Større lagerbygning udbrændte i nat

Brandberedskaberne fra hele Lolland, måtte kæmpe til langt op ad formiddagen, med at få bugt med branden
Det meste af natten, og langt op ad formiddagen, kæmpede brandfolk, fra stort set samtlige Falck stationer, på Lolland, og Beredskabsstyrelsen i Næstved, med at få bugt med en brand, i en stor lagerbygning, hos Lystrup Grossisten, på Nystedvej, der blandt andet forhandler, gas til private og industri, VVS dele, og hårde hvidevarer. Ejeren, der bor i en ejendom på fabriksområdet, hvor lagerbygningen ligger, var i sommerhus, men kom senere til brandstedet, og så sit livsværk blive ædt op af flammerne.

En nabo til lagerbygningen, slog alarm klokken 01.30, og da indsatslederen og de første brandfolk fra Maribo ankom, var store dele af lagerbygningen overtændt, og en lastvogn, der stod i indkørslen, blev også flammernes bytte, så den var med til at besværliggøre den første del af slukningsarbejdet, hvor det heller ikke var muligt at sende røgdykkere ind, i den brændende bygning, hvor der var et større lager af gasflasker, som var førsteprioritering, med at få reddet ud, så de ikke gav mere næring til branden, enkelte gasflasker nåede at eksplorere.
 
Politiet afspærrede det meste af Nystedvej, så brandfolkene kan få arbejdsro, og tankkøretøjerne, der kørte efter vand, i pendulfart kunne komme til, og fra brandstedet. 
 
Beboerne i fire huse, der ligger tæt ved fabriksområdet, måtte evakueres, da man en overgang var bange for, at ilden skulle sprede sig. Da der var kontrol over branden, kunne beboerne vende hjem.
 
Politiet har endnu ikke været inde i den udbrændte bygning, for at lede efter brandårsagen, men regner med, at teknikere undersøger brandstedet, i starten af næste uge. Umiddelbar har man ingen idé om brandårsagen.
 
Ingen mennesker kom til skade ved branden, hvor der deltog godt 45 brandfolk, og 15 udrykningskøretøjer, fra Maribo, Rødby, Nakskov, Stokkemarke og Næstved.
 
Søndag omkring klokken 18, overgav indsatslederen brandstedet til politihjemmeværnet, der vogtede brandstedet til politiets teknikere kiggede forbi mandag formiddag, for at lede efter en brandårsag. Det er et større puslespil, der skal lægges, for at kunne klarlægge brandens opståen. Arbejdet vanskeliggøres af at der var flere væsker, i den brændende lagerbygning, blandt andet hydraulikolie, diesel og benzin.
Maribo - Skrevet Søndag 17/2-2013.
 
Se video 1: YouTube
 
Se video 2: YouTube
 
Se video 3: YouTube












 
 
 
 
Brandteknikere leder efter brandårsag
Det meste af onsdagen, har politiets teknikere, og DBI, Dansk Brandteknisk Institut, arbejdet sig igennem brandtomten, på Nystedvej.
 
De har fået hjælp fra Beredskabsstyrelsen i Næstved, til at få gravet sig igennem den udbrændte lagerbygning, for at lede efter spor, der kan kaste lys over hvad årsagen til den altødelæggende brand kan være.
 
Arbejdet vanskeliggøres af at der var flere væsker, i den brændende lagerbygning, blandt andet hydraulikolie, diesel og benzin. Der kan godt gå uger, før man har det egentlige resultat.
Skrevet Onsdag 20/2-2013
 
 
 
Brandårsag fundet til Lystrup branden
Efter en ihærdig indsats, er det lykkes for politiets teknikere, og brandteknikere fra DBI, Dansk Brandteknisk Institut, at finde brandårsagen til storbranden hos Lystrup Grossisten, sidste søndag.
 
Branden skulle være startet ved en kortslutning, i en batterilader, som stod ovenpå en vaskemaskine, og var sat til, at oplade batterierne på en fejemaskine.
Skrevet Fredag 22/2-2013
 
 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Politiet massivt til stede i boligområde -Én person anholdt

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid