Opslag

Viser opslag fra september, 2024

Køkken raseret af brand

Billede
Torsdag morgen ved 7-tiden blev brandvæsenet fra Rødby alarmeret til bygningsbrand på Mindestensvej, ved Vejleby. Da brandvæsenet ankommer er der en kraftig røgudvikling fra ejendommens køkken, et røgdykkerhold bliver sat ind og får hurtig branden under kontrol. Branden var opstået i forbindelse med madlavning, så det meste af husets underetage er røg- og sodskadet. Ingen personer kom til skade ved branden, og efterfølgende blev der rekvireret et skadeservicefirma til at tage sig af skaderne. Vejleby - Torsdag 19/9-2024

Høstfest hos 4H Lolland

Billede
For tredje år i træk blev der holdt høstfest på 4H Lollands gård i Ullerslev, hvor der traditionen tro var disket op med et hav af aktiviteter og forskellige udstillinger af traktorer, gamle brandkøretøjer og knallerter. Nakskov Brandmuseum var til stedet med et par brandkøretøjer, her var der mulighed for lidt vandleg, og senere lagde deres berømte legeskum ud, til stor glæde for store og små. Der var et pænt flow af besøgende gennem dagen, hvor børnene blandt andet også kunne ride på pony eller deltage i kæphest konkurrence. Ullerslev - Mandag 16/9-2024 4H Høstfest 2023

53 flotte og ny polerede veteranmotorcykler deltog i Løvfaldsløbet 2024

Billede
53 flotte og ny polerede veteranmotorcykler, stillede lørdag formiddag op til start ved Danmarks Veteran Motorcykelklubs årlige Løvfaldsløb, hvor det denne gang var Lolland der lagde asfalt til. Løvfaldsløbet var nr. 53 i rækken og med øvrigt som nævnt 53 deltagere fra Danmark, Sverige og Tyskland, der var en enkelt deltager som var på hjemmebane. Fælles for alle deltagerne er at motorcyklen skulle være indregistreret senest 31/12-1939. En snes morgenfriske nakskovitter var nede på Honnørkajen, for at sende de flotte motorcykler afsted,  hvor deltagerne studerede landkortet med ruten, før de trillede afsted, enkelte motorcykler måtte dog have et kærligt skub for at komme i gang. Nakskov - Lørdag 14/9-2024

Tililende fik hurtig slukket bilbrand

Billede
Godt 20 minutter efter udkaldet til højderedningsopgaven på Keldsløkkevej, kom der endnu et brandudkald til brandvæsenet i Nakskov, denne gang lød meldingen på bilbrand, hovedgaden i Horslunde. Da station Nakskov var optaget til anden side, måtte man i stedet sende brandmandskabet afsted mod Horslunde. Inden at brandvæsenet nåede frem, havde ejeren og nogle tililende selv fået slukket branden, inden den nåede at udvikle sig, så der var ikke meget slukningsarbejde til brandfolkene, der lige for en sikkerheds skyld tjekke bilen efter for eventuelle gløder eller ildlommer. Horslunde - Onsdag 4/9-2024

Sad fast i låst lift

Billede
Onsdag eftermiddag kort efter klokken 15, blev brandvæsenet kaldt til højderedning på Keldsløkkevej, ved Utterslev. Under noget reparationsarbejde på nogle højspændingsmaster i godt 20 meters højde, var den lift der arbejdes fra låst fast, da et jordkabel var kommet i karambolage med liftens arm. En af brandfolkene blev sendt op med stigen og fra stigetop fik han viklet kablet fri af liften, så den stille og rolig kunne køres ned igen. Utterslev - Onsdag 4/9-2024 

Voldsom brand i nedlagt industribygning

Billede
Mandag klokken 12.30, får Falck i Nakskov en melding om bygningsbrand på A.E Hansensvej i Nakskov, da brandvæsenet kort tid efter ankommer på stedet, vælter der sort røg op fra et garageanlæg, ved en mindre industribygning, hvor der tidligere blandt andet har været snedkerværksted og entreprenør virksomhed. Første del af indsatsen bliver centret omkring garageanlægget, hvor det brænder kraftigt i tagkonstruktionen, så ilden ikke når at sprede sig yderligere på området til andre nærliggende bygninger. I bygningen er der blandt andet var opmagasineret motorcykler. Der bliver kaldt yderligere assistance fra Falck i Maribo, med en sprøjte og stigevogn, samt en tankvogn fra Stokkemarke, på et tidspunkt er mere end 20 brandfolk i gang med slukningsarbejdet. For skaffe vandforsyning nok til den voldsomme brand, kørte tankvogne i pendulfart til brandhaner på henholdsvis Tårsvej og på Cirkuspladsen.  Først sidst på eftermiddagen kunne man påbegynde efterslukningen, dertil var der rekvireret en