50 særlige steder i Nakskov 7/50; Den Katolske Kirke

Den katolske kirke er eller har været et historisk fundament for mange nakskovitters slægt, i mere end 100, hvor katolikkernes historie på Vestlolland, går helt tilbage til 1893, hvor de første polske roearbejdere i stort antal kom til Lolland og Falster.

Dengang havde de ingen steder at holde deres gudstjenester, så de blev enten holdt hjemme i deres eget hjem, eller rundt om på polakkasernerne. 

Omkring 1911 overtog fire hollandske franciskaner konventualer det kirkelige arbejde på Lolland og Falster, dette resulterede i, at man ved hjælp fra sukkerfabrikken havde mulighed for at afholde månedlige gudstjenester, og endda på selve sukkerfabrikken.

I begyndelsen af 1913, købte Franciscusstiftelsen, en grund på Hoskiærsvej, af De Danske Sukkerfabrikker, hertil tegnede arkitekt Ewaldsen en mindre trækirke, opførelsen af kirken gik rigtig stærkt, så man kunne allerede den 4. maj 1913, holde indvielse. Trækirken lå hvor sundhedscenteret i dag ligger.

I marts 1917, købte Franciscusstiftelsen en villa i Bredgade og indrettede den til præstebolig, hvilke kan siges at være starten til etableringen af en større og mere moderne katolsk kirke i Nakskov. 

Pr. 30. oktober 1919 blev Nakskov et selvstændigt sogn for de katolske menigheder på Vestlolland.

22. april 1921 blev grundstenen til Franciscuskirken lagt, og indvielsen fandt sted den 6. november samme år. Kirken er tegnet af arkitekt H.C. Glahn, der blandt andet også har tegnet den katolske kirke i Maribo, amtssygehuset i Nakskov, og det nye kapel på Nakskov Kirkegård. 

Nakskov sukkerfabrik havde skænket murstenene til byggeriet, som stammede fra en nedrevet landejendom, de polske roearbejdere sørgede selv for at rense stenene, så på den måde kunne udgifterne til kirkebyggeriet holdes nede.

Kirken er bygget uden kirketårn, men med et kirkespir, hvilke er meget almindelige for franciskanske kirker.

Da kirken blev indviet, var det ikke blot Danmarks største katolsk kirke, men Nakskov havde dengang også landets største katolske menighed, med godt 12.000 medlemmer. 

Der forelægger optegnelser over at man før i tiden, har haft op mod 400 konfirmander på samme dag! I dag er der blot 300-350 medlemmer tilbage i menigheden.

Foruden kirken var de tilhørende bygninger, nonnekloster for Sct. Josephsøstrene, præstegård, børnehjem og katolsk skole, skolen som vi i dag kender som Stenoskolen.

I 1923 fik man kirkens første orgel, dette var en gave fra den katolske menighed i Fredericia, året efter begyndte man på de første udsmykninger af kirkerummet. Karen Juncker malede billederne til korsvejsstationerne, der viser Jesus´ korsfæstelse. 

I årene 1925-27, udførte kunstneren Birgitte West, kirkens indre udsmykning med de store kalkmalerier, som siges at være et helstøbt værk med et fint sammenspil mellem arkitektur og udsmykning, kombineret med en tæt koncentration omkring den franciskanske idé, med et hovedmotiv; Kristusbilledet i kirkens kor, samt Mariabilledet.

Kalkmalerierne er ”opstillet” i en rækkefølge som følger den franciskanske orden. Over prædikestolen står den hellige Frans af Assisi. I koret ses midtfor det store Kristusbillede, og på sidevæggene, to scener fra Frans´ liv Stigmatisationen og Synet i Peterskirken.

Efterfølgende er rækkefølgen af kalkmalerierne således; 1. orden; Sct. Antonius af Padua og Sct. Villehad. 2. orden; Sct. Clara, som grundlagde Clarisserordenen. 3. orden; Sct. Ludvig af Frankrig, Sct. Elisabeth af Thüringen, og Sct. Birgitta.

Kalkmalerierne er inspireret af Giottos udsmykning af Sankt Franciscus basilikaen i Assissi i Italien, og var færdige i 1927
-700-året for Frans af Assisis død.

Kalkmalerierne, har i dag en høj bevaringsværdi, da de er meget skrøbelige, som ville være svære at restaurere, og genoptegne.

I 1927, ligeledes i anledning af 700-året for Frans af Assisis død, blev der anbragt en statue af den hellige Frans af Assisis i nichen over kirkens hovedindgang. Den var udført af billedhuggeren Aksel Theilmann.

I 1976 gennemgik kirken en større restaurering, hvor der blandt andet blev bygget et såkaldt pulpitur, således man fik et forrum af glas, eller indgangsparti om man vil, så besøgende kunne se kirken. Også kirkens gamle orgel blev under restaureringen udskiftet.

I 1981 blev et nyt menighedshus ved siden af kirken indviet, hvor der er blandt andet, er mødelokaler for menigheden, og et mindre skrifterum. Huset er tegnet af arkitekt Mogens Bech, Nakskov, og har fået navnet Maksimillian Kolbehuset.

Præstegården har ikke været i brug siden 2009, hvor den daværende Pater Irenæus Capellen døde, Stenoskolen har siden lejet sig ind i præstegården. 

I 2012 gennemgik kirken endnu en større restaurering, i forbindelse med kirkens 90-års jubilæum, og ved den efterfølgende jubilæumsfest blev kirken genindviet af biskop Czeslaw Kozon, ved denne festlighed, blev der nedlagt et relikvie i kirkens gulv.

I 2020 blev den gamle præstebolig, som siden 1930 har fungeret som præstebolig, med menigheds- og gymnastiksal, revet ned. 

Stenoskolen havde i flere år lejet sig ind i bygningen, som blev brugt til kontor, administration og gymnastiksal. Tilbage i 2017 ophørte denne leje, da bygningen efterhånden var i så dårlig forfatning, at man ønskede at bygningen blev revet ned og at arealerne kunne bruges til udvidelse af skolens skolegård, så børnene fik mere plads at boltre sig på.

Den katolske kirke ejes i dag af Ansgarstiftelsen.

Du finder;

Den Katolske Kirke i Bredgade 47.

7/50. Den Katolske kirke - Torsdag 10/4-2025