Opslag

Viser opslag fra marts, 2014

Husmandsted udbrændt efter voldsom brand

Billede
Forbipasserende slog i morges, klokken 06.17, alarm til politi og brandvæsen, om en voldsom husbrand, på Måhavevej ved Højbygård, syd for Holeby.   Allerede de første meldinger lød på, at flammerne står ud ad vinduerne og ilden er ved at bryde gennem tagkonstruktionen, så da de første brandkøretøjer ankommer, er huset så godt som overtændt, og på grund af yderligere nedstyrtningsfare, var det for farligt at sende røgdykkere ind, da store dele af tagkonstruktionen, og skorstenen var styrtet sammen, så det var ikke muligt at komme ind og søge efter personer.   Da ilden var kommet under kontrol, var det muligt at sende røgdykkere ind, i den brændende bygning, da man fra politiets side, havde fået oplyst, at der savnes to personer. Beboeren på adressen, og en kammerat som var på besøg tirsdag aften, og som politiet havde ledt efter, på sin bopæl, og andre steder, som han muligvis kunne opholde sig, men uden held.   Først på formiddagen, fandt brandfolkene omkommet person, på e

Ung mand faldt i havnens kolde vand

Billede
En hurtig indsats fra havnens ansatte, var formentlig med til at redde en ung mands liv, da han mandag formiddag, var faldet i Nakskov havn. Manden lå i vandet, ved yderkanten af det gamle færgeleje, og havnebåden blev dirigeret hen til manden, så han kunne trækkes op på bådens agterdæk. Ambulance- og redningspersonale fik pillet det våde tøj, af manden, så han kunne stabiliseres, da han var godt forkommen, efter ca. 10-15 minutter i det kolde vand. Manden blev, i ambulance, kørt til behandling på Nykøbing sygehus. Nakskov - Skrevet Mandag 3/3-2014

Bil endte i vandfyldt grøft

Billede
Formentlig er det høj fart, der var skyld i et solouheld, fredag ved 15.30 tiden, på Orehavevej, syd for Horslunde. Føreren af en Opel Astra, mistede herredømmet, over bilen i en svag kurve på vejen, så bilen kom ud i rabatten, og da han ville rette bilen op, kurede den sidelæns, først ind i et piletræ, inden den landede i en vandfyldt grøft. Der var i alt tre personer i bilen, føreren kunne selv komme ud, men var noget chokeret efter oplevelsen, mens to andre mænd måtte have hjælp af redningspersonalet, for at komme ud af bilen. De to mænd blev kvæstet ved ulykken, men det vides ikke, hvor meget de er kommet til skade. Der var et større opbud, af brandkøretøjer, ambulancer, paramediciner og politi. Også Regionens lægehelikopter, ankom, da den var sendt afsted, på melding om flere tilskadekomne, men der blev ikke brug for helikopteren, for de to mænd, blev i ambulancer, kørt til skadestuen i Nykøbing. Horslunde - Skrevet Lørdag 1/3-2014