50 særlige steder i Nakskov 22/50; Det største -og vel nok eneste- gavlmaleri i byen

Det må nok betegnes som lidt af et scoop, da man kunne præsentere et godt 100 m2 stort gavlmaleri, udført af kunstneren Leif Sylvester Pedersen. 

Maleriet pryder en af de gamle blokke fra det tidligere Riddersborgparken, som er bevaret efter ombygningen af boligkomplekset, hvor størstedelen af blokkene blev revet ned i perioden 2013/15, for at gøre plads til det nymoderne byggeri, Søhusene. 

Gavlmaleriet, der fylder godt, skal symbolisere mangfoldighed, med henblik på de mange forskellige mennesker, der gennem årene har boet i området, af anden etnisk herkomst end danske. 

Afsløringen skete lørdag den 9. januar 2016, hvor Leif Sylvester Pedersen, signerede gavlmaleriet. Under Dronning Margrethes besøg i juni 2016, var hun forbi for at se maleriet, hvor også Leif Sylvester Pedersen var til stede og fik sig en hyggelig snak med majestæten maleriets tilblivelse. 

Maleriet er opført i forbindelse med Nakskovs 750 års købstads-jubilæum i 2016. 

Leif Sylvester Pedersen kræver nok ikke den helt store præsentation, da mange nok kender ham som både musiker, kunster, skuespiller, og meget mere, kort fortalt så er han nærmest en legende i den danske underholdningsbranche. De senere år har det mest været malerkunsten der har optaget Leif Sylvester, hvor man genkender hans figurlige og farvestrålende billeder 

Du finder;
Gavlmaleriet på adressen Harefod 1, som er en del af Søhusene. 
-det er opført på én af de gamle blokke, der er bevaret fra det daværende Riddersborgparken.
22/50. Gavlmaleriet i Søhusene - Lørdag 17/5-2025

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Politiet massivt til stede i boligområde -Én person anholdt

Først melding om indbrud, dernæst brand i diskotek

Voldsom skibsbrand ved Hestehoved Lystbådehavn