50 særlige steder i Nakskov; 4/50 Postbåden Vesta
Enhver havneby med respekt for sig selv, har sejlende kulturarv, og det har Nakskov selvfølgelig også, ja der er op til flere her i byen, en af dem er postbåden Vesta.
Mange har nok på et eller andet tidspunkt være ude og sejle med postbåden, på vores blanke fjord og besøgt nogle af småøerne på fjorden, endnu flere har nok set den lille postbåd tøffe stille og rolig derudad, eller ligget på sin faste plads ved Havnegade, overfor Bibrostræde.
Postbåden Vesta af Nakskov blev bygget i 1924 på Bandholm Værft, den var bestilt af færgemand Lars Anton Kristensen Larsen. Den er oprindelig bygget som automobilfærge og sejlede mellem Kragenæs og Fejø, der var plads til en enkel bil om bord på Vesta.
I midten af 1930érne, havde udviklingen overhalet den lille automobilfærge, så i 1936, måtte man se det i øjnene at Vesta´s kapacitet var for lille, så man var nødsaget til at indsætte en større færge.
I 1937 blev Vesta købt af postbådsfører Harald Nielsen, som siden 1925, havde stået for postomdelingen til øerne i Nakskov Fjord, han havde behov for et større og mere moderne skib, også med motor.
Harald Nielsen fortsatte frem til 1962, med at sejle post på Nakskov Fjord, han trak sig tilbage efter 37 års tjeneste, og solgte Postbåden til Hans Skov Jørgensen, der i forvejen sejlede post på ruten Kragenæs – Vejrø.
Hans Skov Jørgensen regnede med at købet af Vesta, pr. automatik ville sikre ham postomdelingen på Nakskov Fjord, men sådan gik det ikke, Postvæsenet valgte at sende postomdelingen i licitation, som blev vundet af Peter Bodum Larsen, så da Hans Skov Jørgensen ikke vandt Nakskov Fjord, brugte han i stedet Vesta til at sejle post mellem Kragenæs og Vejrø.
Bodum Larsen sejlede kun post i årene 1962 til 64, med sin egen kutter Zora, men han havde planer om at sejle turister på fjorden, så han anskaffede sig en kanalbåd fra København, men dengang var fjorden ikke nogen stor turistmagnet, så Peter Bodum Larsen opgiver sine planer.
Dette resulterer så i at Hans Skov Jørgensen med Vesta, komme til at sejle på fjorden frem til 1983, hvorefter Torben ”Dinger” Rasmussen, køber Vesta og overtager postomdelingen på fjorden, dette var startskuddet til det som vi kender i dag, med at sejle passagerer og turister ud til de små øer i fjorden.
Torben ”Dinger” Rasmussen går bort i 2006, hvor hans datter Anita ”arver” postbåden, hun ansætter én af Torbens tidligere hjælpere, Michael Sørensen som skipper, efter et par år stoppede Michael Sørensen igen.
Næste mand bag roret blev Otto Paludan efter Michael stoppede, blev han kontaktet, og spurgt om han ikke kunne tænke sig at sejle Vesta, men Otto havde i forvejen i egen båd, hvor han sejlede lystfiskere, men når der alligevel ikke var så meget sejlads med lystfiskere hen over sommeren, så lejede Otto Paludan, postbåden i sommeren 2008.
Efter sæsonen 2008 var slut, blev Otto tilbudt at købe postbåden, og efter nogle ”hårde” forhandlinger over en kop kaffe, kunne Otto Paludan nu kalde sig ejer af Vesta.
Gennem årene var Vesta selvfølgelig blevet opdateret til at opretholde de lovpligtige krav fra Søfartsstyrelsen, blandt andet med redningsflåder, radar og meget mere.
I efteråret 2008 fik Vesta den helt store overhaling, her fik hun pakket skroget ind i glasfiber, der kom fast tag over dækket, så passagererne kunne sidde i tørvejr, og styrehuset hævet.
Efter 11 sæsoner, fra 2008 til 2020, med Otto Paludan som ejer og ikke mindst fast mand bad roret, valgte Otto, i september 2020, at sælge postbåden til Lars-Erik Houmann Christensen, en lokal investor som blandt andet også er med i byggeriet på Sydkajen.
Og Otto Paludan er endnu ikke helt gået i land, han er stadig at finde bag roret, som 1 af 3 faste postskippere ombord på Postbåden Vesta.
Det ville være en katastrofe for byen og fjorden, hvis postbåden ikke længere eksisterede, denne turistmagnet sejler hvert år, i sommer halvåret, flere tusinde turister ud til øerne og rundt i den smukke Nakskov Fjord, hvor både naturen og historien opleves og formidles.
4/50 Postbåden Vesta - Onsdag 2/4-2025
Kommentarer
Send en kommentar