Skumfest ved Lalandia
Tirsdag eftermiddag var Nakskov Brandmuseum taget på "langfart", da man i samarbejde med Lalandia lagde legeskum ud på boldbanerne ved Lalandia, så feriecenterets gæster kunne få sig en hyggelig eftermiddag og blive svalet lidt af i det lummervarme sommervejr.
For at gøre skumfesten lidt mere spændende, blev der kastet træklodser med point ud i skummet, og dem der fandt flest point, vandt fribilletter til Lalandias minigolfbaner.
Da det sidste skum var forsvundet var der tid til en god gammeldags vandkamp, da børnene fik lov til at lege med brandslangerne, og til allersidst fik børnene mulighed for at få en tur rundt på boldbanen i brandmuseets gamle Mercedes Benz brandsprøjte fra 1974, med fuld musik.
Se video: YouTube
Rødbyhavn - Skrevet Onsdag 18/7-2018
Kommentarer
Send en kommentar