Opslag

Viser opslag fra april, 2013

Påsat brand i busskur

Billede
Det var ikke til at tage fejl af, at branden var påsat, et anlagt bål bestående af blandt andet toiletpapir, og pap, brændte lystigt, i et busskur, ved Rønnebærparken i Dannemare, da nogle naboer slog alarm til brandvæsenet klokken 13.34.  Ilden var slået ned af nogle naboer med pulverslukkere, så brandmandskabet kunne efterfølgende slukke de sidste gløder. I forbindelse med branden, eftersøges nu tre piger, som ifølge vidner, opholder sig en del i området omkring kirken. Imens brandmandskabet endnu var i Dannemare opdagede man, at der også var forsøgt at tænde bål, i en nærliggende toiletbygning, ved kirken. Her var der sat ild, til toiletpapir, i håndvasken, men ilden var gået ud igen, uden at der skete skade på bygningen. Dannemare - Skrevet Søndag 21/4-2013

Rengøring til den store guldmedalje

Billede
Brandmuseet rykkede ud med brandsprøjte og koste Tidlig fredag morgen, før byen vågnede, var fire morgenfriske gutter, fra Nakskov Brandmuseum, rykket ud, med brandsprøjten, for at gøre Nakskov by, lidt smukkere at se på.   I forbindelse med Ren By projektets "rengøringsweekend", havde brandmuseet tyvstartet med en hovedrengøring i Nygade og  Søndergade, så det værste snavs og cigaretskodder, var skyllet væk.   Det er første gang, at det er frivillige fra Nakskov Brandmuseum, der i samarbejde med Extra Posten, har fået vasketjansen, de forgående år, har det været Nakskov Brandvæsen, og senere Lolland Brandvæsen, der har stået for rengøringen. Nakskov - Skrevet Lørdag 20/4-2013 Ren By 2012  

Ambulance årsag til oliespild

Billede
Lækage i brændstoffilteret satte ambulance ud af spillet Torsdag morgen klokken 08.28, blev brandmandskaberne i Stokkemarke og Maribo, kaldt til olieforurening på Koholtvej, i Bandholm. En ambulance var undervejs til Nykøbing Sygehus, med en patient, da en utæthed i brændstoffilteret satte den ud af spillet, så der måtte rekvireres en ny ambulance til patienten. Brandfolkene fik renset ambulancen med compox, og den blev sprudlet grundig ren, for diesel, der var løbet ud i motorrummet, og en længere strækning vej, måtte vaskes, så vejen ikke var glat efter oliespildet. Bandholm - Skrevet Torsdag 18/4-2013

Voldsomt sammenstød ved Maribo

Billede
En trafikulykke i T-krydset Vestre Landevej og Skibevej, skabte i går eftermiddag store problemer, da Vestre Landevej, i over en time, var helt spærret i begge retninger. Der var sket en klassisk vigepligtulykke, ved at en personbil, ikke overholdt sin vigepligt, ved Skibevej, og kørte ud i siden. på en anden personbil, som kørte mod Maribo. Falck måtte klippe taget af den ene personbil, så føreren nænsom kunne tages ud, på et spinboard, for at undgå at forværre eventuelle skader. Der er ingen oplysninger om personskader, men begge førere af køretøjerne, blev i ambulancer, kørt til Nykøbing Sygehus, til et nærmere helbredsundersøgelse. Maribo - Skrevet Lørdag 6/4-2013

Aftenåben i Maribo

Billede
Torsdag holdt Maribos butikker aftenåben, vejret kunne man ikke klage over, så man må håbe at forårsstemningen også smittede lidt af på indkøbene. Falck i Maribo havde kørt alle brandkøretøjerne, op på torvet, så der var rigelig mulighed for at finde sin indre brandmand frem. Store som små kunne komme en tur op i stigevognen, og se ud over byen, fra en 30 meters højde. Maribo - Skrevet Lørdag 6/4-2013 Falckdag på Torvet (2012)