Opslag

Viser opslag fra februar, 2021

Ubeboet ejendom raseret af voldsom brand

Billede
Ildsskæret fra en voldsom brand, kunne ses helt fra Løjtofte, da der klokken 22.10, sent mandag aften indløb der flere anmeldelser til vagtcentralen om bygningsbrand på Marrebæksvej, ved Roløkke, et par kilometer vest for Vindeby. Da brandmandskabet ankommer, er en mindre afsidesliggende landejendom overtændt, man formoder at det er brændt i nogen tid, før branden blev opdaget. Da tagkonstruktionen var brændt væk, stod husets ene skorsten frit, og på grund af sammenstyrtningsfare, var det for farligt at sende røgdykkere ind i huset for at slukket, så man valgte at slukke fra stigetop, hvorefter man fik væltet skorstenen og kunne sende røgdykkere ind og efterslukket. Huset er et gammelt forladt dødsbo, som for nyligt var blevet tømt, så hvordan branden er opstået skal politiets teknikkere forsøge at klarlægge, da man ikke helt kan udelukket at branden kunne være påsat. Vindeby - Tirsdag 23/2-2021 Dobbelt klik for at se videoen i fuld skærm Se flere videoer på vores NakskovFoto & TV

På udflugt i lokalområdet; City Sightseeing i Langø

Billede
Nu er den værste vinter overstået, og dagtemperaturene nærmer sig to-cifre varmegrader, så nu er der ikke mange undskyldninger for ikke at komme på en lille udflugt i lokalområdet. Så endnu engang gik turen til Langø, hvor der stadig var godt med grødis i havnen, efter de seneste ugers "isvinter". På flere vejskilte kunne man se skabeloner af fugle og en enkel påskehare, det lykkes os ikke rigtig at finde ud af, hvorfor de var hængt op i skiltene, men det var da alligevel en sjov idé. Så er der Troldestien som altid er et besøg værd, måske virker stien ikke så "uhyggelig" nu hvor træerne er nøgne, men alligevel kommer der nye trolde til, efter troldestien gik turen til den lille strand, "Søndernor", hvor en enkel jolle lå og soppede i grødisen ved stranden, mens resten var taget op på land. For godt et ½ års tid siden var vi også på en lille city sightseeing i Langø, det kan du læse mere om her; På udflugt i lokalområdet; City Sightseeing i Langø   Langø -

Slæbebåde på vej gennem Nakskov Fjord

Billede
Fredag kom slæbebådene Afon Wen og Afon Alaw stille og rolig ind gennem Nakskov fjord, med en større flydepram, fra Femern byggeriet. Prammen skulle tilsyneladende havde ordnet nogle reparationer i Nakskov. Nakskov - Lørdag 20/2-2021 Dobbelt klik for at se videoen i fuld skærm Se flere videoer på vores NakskovFoto & TV kanal (YouTube)

Stuehus raseret af brand -Ældre mand fik reddet sig ud

Billede
Søndag aften kort før klokken 18, blev Falck i Nakskov alarmeret til gården "Daltoftegård" på Daltoftevej i Ullerslev, på meldingen om gårdbrand. Allerede ved Nygårdssvinget kunne man se en kraftig sort røgsøjle stige op fra gården. Ved brandfolkenes ankomst brændte det voldsom i stuehusets stueetage, hvor flammerne allerede stod ud ad flere vinduer, brandmandskabet fik hurtig slået branden ned, men ilden havde allerede fået fat i tagkonstruktionen, så brandfolkene måtte skære ilden så den ikke nåede at brede sig til en længe, der var sammenbygget med stuehuset. En ældre mand nåede at fået reddet sig ud, han har forklaret til politiet at branden opstod ved en brødrister, og derfra bredte ilden sig hurtigt. To slukningstog fra Nakskov og en tankvogn fra det frivillige beredskab deltog i slukningsarbejdet der varede til omkring midnat, hvor efter der blev sat brandvagt på stedet. Ullerslev - Mandag 15/2-2021 Det er tredje gang inden for et års tid at der har være voldsomme bran

Havnebåden bryder is op ved Nakskov

Billede
I øjeblikket oplever vi isdøgn, dette betyder at temperaturen ikke kommer over frysepunktet i døgnets 24 timer, denne kolde tid kan godt give nogle udfordringer både til lands og til vands. For det er ikke kun på landevejen, is og sne kan drille, men også i havne og fjorde som begynder at pakke til med grødis. Nakskov Havns bugserbåd, brugte det meste af fredag formiddag med at bryde isen op i Nakskov fjord og havn, så den ikke når at pakke så meget til at "vandvejen" lukker. Nakskov - Fredag 12/2-2021 Dobbelt klik for at se videoen i fuld skærm Se flere videoer på vores NakskovFoto & TV kanal (YouTube)

På udflugt i lokalområdet; Isvinter over Kragenæs Havn

Billede
Vinteren har lagt sin iskolde hånd over Danmark, hvor vi har oplevet flere isdøgn den sidste uges tid. Et isdøgn betyder at temperaturen ikke har været over frysepunktet i døgnets 24 timer. Vi har været et smut forbi Kragenæs havn med kameraet, for at skyde lidt stemningsbilleder og video. Kragenæs - Fredag 12/2-2021  Dobbelt klik for at se videoen i fuld skærm Se flere videoer på vores NakskovFoto & TV kanal (YouTube)

Teleskoplæsser udbrændt

Billede
Onsdag eftermiddag ved 15-tiden blev brandmandskabet i Nakskov alarmeret til ild i teleskoplæsser på gården, "Vibegård" på Vestervej, syd for Dannemare. Da brandfolkene ankommer, har ilden godt fat i førerhuset på teleskoplæsseren, selvom et røgdykkerhold får hurtig slået branden ned, var teleskoplæsseren godt medtaget af branden. Dannemare - Onsdag 10/2-2021

Torpederede lygtepæl og endte på taget i forhave

Billede
Mandag aften ved 21.30-tiden skete der et voldsom uheld på Rødbyvej. En yngre mand kom kørende i sin VW Golf, og mister herredømmet og torpederer en lygtepæl, hvorefter bilen ender på taget i en forhave. Den unge mand kunne selv kravle ud af den forulykkede bil, og sad pænt og ventede på at ambulance og politi skulle ankomme. Manden blev for en sikkerheds skyld kørt en tur på sygehuset til nærmere undersøgelse efter den hårde medfart. Brandmandskabet i Nakskov blev rekvireret til mindre forurening, da bundkarret på bilen var smadret, så der løb motorolie ud, brandfolkene fik vendt bilen, så autohjælp kunne afhente den. Nakskov - Tirsdag 2/2-2021 Tilbage i januar 2014, skete der en lignede ulykke samme sted: Voldsom færdselsulykke på Rødbyvej