Opslag

Viser opslag fra oktober, 2024

Ældre firlænget gård raseret af brand

Billede
Torsdag kort før klokken 13, rykkede brandvæsenet fra Nakskov ud på meldingen om gårdbrand på Ravnsborgvej ved Birket. Ved brandmandskabets ankomst har ilden godt fat i den ene længe, på den ældre firlænget gård, "Ravnshøjgård". Et røgdykkerhold bliver sat ind i forsøg på at skære ilden, så den ikke kan brede sig til stuehuset, men den kraftige vind hjælper godt til, så ilden får fat i stuehuset. Stuehuset var delvis styrtet sammen, så det var for farligt for røgdykkere at trænge ind i huset, så slukningsarbejdet foregik udvendigt. I alt to sprøjter, og tre tankvogne, bemandet med i alt 15 mand deltog i slukningsarbejdet. Det er endnu uvist hvad der er årsag til branden. Birket - Torsdag 31/10-2024

Rykkede ud til mulig drukneulykke

Billede
Tirsdag aften ved 21.30-tiden, rykkede brandvæsenet i Nakskov, ud til en mulig drukneulykke, ved Strandpromenaden. Nogle forbipasserende der var ude og gå aftenstur, hørte på et tidspunkt et plask, uden videre at kunne lokaliserer lyden, slog man straks alarm, da man troede at det var en person der var faldet eller hoppet i vandet. Brandvæsenet får hurtigt sat en redningsbåd i vandet ved Rosnæs Bådelaug, og begynder at afsøge vandet langs Strandpromenaden. Efter en god times tid, vælger myndighederne at afblæse eftersøgningen uden resultat. Nakskov - Onsdag 16/10-2024

Automatisk brandalarm sladrede om brand

Billede
Torsdag aften klokken 19.07, indløb der en automatisk brandalarm fra morgenmadsfabrikken Crispy i Nakskov. Ved brandvæsenets ankomst kunne man konstaterer at brandalarmen var reel nok, da der var en kraftig røgudvikling i produktionshallerne. Brandfolkene fik lokaliseret branden til ventilationsanlægget. Medarbejderne var blevet evakueret og stod uden for fabrikken, dog måtte der rekvireres en ambulance til en enkel medarbejder der følte ubehag efter vedkomne havde indåndet noget røg, men det var heldigvis ikke værre end ambulancepersonalet kunne klare helbredstjekket på stedet, så man undgik en tur til hospitalet. Brandårsagen er endnu ukendt, men det skal selvfølgelig undersøges nærmere. 17. september var der også brand på fabrikken, dengang var der ild i en af produktionsovnene. Nakskov - 11/10-2024 Kraftig røgudvikling ved produktionsstop (juni 2021)

Advarsel; Flere ældre fuppet til at udleverer betalingskort

Billede
Anmeldelserne vælter ind hos politiet i disse dage, hvor flere og flere ældre bliver fuppet af banksvindlere til at udleverer deres betalingskort og pinkode. Svindlernes "normale" fremgangsmåde er som regel, de ringer uopfordret til ældre medborgere og udgiver sig for at være fra banken. Under samtalen lykkes det de udspekulerede banditter, at franarre pinkoden fra de ældre, med et eller andet påskud om at deres betalingskort er hacket eller ugyldigt, efterfølgende aftaler de med den ældre at der kommer et "bankbud" for at hente kortet. Når "bankbuddet" så har fået fingre i kortet, lykkes det som regel bedragerne at hæve penge. Politiet kommer med en bøn til pårørende til ældre familiemedlemmer om at hjælpe og forklare dem, hvordan de skal forholde sig nå ukendte personer ringer. Husk at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra en form for myndighed, bank eller virksomhed.  Det er ofte ældre mennesker, der bliver fup

Petanqueklub´s klubhus raseret af voldsom brand

Billede
Brandvæsenet modtog kort før klokken 2.30, natten til tirsdag, anmeldelsen om bygningsbrand bag Idrætscenteret på A.E. Hansensvej. Den voldsomme brand var opstået i Nakskov Petanqueklubs klubhus, og bygningen var overtændt ved brandvæsenets ankomst, man fik hurtig branden under kontrol, så den ikke nåede at sprede sig yderligere. Det lille klubhus er opført i 2016, og alt klubbens inventar, pokaler, sportsudstyr er brændt.  Der var indlagt vand og strøm i klubhuset, så politiet formoder at branden formentlig er opstået i de elektriske installationer. Nakskov - Tirsdag 1/10-2024