
Mandag eftermiddag (2/3 red.) var der en kraftig røgudvikling fra ubeboet hus på Nørrevold, ved højlys dag.
Nakskov - Fredag 6/3-2026
Kommentarer
Send en kommentar