Voldsom brand i et større pakhus hos Nakskov Sukkerfabrik

Kort efter klokken 22, lørdag aften udbrød der brand i et af pakhusene hos Nakskov sukkerfabrik.

Branden udviklede sig hurtig, så det var nødvendigt at tilkalde anden udrykningen i Nakskov, slukningstog fra henholdsvis Falck i Maribo og Sakskøbing, samt droneberedskab og en tankvogn fra det frivillige beredskab i Maribo.

Fra stigetop forsøgt man at skære ilden, så den ikke spredte sig yderligere til de andre sammenbyggede pakhuse via tagkonstruktionen.

Politiet havde spærret flere af vejene rundt om fabrikken, og flere gange måtte de bede folk om at gå væk, da de opholdt sig midt i røgfanen, der drev ind over den indre by.

Der blev også udsendt et varsel om at lukke døre og vinduer, ikke fordi røgen som sådan var giftig, men den var ikke det allerbedste at opholde sig i.

Søndag morgen ved 7-tiden var brandvæsenet stadig i gang med efterslukningsarbejdet, blandt andet havde man rekvireret en kran fra BMS, til at fjerne det sammenstyrtede tag på pakhuset.

Det er endnu uvist hvad der er årsag til den voldsomme brand.
Nakskov - Søndag 13/4-2025


Billeder fra efterslukning, søndag morgen

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Elektronikkæden Expert lukker og slukker

Mystisk bilbrand -Politiet efterlyser vidner

Kedelig optakt til 1 års fødselsdag -Værtshus atter udsat for hærværk