50 særlige steder i Nakskov 34/50; Arkitektens "glemte" plads

Ved T-krydset Tilegade, Jernbanegade og Nygade, findes et lille torv, som i folkemunde, gennem mange år, er blevet kaldt ”Trekroner Torvet”, dette skyldtes at Trekroner Forsikring tilbage i 1970érne og 80érne lå på adressen, Jernbanegade 1.

Det lille torv er omkredset af flere bemærkelsesværdige bygninger, hvor flere af disse har fælles ”ophavsmand”, da det er byens berømte arkitekt Ejnar Ørnsholt, som er står bag disse bygninger, og der er ingen tvivl om at Ejnar Ørnsholt, gennem sit godt 40-årige virke har sat sit præg på Nakskov og omegn med sine mange bygningsværker. 

For at ære Ejnar Ørnsholt, sendte Lolland Kommune i 2017, et offentlig forslag i høring om at navngive torvet til Ørnsholt Plads. 

Fredag den 18. maj 2018, blev lidt af en festdag, med taler, snorklip, lidt lækkerier, også videre, som der hører sig til på sådan en ”dåbsdag”, når man navngiver et torv. 

Hvem var så denne arkitekt Ejnar Ørnsholt?
Ejnar Ørnsholt blev født i Aarhus i 1887. Allerede i en tidlig alder fik han interessen for at tegne, så efter et svendebrev som murer, kunne Ørnsholt, i 1906, starte på arkitektskolen i København. 

I 1916, kom Ørnsholt til Nakskov, i kraft af sit virke som tilsynsførende for opførelsen af den nye toldbygning, dette endte så med at Ørnsholt faldt for Nakskov, og kunne realisere sin drøm om at bo i en havneby. 

Alt begyndelse er som bekendt svært og de første opgaver faldt ikke helt i nakskovitternes smag, da stilen og farvevalget var lidt svært at vænne sig til, men alligevel gik der ikke mange år, inden Ejnar Ørnsholt tegnede de fleste af byens vigtigste byggerier. 

Frem til midten af 1950érne var arkitekt Ørnsholt ansvarlig for omkring 300 byggerier. 

På Ørnsholt Plads, findes et mindre bykort over Ørnsholts bygningsværker. 

Du finder;
Ørnsholt Plads, Jernbanegade 1.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Politiet massivt til stede i boligområde -Én person anholdt

Først melding om indbrud, dernæst brand i diskotek

Voldsom skibsbrand ved Hestehoved Lystbådehavn