50 særlige steder i Nakskov 50/50; Det sidste afsnit - I denne omgang… Dedikeret til Nakskov By

Så er vi nået til det sidste afsnit af vores lille sommerspøg, hvor vi havde sat os for at finde 50 særlige steder i vores lille by, og efter godt et halvt års tid (startede med første afsnit 25.marts) kan vi med ro i sindet sige at projektet er lykkes og endda med et meget godt og varieret resultat.

Ydermed er vi overrasket og benovet over alle de positive tilbagemeldinger, der er kommet fra jer, der har læst vores artikler, og som i den sidste ende, har fortalt hvordan I selv er gået på opdagelse i vores skønne by. 

Nå men tilbage til dette afsnit som vi tillader os at dedikerer til hele byen, den gamle købstad fra 1266, der har været så grueligt meget igennem, og som ud over de særlige steder vi har nævnt, har 100vis andre ting at byde på, så har I ikke besøgt byen før, så und jer selv en tur til ”Den grønne by ved den blanke fjord”, hvem ved måske bliver I overrasket. 

Lad nu vær med at tro på alt hvad der skrives om Nakskov inde på de sociale medier, hvor byen tit bliver haglet ned, og hvis den virkelig er så slem, hvordan kan det så være at mere end 12.000 borgere har valgt at slå sig ned i byen? -vi er trods alt nogen der syntes godt om Nakskov. 

I 1991, blev Nakskov kåret som årets by, med begrundelsen; "En by med horisont", Flisen som ligger i Søndergade, blev afsløret 8. juni 1991 af daværende miljøminister Per Stig Møller.

Årets By er en by konkurrence, hvor Morgenavisen Jyllands-Posten, siden 1965, har ladet sine læsere nominere Danmarks bedste byer, og så lade et forskelligt dommerpanel kåre byen.

Det har været en spændende, lærerig og sjov rejse at finde frem til de 50 særlige steder, ja byen har meget mere at byde på, og hvem ved måske en dag vender vi tilbage med 50 nye særlige steder, eller andre projekter, for at fortælle om vores skønne by.
50/50 Nakskov - Søndag 21/9-2025


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Først melding om indbrud, dernæst brand i diskotek

Voldsom skibsbrand ved Hestehoved Lystbådehavn

Elektronikkæden Expert lukker og slukker