Måtte evakuerer naboer ved brand

Byens faldefærdige biograf udbrændt
Klokken 12.50 blev der slået alarm om brand i den gamle Saga Biograf i Vejlegade. En kraftig sort røgfane steg op fra de gamle bygninger.

Da indsatslederen ankommer vælger han med det samme at kalde anden udrykningen ud, da det var en kraftig brand, da ilden var brudt igennem taget, på den bagerste del af bygningen, hvor selve biografsalen lå, og som let kunne sprede sig til flere af de omkringliggende bygninger, hvor der ikke er mange meter til husene i Tolderensstræde. Kort efter brændte tagkonstruktionen på bygningen ud mod Vejlegade, hvor brandfolkene hurtigt fik kørt stigevognen op, så man med vandkanon kunne slukke flammerne.

Det første problem for brandfolkene var sådan set at skaffe sig adgang til biografen, som i flere år nærmest har været barrikaderet  med plader for døre og vinduer, samt flere af bagdørene var svejset til, for at undgå at uvedkomne kom ind i den forladte bygning.

Falck i Maribo var i første omgang kaldt til Nakskov som stationsvagt ude på Falck stationen, med sprøjte og tankvogn, men blev i stedet kaldt til Vejlegade for at assisterer ved branden, senere blev også Maribos stigevogn rekvireret, så man med vandkanoner fra to stigetoppe kunne bekæmpe branden oppe fra.

Ved 18 tiden var branden slukket, men et større efterslukningsarbejde ventede forude, med at få gennemgået det store bygningskompleks, for eventuelle gløder og små ildlommer, som kunne blusse op og starte en ny brand, så der vil være brandfolk på stedet, det meste af aftenen.

Fire betjente kørt på sygehuset
Under opstartsfasen af branden, havde fire betjente gjort et stort stykke arbejde, dels med at få spærre Vejlegade af for uvedkomne, og dels ved at få evakueret beboerne, hvis lejligheder lå i røgfanen. Under deres arbejde havde betjente indåndet en del røg, så flere af dem begyndte at føle sig dårlige. Flere ambulancer blev sendt til Axeltorvet, hvor betjente i første omgang blev tilset af ambulancepersonalet, dernæst blev de i ambulancer kørt til Nykøbing Sygehus, til observation for røgforgiftning.


Evakueringscenter i Sct. Nicolai Kirke
Under branden valgte politiet at evakuerer Vejlegade fra Nordenkirke og mod Nørrevold, da man vurderede at røgen var sundhedsskadeligt, så der dem der var blevet bedt om at forlade deres lejligheder, kunne komme ind i Sct. Nicolai, og eventuelt blive tilset af en læge, hvis man følte ubehag. Lægen kom fra Regionens Akutlægehelikopter, som stod standby på Nakskov Havn.


Omkring klokken 17.30 var røgen stillet så meget af, så beboerne igen kunne vende hjem til deres lejligheder.

Der er ingen idéer om hvad der kan være årsag til den voldsomme brand, så dette vil politiets teknikere kigge nærmere på i den nærmeste fremtid.

Biografen har fornyeligt været et stort samtaleemne i lokalområdet, da mange nakskovitter ser biografen som en af byens største øjebæ, som springer i øjnene, når man befærdes på "hovedstrædet" til byens centrum.

Det er ikke første gang at biografen er ramt af brand, tilbage i maj 2007 var der også en kraftig brand og siden har der stort set ikke været en biograf i Nakskov.

Se video fra branden: YouTube

Nakskov - Skrevet Onsdag 8/3-2017










Billeder fra onsdag aften. Foto; Brian Thomsen



Arbejder stadig på brandstedet
Torsdag morgen; Stadig gang i efterslukningen
I aftes ved 22 tiden, havde man fået trukket det meste af brand-beredskabet hjem, så at Stokkemarke Brandvagt igen kunne slippe stationsvagten, de var blevet kaldt til Falck stationen i Nakskov, da Indsatslederen kaldte Maribo mandskabet til Vejlegade, som i første omgang var meningen skulle holde stationsvagten.

I stedet valgt man at sætte to mænd med en tankvogn, til at holde brandvagt ved den udbrændte biograf, for at sikre sig at eventuelle gløder ikke skulle blusse op.

Torsdag morgen røg det stadig en del fra den øverste del af bygningen ud mod Vejlegade, så indsatslederen rekvirerede en sprøjte og stige-vogn, så man kunne komme til tops og efterslukke.

Så i mere end 19 timer har brandfolkene arbejdet i Vejlegade, og der kommer nok til at gå yderligere nogle timer før man kan kalde indsatsen for afsluttet. Så alt i alt kan man sige det har været en voldsom, og ikke mindst en længerevarende brand, hvor man har trukket på brandberedskaberne fra store dele af Lolland. Heldigvis er ingen kommet til skade, og ud over de fire betjente, som var kørt på sygehuset med lettere røgforgiftning, skulle der ikke være andre som har fået for meget røg. De fire betjente har det godt igen.

Torsdag formiddag ved 10 tiden var afspærringen ophævet, så der var igen hul igennem Vejlegade. Folk fra Skadeservice var ved at afspærre brandtomten.

Opdateret Torsdag 9/3-2017



Leg med ild var brandårsag
To 15 årige drenge sigtet for ildspåsættelse
Torsdag udsendte Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi en pressemeddelelse hvori de kunne fortælle at man nu havde opklaret den voldsomme brand, der onsdag den 8. marts lagde den gamle Saga Biograf i ruiner.
I tirsdages havde politiet teknikere på for at foretage de tekniske undersøgelser af brandtomten i Vejlegade, og den efterfølgende efterforskning, har nu ført frem til, hvordan at branden var opstået.
Allerede et par dage efter branden, havde politiet modtaget et tip om tre drenge, efterfølgende har drengene, der er henholdsvis 13, 15 og 15 år gamle, været inde til nærmere afhøring, hvor drengene har erkendt at de har leget med ild i biografsalen.
Drengene var kommet ind i biografen gennem en bagdør, og havde sat ild til en pude, som de efterfølgende havde forsøgt at slukke ved at trampe på puden, uden at ilden var gået ud, dernæst havde de forladt biografen
De to 15 årige drenge er blev sigtet for ildspåsættelse, men deres 13 årige kammerat, der er under den kriminelle lavalder, ikke sigtes.
Skrevet Torsdag 16/3-2017

Ildspåsættelse uløste betinget dom
I to år skal drengene være under opsyn af kommunen
Allerede et par dage efter branden, havde politiet modtaget et tip om tre drenge. Efterfølgende har drengene, der henholdsvis var  13, 15 og 15 år gamle, været inde til nærmere afhøring, hvor drengene har erkendt, at de har leget med ild i biografsalen.
Drengene var kommet ind i biografen gennem en bagdør, og havde sat ild til en pude, som de efterfølgende havde forsøgt at slukke ved at trampe på puden, uden at ilden var gået ud, dernæst havde de i panik forladt biografen.
De to 15 årige drenge blev sigtet for ildspåsættelse, mens deres 13 årige kammerat, der var under den kriminelle lavalder, kunne ikke sigtes.
Nu er der faldet dom i sagen, der i første omgang var ført som en tilståelsessag, men drengene trak tilståelsen tilbage, da de hævede at de var overbevist om, at de havde slukket branden, inden de forlod biografsalen.
De to 15 årige drenge fik hver fire måneders betinget fængsel. Dommen har en prøvetid på to år, og i denne periode skal drengene være under opsyn af Lolland Kommune. Den tredje dreng, der som sagt var 13 år på gerningstidspunktet kunne ikke straffes, men blev ført som vidne i retten. - Begge de 15 årige modtog dommen på stedet.

Skrevet Tirsdag 26/9-2017


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid

Brand på sukkerfabrik udløste varsel om sundhedsskadeligt røg