Jeg gik mig over sø og land…. Åhr dog ikke helt og alligevel næsten, som mange sikkert ved, så er det ikke nogen hemmelighed, at vores lille by er omkranset af skov, fjord og natur, og inde i byen finder man flere små grønne oaser, som vi tidligere har fortalt om i vores lille ”guide”.
Ved Nakskov findes der en ringsti, en godt og vel 20 km lang cykel- og gangsti, som netop går forbi alt det der findes i byens ”baghave”, som måske ikke altid bliver nævnt først, så der er faktisk ikke nogen undskyldning for ikke at komme ud i den friske luft, og få nogle oplevelser som man ikke havde forventet, hvad enten det foregår til bens, på tohjulede eller måske trehjulede.
Som nævnt så er ringstien, en godt og vel 20 kilometer lang, så vi har valgt at opdele ruten i seks mindre, og lidt mere overskuelige etaper.
Etape 1 - 2,90 km.
Start på Valdemarsvej, og langs stien ned til
Stormarks Allé. Herfra bag om Grønne Allé og Abild Allé, forbi børnehaven Gaia
til Jacobsminde, gennem tunnelen til Svingelen.
Etape 2 - 3,10 km.
Etape 2, starter i Svingelen, hvor man går
forbi Svingelsmosen, bagom Skovridergården, så vi kommer ud på Svingelsvej ved
Bøgevej. Herfra ned ad stien, som fortsætter bagom Kløvervænget, Birkevænget,
og Nørrevænget, gennem vildmarkskoven, ud til Tårsvej.
Etape 3 - 2,90 km.
Start på Tårsvej over for nr. 234, følg stien
ned gennem Teglværksskoven, ud på Helgenæsvej, herfra bagom Teglmarken og
Søhusene, til destination ved Strandpromenaden.
Etape 4 - 4,80 km.
Start ved genbrugspladsen på Miljøvej. Efter godt
500 meter, fortsætter man til højre mod Trælholm, herfra retur mod Savnsø, over
Langøvejen, bagom Skandsen, til Maglehøjvej.
Etape 5 - 2,50 km.
Start Maglehøjvej, gennem Færgelandsparken,
ned til den gamle Rødby Bane sti, bag Indrefjorden, herfra bagom Fjordvænget og
Æblehaven, inden stop på Rødbyvej, overfor Lienlund.
Etape 6 - 3,10 km.
Start Rødbyvej, ved Lienlund, turen går gennem
Krukholmskoven, bag om industrikvarteret ved Højevej, ud til Maribovej, kort
før jernbaneoverskæringen.
Billederne er valgt som lidt stemningsbilleder fra ruterne, som dog er taget på forskellige årstider, hvor vi selv var ude at gå en bette tur på ringstien.
Det
er svært at beskrive hver enkelt etape ned til mindste detalje, så det er
overskueligt, så i stedet for at det bliver mere forvirret end nødvendigt, kan
vi kun opfordre til at man selv begiver sig ud i den barske virkelighed, og
nyder naturen langs ringstien.
49/50. Nakskov Ringsti - Fredag 12/9-2025
Se eller gense en tidligere artikel om ringstien
Kommentarer
Send en kommentar