50 særlige steder i Nakskov; 2/50 Den Gamle Smedje

Så er vi nået til anden del af vores lille fotoprojekt; 50 særlige steder i Nakskov.

Den Gamle Smedje i Tilegade
Den Gamle Smedje et unikt gammelt smedeværksted, som kan dateres tilbage til 1830érne, kigger man lidt i historiebøgerne, kan man blandt andet læse at omkring 1911, beskæftigede smedemesteren, 8 svende og 3 lærlinge i smedjen, som på daværende tidspunkt, må betegnes som temmelig stor. 

I en sidebygning til smedjen, var der en stald, hvor smedemesteren havde grise, heste og køer, som om sommeren, gik og græssede på Tinghusvej, hvor smeden ejede et par tønder jord.
-Og dengang lå Tinghusvej, "et stykke ude for byen", ved den lille forstad Madeskov. 

I mere end 250 år, havde der været en smedje på adressen i Tilegade, indtil 1986, hvor Svend Skotte lukkede sin smedje. I 1987 blev Fonden for bevarelse af Skottes Smedje oprettet, med henblik på at bevare smedjen som et arbejdende museum. 

Det skal ikke være nogen hemmelig, at museets frivillige er nogle ældre herrer, hvor den ældste har rundet de 80 år, mens de resterende er i 70érne.  

Lige som så mange andre museer i det ganske land, er man nok i den kedelige situation at det kniber med at få "nyt blod" ind, der er en meget høj gennemsnitsalder på mange museer, og langt de fleste råber på nye frivillige, og for smedjens vedkomne, er man velkommen selvom man måske ikke har det store kendskab til smedefaget, for de gamle drenge, skal nok få lært de nye at svinge smedehammeren til UG. 

"Hvis flaget er ude, så er der åbent", det er den besked de fleste turister får, når de spørger om der er åbent i Den Gamle Smedje, i Tilegade. Smedjen gør ikke så meget ud af, at reklamerer på de sociale medier eller lignende, som de selv siger, "folk skal nok finde os, hvis det er". 

Så und jer et par timer i jeres travle hverdag, og kig forbi smedjen og få en snak med disse herlige gutter, som gør en ære i at bevare et stykke af Nakskovs historie.

Den Gamle Smedje finder du i Tilegade nr. 21.
Åbningstiderne ligger tirsdag og onsdag klokken 9.30 til 12.00 og 13.30 til 16.00, 
i perioden juni til ultimo september. 
2/50 Den Gamle Smedje - Torsdag 27/3-2025
 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Politiet massivt til stede i boligområde -Én person anholdt

Først melding om indbrud, dernæst brand i diskotek

Voldsom skibsbrand ved Hestehoved Lystbådehavn