Opslag

Viser opslag fra april, 2024

Motorcyklist alvorlig kvæstet -Fløjet til Riget

Billede
Lørdag formiddag, ved 10-tiden skete der en alvorlig ulykke mellem en Tuk Tuk knallert og en motorcykel i T-krydset Tårs Landevej og Torvevej, ved Sandby, nord for Nakskov. En ældre mand i sin Tuk Tuk knallert  kører ud fra Torvevej, og har tilsyneladende overset eller fejlvurderet hastigheden på motorcyklen, der kom fra øst, ad Tårs Landevej mod Sandby. Tuk Tuk knallerten når ikke helt over vejen og bliver ramt i vestre side af motorcyklen, der efter sammenstødet ruller nogle meter hen ad vejen, inden den lander i en kornmark. Motorcyklisten fik behandling af ambulancepersonalet, inden han med akutlægehelikopter blev fløjet til Rigshospitalet, kvæstet med blandt andet benbrud. Sandby - Lørdag 27/4-2024

Fem morgenfriske brandgutter rykker ud med brandsprøjte

Billede
Fem morgenfriske brandgutter, fra Nakskov Brandmuseum, rykkede tidlig fredag morgen ud med deres gamle Mercedes brandsprøjte, brandslange og koste for at smukkesere byens gader lidt, i hvert fald for at skylle det værste skidt og møg væk. Vejvasken er første etape til Ren By Nakskovs Store Fejedag, som løber af stablen i morgen. Her opfordres alle til, så at sige at ”feje for egen dør”, så byen bliver lidt kønnere at færdes i. "Forårsrengøringen" har efterhånden eksisteret i omkring 20 år, det hele startede som et samarbejde mellem, den daværende Nakskov Avisen, og det kommunale brandvæsen. Brandmuseet har stået for det siden 2013. Nakskov - Fredag 26/4-2024

Bomberyddere henter håndgranat

Billede
Onsdag aften ved 18.30-tiden, modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, en anmeldelse om at en magnetfisker der havde fået en granatlignede genstand på krogen, i Indrefjorden. En politipatrulje kommer frem til stedet, og for en sikkerheds skyld, kontakter man Forsvarets  Ammunitionsrydningstjeneste (EOD), som vælger at sætte kursen mod Nakskov.  Imens bliver et området i Indrefjorden afspærret.  Bomberydderne ankom sidst på aftenen, de vurderer der er tale om en ægte håndgranat, som de vælger at tage med til destruktion under kontrollerede forhold. Nakskov - Torsdag 25/4-2024

Træ-dampskibet Ladye Dora søsat i Nakskov

Billede
Ét af de sikre forårstegn, er når  Danmarks største sejlende træ-dampskib Ladye Dora, bliver søsat i Nakskov havn, for så at ligge det næste halve år i sommerresidens på Plutteøen. Tirsdag formiddag rullede en af BMS´ store blokvogne ind ved Honnørkajen, hvorfra dampskibet hejses i vandet. BMS havde hentet skibet fra dets vinterhi i Maribo, hvor det står tørt og godt i en hal hos Ringtved. Ladye Dora er bygget i 1909, i Nottingham, England, og var under 2. verdenskrig med til at evakuerer engelske og franske soldater, der var strandet i Dunkerque, Nordfrankrig. I 1960 kom skibet på danske hænder og blev omdøbt Frigga. I 1980érne blev skibet købt af Erling Langhoff fra Nakskov, og for at bevare skibet, blev foreningen ”Friggas Venner” skiftet i 2013, med det formål at restaurere skibet og bringe det tilbage til sin oprindelse med dampmotor.   I juli måned 2017, kunne skibets søsættes med ny dampmaskine, samtidig blev skibet omdøbt til Ladye Dora. Da Ladye Dora var søsat, kom den gamle h

På udflugt i lokalområdet; Ivers Tulipaner i Gloslunde

Billede
Nu har vi hørt så meget om tulipanmarken i Tillitze, som vi skrev om forleden " Tulipanmarker i fuldt flor ", men hvad mange måske ikke er klar over, så ligger der sådan ca. en kilometers penge i luftlinje, en stor flot have fuldt med tulipaner. Ivers Tulipaner, er en privat have på godt 1600 m2, hvor der i haven findes mere end 1000 sorter af alverdens tulipaner, hertil kommer der ca. 500 sorter af andre blomster, såsom Narcisser og Hyacinter. Den fantastiske have er startet i 1978. Ivers Tulipaner finder du på Gloslunde Strandvej 8, 4983 Dannemare. -der er åbent hver lørdag og søndag i blomstrer tiden, også er der gratis adgang. Gloslunde - Torsdag 18/4-2024

Dræbt i alvorlig arbejdsulykke

Billede
Ved 15.30 tiden, rykkede politi og ambulance ud til en alvorlig arbejdsulykke, på byggepladsen ved den gamle mørtelværkgrund, hvor man i øjeblikket er ved at renoverer dem gamle havnekant med spunsvægge, så der senere på året kan bygges lejligheder på grunden. En 32-årig mand, var tilsyneladende blevet klemt af en gravemaskine.  Trods ihærdige genoplivningsforsøg lykkes det ikke at redde manden, der blev erklæret død af akutlægehelikopterens læge.  Politi og Arbejdstilsynet skal nu forsøge at undersøge omstændighederne omkring ulykken nærmere. Mandens pårørende er underrettet. Nakskov - Tirsdag 16/4-2024

På udflugt i lokalområdet; Tulipanmarker i fuldt flor

Billede
I øjeblikket kan man opleve et af de sikre forårsbebuder på en lidt afsidesliggende mark, ved Tillitze.  Det er næsten blevet en fast tradition, at man tager afsted med familien under armen for at studerer det smukke syn, når flere tusind tulipaner blomster i alverdens farver. Tillitze - Mandag 15/4-2024 Klip fra TVøst´ Nyhedsudsendelse