Byens elskende konge er kommet hjem
Efter 261 dage for at være helt præcis vendte den gamle rytterstatue af Kong Christian d. 10., onsdag retur til Nakskov.
Kongen havde lige været en tur på værksted i Roskilde, for at få sig en gennemgribende makeover, hvilke også var tiltrængt efter 70 år i vind og vejr, midt på Axeltorvet.
Omkring klokken 10, rullede kongen stille og rolig ind på torvet, hvor han skulle løftes op på sin nye sokkel, i den vestlige ende af torvet, hvor han kommer ridende ind på Axeltorvet fra Søndergade.
Først blev han hejst op på soklen så der kunne blive målt ud, hvor der skulle bores huller, så han kunne blive fastgjort, i første omgang regnede man med at borearbejdet ville tage et par timer, men sådan noget armeret beton, borer man ikke lige sådan i, så det tog nogle timer, inden kongen kunne komme på plads.
Først ved 19:30-tiden, kunne man hejse kongestatuen på plads, og holde fyraften efter en lang arbejdsdag.
Nakskov - Torsdag 1/6-2023
Reportage fra da kongestatuen blev sendt på værksted. Efter 70 år var det slut (sep.2022)
Kommentarer
Send en kommentar