Opslag

"Roer som i gamle dage" i godt gedigent Lollandsk pløtte

Billede
Selv om der var kommet en del regn fredag aften og natten til lørdag, så var det ikke nogle hindring til at gennemføre den årlig tilbagevendende begivenhed "roer som i gamle dage" hen over weekenden. Det skete ved gården "Solbjerggaard" i Arninge. Marken var en stor pløt-kage som vi indfødte ville kalde det, mens andre nok mere ville kalde det en god omgang gedigent mudder, hvor man kunne risikerer at få beskidte sko, men det var bare et spørgsmål om rigtigt fodtøj, nu når man var kommet på landet. Flere af den gamle traktorer skøjtede rundt, da de med roer, skulle køre hen for at samle roerne i en såkaldt roekule. Mange af landbrugsmaskinerne havde flere årtier på bagen, dog primært fra 1960érne og 1970érne. Det er efterhånden over 10 år siden arrangementet blev startet op af Danmarks sukkermuseum i Nakskov. Arninge - Lørdag 12/10-2019 Roehøst som da farfar var ung (2018) Roer som i gamle dage (2016)

Røgudvikling fra maskinrum på ø-færge

Billede
Brandmandskaberne fra henholdsvis Falck i Nakskov og Stokkemarke Brandvagt blev søndag ved middagstid sendt til Kragenæs havn, hvor der var melding om røgudvikling fra Femø færgen Femøsund´s maskinrum. Røgdykkere blev sendt ind i maskinrummet, og kunne konstaterer at der ikke var brand, men at røgudviklingen muligvis skyldtes at spildt brændstof, havde ramt et varmt rør. Kragenæs - Søndag 29/9-2019

Mandhaftige sildekoner trak lang kø

Billede
Traditionen tro kunne man lørdag morgen købe friske ferske sild på havnen i Nakskov, hvor de mandhaftige sildekoner kom sejlede ind med den gamle havnebåd Nakskov Havn 1. Allerede inden havnebåden kom ind, var der en meterlang kø af morgenfriske nakskovitter, som ikke mindst ville sikre sig sild til frokostbordet, men også gerne ville støtte dette herlige sjove tiltag, hvor overskuddet af sildeslaget, går ubeskåret til Foreningen Nakskov Havn 1, så det stadig er muligt at bevare den over 100 årige gamle havnebåd Nakskov Havn 1. I løbet af den første times tid, havde man nok solgt godt 2/3 dele af de godt 5-600 kg. sild. Nakskov - Lørdag 28/9-2019

Piger sad fast under traktordæk på crossfitbane

Billede
Tirsdag ved 11.30 tiden blev politi, ambulancer og brandvæsenet alarmeret til crossfitbanen, ved siden af Østofte Hallen. To piger lå fastklemt under hvert sit traktordæk. Pigerne var selv i stand til at slå alarm, og da indsatslederen få minutter efter ankommer som den første mand, kunne han løfte traktordækkene og hjælpe pigerne ud, umiddelbart var de sluppet fra uheldet med knubs, den ene klagede over smerter i ryggen, mens den anden havde ondt i sin hofte. Pigerne blev i her sin ambulance kørt til nærmere undersøgelse på skadestuen i Nykøbing Falster. Den nærmere omstændigheder omkring hvordan uheldet skete er endnu ikke fastlagt. Østofte - Tirsdag 24/9-2019

Alvorlig ulykke mellem akutbil og personbil

Billede
Søndag klokken 12.23 skete der en alvorlig færdselsulykke på Rødbyvej, Håred, syd for Maribo. En ambulance og en akutbil kommer kørende med udrykning, så en personbil holder ind til siden for udrykningskøretøjerne, men da ambulancen var kørt forbi, kører personbilen ud og foretager en u-vending, foran akutbilen, der kørte bag ambulancen. Føreren af akutbilen kunne ikke undgå at køre ind i siden på personbilen. Føreren af personbilen blev hårdt kvæstet og afgik senere ved døden, mens de to reddere i akutbilen, slap fysisk fra ulykken med knubs, men selvfølgelig noget chokeret. En bilinspektør ankom for at klarlægge ulykken nærmere, det er endnu uvist og der kommer et politimæssigt efterspil. Håred - Søndag 22/9-2019.

Efter 4 dages grundstødning kom Baltic Moon fri (opdateret)

Billede
I løbet af lørdagen og søndag morgen fik man omlastet en del af Baltic Moon´s last af kalksten, så det tidligt søndag morgen, lykkes for slæbebådene at trække skibet fri, hvorefter det selv kunne sejle ind til Nakskov med resten af sin last. Nakskov - Søndag 22/9-2019 Relateret artikel: Større fragtskib stødt på grund (13/2-2013) Grundstødt skib sidder urokkeligt fast Tidlig fredag morgen ankom to slæbebåde til den grundstødte coaster, der siden torsdag morgen ved 6 tiden, har siddet urokkelig fast sydvest for Enehøje, ved indsejlingen til Nakskov Fjord. Trods flere ihærdige forsøg lykkes det ikke slæbebådene at trække coasteren Baltic Moon fri. Skibet der er 88 meter lang, og har en dybdegang på 5,4 meter, var på vej fra Kiel, med kalksten til Nakskov sukkerfabrik. Fredag aften var skibet endnu ikke trukket fri. Langø - Fredag 20/9-2019.

Omkring 1000 bigballer og traktor blev flammernes bytte

Billede
Kort efter klokken 02.30, natten til onsdag blev der slået alarm om ild i en større halmstak på Gl. Stationsvej, ved Bursø. Da brandfolkene ankommer, brænder det voldsomt i den ene ende af halmstak med en kraftige vind var ikke på brandfolkenes side, så ilden løb hurtig og inden for en lille halv times tid var hele stakken overtændt, skønsmæssigt er der nok tæt på 1000 bigballer i halmstakken. Foruden de mange bigballer, blev også en traktor flammernes bytte. Det er endnu uvist hvad brandårsagen er, og politiet har fortaget nogle brandstedsundersøgelser, som skal undersøges nærmere, men umiddelbart hælder man lidt til at branden med stor sandsynlighed er påsat. Bursø - Onsdag 18/9-2019 Læs også; Mystiske brande på Lolland og Falster (20/10-2015)