Opslag

Viser opslag fra september, 2021

Sommeren er forbi -Det gamle træ-dampskib køres i vinterhi

Billede
Sommeren er ved at gå på hæld, også selvom vi stadig kan nyde lune løvfaldssommertemperaturer omkring de 20 grader. Alligevel lurer efteråret og vinteren lige om hjørnet, i hvert fald i følge kalenderen, så det er tid til at komme i vinterhi. Én af byens måske mindre kendte seværdigheder, det gamle træ-dampskib Ladye Dora, som i sommerperioden ligger ved bevaringsværftet på Plutteøen,  blev tirsdag hejst op på en blokvogn, så det kunne køres i vinterhi. Skibet stod tidligere opmagasineret hos FGU Lolland-Falster, der havde til huse i de gamle MultiCenter Syd bygninger i Nykøbing, men disse er blevet jævnet med jorden, for at gøre plads til en større udvidelse hos Guldborgsundcenteret, der ligger ved siden ad. FGU Lolland-Falster er i stedet flyttet ud på Holger Brodthagensvej, og heldigvis var der plads til det gamle træ-dampskib fra 1909, så det kan stå trygt og tørt under tag. Ladye Dora har gennem sommeren haft flere sejladser, og deltaget i flere arrangementer, men desværre blev de

Voldsomt regnvejr resulterede i kortslutning og oversvømmelser

Billede
Mandag formiddag ved 9-tiden blev brandvæsenet i Nakskov alarmeret til bygningsbrand på Bitinget, med supplerende melding om røg fra husets el-tavle. Heldigvis var der mere røg end ild i huset, under regnvejret var der kommet vand ind i husets el-tavle på første sal, så tavlen kortsluttede og udviklede en del røg, dette fik en røgalarm til at hyle, og da ejeren var hjemme blev der hurtig sendt bud efter brandvæsenet. Brandfolkene fik slået strømmen fra ude i et el-skab på vejen, og en elektriker blev tilkaldt til at sørge for der igen kunne komme strøm i huset.  Nakskov - Mandag 27/9-2021 Regnvejret gav flere steder vand på vejene Samtidig med brandalarmen, åbnede himlens sluser sig og et voldsomt regnvejr drev ind over byen, så flere veje blev oversvømmet, da regnen kom så stærkt at kloakkerne ikke kunne følge med. Så flere steder rundt i byen, stod der vand på vejene i omkring 20 centimeters højde, så bilerne måtte liste sig igennem vandmasserne. Der kom uofficielt omkring 20 mm regn

Kornskib grundstødte nordvest for Langø

Billede
Tidlig søndag formiddag lagde den hollandske coaster Marfaam fra kaj i Nakskov, godt lastet med korn, og kursen var sat mod Kiel i Tyskland. Så langt kom skibet dog ikke, da det nordvest for Langø, ved indsejlingen til Nakskov Fjord, stødte på grund. I første omgang kunne skibet ikke komme fri, ved egen kraft, så en tilkaldt slæbebåd ankom ved 11-tiden og omkring middagstid kom skibet fri. Efter fritrækningen satte Marfaam kursen mod Kalundborg, som er almindelig procedure ved grundstødninger, her skal skibet undersøges for eventuelle skader, inden det bliver frigivet, så det kan sejle videre. Det er ikke første gang at et skib sætte sig fast ved Langø, og det skete næsten på 2-årsdagen for en tidligere grundstødning, hvor  coasteren Baltic Moon, godt lastet med kalksten, satte sig fast samme sted " Grundstødt skib sidder urokkeligt fast " Langø - Søndag 26/9-2021 Dobbelt klik for at se videoen i fuld skærm Se flere videoer på vores NakskovFoto & TV kanal (YouTube)

Yndige sildekoner på Nakskov Havn

Billede
I mere end 30 år, har Nakskov kunne prale af sine egne særprægede, men ikke mindst yndige sildekoner, der én gang om året lægger vejen forbi havnen, i en god sags tjeneste og sælger deres herlige høstsild. Allerede en time før "ankomst" var folk begyndt at stille sig op, og køen voksede så den var meterlang, da den gamle havnebåd, Nakskov Havn 1, og sildekonerne lagde til kajs. I år havde Foreningen til bevarelse af Nakskov Havn 1, slået sig sammen med Meny supermarked, der leverede de godt 700 kg sild, hvoraf der efter en lille ½ times tid var solgt 500 kg, så mon ikke der i løbet af weekenden, står sild på menuen, rundt om i byens små hjem. Mens salget stod på, spillede Tom lystige sømandsviser på sin trækharmonika, som folk kunne nynne med på, så ventetiden, ikke føles nær så lang. Læs også; Mandhaftige sildekoner trak lang kø (2019) Nakskov - Lørdag 25/9-2021 Dobbelt klik for at se videoen i fuld skærm Se flere videoer på vores NakskovFoto & TV kanal (YouTube)

Kvinde reddet op ad Nakskov Havn

Billede
Fredag ved 17.30-tiden, blev der slået alarm til politi og brandvæsenet, om en kvinde var faldet i Nakskov havn og ikke selv kunne komme op igen. Inden redningsfolkene kom frem, havde nogle forbipasserende fået reddet kvinden op, hun var ved bevidsthed, men lidt afkølet, så for en sikkerheds skyld, blev hun i ambulance kørt til Nykøbing sygehus. Nakskov - Fredag 24/9-2021

To slæbebåde med flydepram ankommer til Nakskov

Billede
Torsdag formiddag ankom to slæbebåde, med en stor flydepram til Nakskov Havn, hvor prammen skulle have et større eftersyn. Prammen er en del af byggeriet til den kommende Femernforbindelse. Nakskov - Fredag 17/9-2021 Dobbelt klik for at se videoen i fuld skærm Se flere videoer på vores NakskovFoto & TV kanal (YouTube)

Mindre forurening på en godt 300 meter lang strækning

Billede
Torsdag ved 13-tiden måtte brandmandskaberne fra henholdsvis Stokkemarke Brandvagt og Falck i Maribo rykke ud til en mindre forurening på Birketvej i udkanten af Keldernæs. Der var spildt hydraulikolie på en godt 300 meter lang strækning, som gjorde at vejbanen i det våde vejr, blev godt fedtet og glat. Keldernæs - Fredag 17/9-2021

Veteran traktorer i fuld vigør til efterårspløjningen

Billede
Veteran Traktorens Venner afholdte lørdag "store pløjedag" hvor der var rig mulighed for at se de gamle traktorer i fuld vigør på Bjernæsvej mellem Errindlev og Rødby. Samtidig blev dagen også brugt som træning for Veteran Traktorens Venners medlemmer så de kunne kvalificerer sig til DM i veteran pløjning, som finder sted i Nibe. Relateret Artikel: Roehøst som da farfar var ung Bjernæs - Søndag 12/9-2021 Dobbelt klik for at se videoen i fuld skærm Se flere videoer på vores NakskovFoto & TV kanal (YouTube)