Ugens billeder fra april måned

Et samlet overblik over ugens billeder i april måned, hvor vi blandt andet kiggede lidt på byens historiske perspektiv.

5/4-2026. Ugens Billede uge 14. Det skal ikke være nogen hemmelighed at byens historie interesserer mig en del, hvilke også ses, når jeg tøffer rundt og fotograferer, for så er det for at ”bevare” byens historie, og ikke mindst byens udvikling, der i øjeblikket drøner deruda´ med flere hundrede kilometer i timen, og inden man får set sig om, så har gadebilledet igen ændret sig.

Ugens billeder er en bygning, som engang var et af byens livlige steder, Jernbanehotellet eller Jernstangen, som det populært blev kaldt i folkemunde.

Nogle af den lidt ældre generation kan måske huske at hotellet, en overgang hed Den Hvide Hest, inden det atter fik navneforandring til sit oprindelige navn, Jernbanehotellet.

Jernstangen har mere eller mindre ligget øde hen, de seneste godt og vel 12 år, efter den tidligere ejer, Bonde gik bort.

12/4-2026. Ugens Billede uge 15. Vi har lavet lidt om på vores ugens billede opslag, så vi i stedet på en eller anden måde, vil forsøge at fortælle om byens historie eller dna. Så i denne uge er Ugens billede også en markant bygning i gadebilledet.

I 1902 besluttede Nakskov byråd at opføre et alderdomshjem, med plads til 60 beboere. Hjemmet stod færdigbygget i oktober 1903.

De efterfølgende år begyndte man anlægsarbejdet af den store park, bag alderdomshjemmet, her blev store dele af Møllesøen inddæmmet. Søen var oprindelig en gammel Lovgrav. Ordet Lovgrav kom af, at det ved lov var forbudt at forurene vandet i disse søer.

Vandet i Lovgravene var noget mere rent end byens vandværksvand, som på daværende tidspunkt, blev hentet i Indrefjorden, så dette ”drikkevand” kunne de ernæringsdrivene ikke bruge, til eksempelvis fremstilling af brændevin, så de havde i stedet tilladelse til at hente deres vand i lovgravene, som der dengang fandtes to af, en på Rødbyvej, hvor beboelsen Lovgraven lå, og som nævnt i Møllegårdens have.

Da parken stod færdig, mente mange nakskovitter at det nye alderdomshjem lignede en flot herregård, beliggende i sin helt egen park.

Alderdomshjemmet blev opført under Borgmester Preben Hoskiær, og ved hans bortgang i 1909, besluttede byrådet at hejse en mindestøtte til ære for Borgmester Hoskiær. Mindestøtten kan stadig ses bag buskadset foran Møllecenteret, ud mod Gasvej.

I 1960érne blev Møllegården udvidet betydeligt, og af flere omgang er plejecenteret løbende restaureret for et større millionbeløb, senest i år 2000.

Møllegården ændrede navn til Møllecenteret, i 2002. og efterfølgende nedlagt i 2023. Bygningerne stod tomme i et par år, inden de i 2025 blev solgt til ejeren af Hotel Harmonien.

-I den skrivende stund, er man i fuld sving med at opføre byens nye hotel, i de gamle bygninger.

19/4-2026 Ugens Billede uge 16. Rosnæs Haveby -De gamle huse fra værftets storhedstid.

Da Nakskov skibsværft så dagens lys i 1916, begyndte man så småt at snakke om arbejderboliger, til værftets ansatte, da boligforholdene i Nakskov, på daværende tidspunkt ikke var noget at prale af.

Skibsværftet opkøbte et areal på godt og vel 150.000 kvm., vest for den nuværende Riddersborgvej, hos Proprietær Rasmusen på Bogøgaard. -det tidligere navn for Store Riddersborg, syd for Nakskov.

I årene 1918 til 1920 blev Rosnæs Haveby opført. Første etape bestod af 48 huse med i alt 161 lejligheder, ydermere blev der samtidig opført en købmandsgård, en slagterforretning, samt et bageriudsalg.

I starten af 1930érne ramte den globale krise Danmark, der var uløst af det store bankkrak i 1929, i USA. ”Depressionen”, som det blev kaldt, kunne også mærkes lokalt, især på værftets ordrebøger, hvilke resulterede i nogle store fyringsrunder.

Lejlighederne i havebyen var på daværende tidspunkt, kun til ansatte på værftet og maskinfabrikken. Huslejen var dengang 40 kr. om måneden, som kunne afdrages med 10 kr. om ugen. Men på grund af de dårlige tider stod nu 57 lejligheder tomme.

Ejendommene på Rosnæs hørte under ”Ejendomsselskabet Rosnæs” som værftet ejede, og i 1933, var man nødsaget til at ændre vedtægterne, således at nu var det ikke længere et krav, at man skulle være ansat på værftet eller maskinfabrikken, for at kunne bo i Rosnæs Haveby.

Vi skal frem til efter 2. verdenskrig, før erhvervslivet igen gik mod lysere tider, og værftet så småt fik fyldt ordrebøgerne, ved dette opsving var der brug for flere ansatte, og de havde selvfølgelig brug for et sted at bo.

I 1951 begynder byggeriet af de såkaldte "hvide blokke", som var etagehuse bestående af 4 ”treværelseslejligheder”. Sammenlagt blev der opført 12 af disse huse, heraf 6 langs Riddersborgvej, og yderligere 6 i en række bagved, som blev opført i 1960.

I årene 1957 til 1963 blev der opført 4 etageejendomme med 12 lejligheder i hver, fordelt med en på Strandvej, to på Lindevej og yderligere en på Rosnæsvej. Flere af disse ejendomme gennemgår i øjeblikket en større restaurering.

Nu gik det stærkt, værftet var ikke blot byens, men hele Lollands største arbejdsplads, og Rosnæs var blevet et attraktivt sted at bo, så i starten af 1970érne blev der bygget pensionistboliger på Lindevej og Elmevej, mens andre arealer i området blev udstykket til byggegrunde, disse grunde købte man af værftets ejendomsselskab, dog med en klausul, om at værftet havde tilbagekøbsret, hvis grundene igen blev sat til salg.

Langt de fleste kender historien om byens stolte skibsværft, der i slutningen af 1970érne, atter blev ramt af dårlige tider, dette resulterede i at "Boligselskabet af 1944" omkring 1982, overtager værftets ”Ejendomsselskabet Rosnæs” samt alle ejendommene.

Gennem årene har mange af de gamle huse, gennemgået flere store restaureringer og moderniseringer, så i dag er Rosnæs Haveby stadig et meget attraktivt område at bo i.

26/4-2026 Ugens Billede uge 17. Gåsepigen - Den evige unge pige og hendes tre gæs.

I denne uge skal vi ”fejre” en kommende fødselar, der på tirsdag rammer et skarpt hjørne. -Og hvem er det så vi snakker om?

Nu afslører overskriften lidt, at det er den yndige pige med sine 3 gæs, som siden 1966 har været en integreret del af Gåsetorvet.

Inden vi helt kommer frem til afsløringen, skal vi lige kigge nogle år tilbage. Initiativtageren til Gåsepigen, var Vejlegadeforeningens daværende formand, Bagermester Folkvard Skjødt, og efterfølgende kunne skulpturen bestilles i 1959.

Skulpturen er udført i Bornholmsk granit, af den lokale stenhugger Carl Bagger. Modellen til Gåsepigen var en af byens skønne unge piger, ved navn Eva. Hun var dengang ansat i en af byens førende damebeklædningsbutikker. Eva rejste senere til Australien, med sin mand.

Nakskovs daværende socialdemokratiske bykonge, Borgmester Carl Emil Hansen kunne torsdag den 28. april 1966, afsløre denne flotte skulptur med tilhørende springvand.

I forbindelse med ombygningen af det kedelige Gåsetorv med de faldefærdige mure, i 2013, blev der også ofret lidt skattekroner på en tiltrængt restaurering af Gåsepigen, men allerede et par år efter var bassinet atter utæt. Så i flere år, der ikke været meget springvand over skulpturen, der desværre er blevet mere og mere forsømt, da kommunes Park & vej afdeling, ikke har haft mulighed for at skaffe de fornødne midler til en ny restaurering.

Dette faldt flere nakskovitter for brystet, så i marts 2025, blev der taget Initiativ til at stifte venneforeningen ”Gåsepigens Venner”, med henblik på at skaffe midler til en grundig restaurering af Gåsepigen.

Resultatet blev at efter 59 år og flere års tørke uden springvand, kunne venneforeningen med "blod, sved og tårer", støtte fra Brebølfonden samt en gennemgribende restaurering udført af lokale håndværkere, fredag den 27. juni 2025, genindvie springvandet foran den evig unge pige og hendes tre gæs.