Opslag

Viser opslag fra januar, 2017

Stak af efter påkørsel

Billede
Parkeret bil flyttet godt fem meter ved sammenstødet Nakskov har i den seneste tid været plaget af hærværk og indbrud, og i morges var den tilsyneladende gal igen. Omkring klokken 05 onsdag morgen blev en parkeret bil, ud for nummer 60 på Brückersvej, torpederet af en blå Peugeot, hvor føreren og en medpassager flygtede og blev samlet op af en anden bil som kørte bagved, hvorefter den forsvandt i en ukendt retning. En politipatrulje var kort efter forbi, for at optage rapport, og dernæst ville man afvente teknikere, til at foretage tekniske spor fra "gerningsbilen", der var tung læsset med en del sække med træpiller, som muligvis kunne ligne tyvekoster. Ejeren af den grå Opel fortæller at hans bil stod parkeret med håndbremsen trukket, før vejchikanen i venstre side af vejen, hvor den ved sammenstødet bliver skubbet godt fem meter, indover chikanen, og et mindre vejtræ, som er blevet plantet for en lille måneds tid siden, i forbindelse med en større renovering af veje

Værkstedsbygning udbrændt

Billede
Torsdag morgen klokken 08.20 blev der slået alarm om brand hos Brandt´s Traktorservice på Nykøbingvej, øst for Radsted, mellem Sakskøbing og Grænge. Ilden havde godt fat i en større værkstedsbygning, hvor der blandt andet var dæk og spildolie, som gav god næring til branden, dette kunne også ses på den kulsorte røg, som lagde sig hen over vejen ved brandstedet. Værkstedsbygningen udbrændte, men det lykkes brandfolkene at holde branden væk fra de andre bygninger på området. Det vides endnu ikke hvad der var årsag til branden. På grund af den kraftige røg, og for at give brandfolkene arbejdsro, blev Nykøbingvej total spærret i begge retninger i godt og vel fire timer, så bilisterne måtte ud på en mindre omvej ved brandstedet. Omkring klokken 11.30 kunne vejen åbnes igen, men bilisterne rådes til at køre forsigtigt, da der var spildt en del vand, og selvom man havde saltet kunne vejen godt være glat. Radsted - Skrevet Torsdag 5/1-2017.  

Varslet om forhøjet vandstand

Billede
Nakskov Havn nøjes med 155 cm over daglig vande DMI havde i flere dage varslet om meget høj vandstand i de indre danske farvande, omkring Østersøen. Varslet lød på at flere steder kunne vandstanden nå historiske højder på omkring 175-185 cm. over daglig vande. Nakskov Havn lå også i farezonen, hvor man i følge DMI kunne forvente en vandstand på godt 170 cm, i selve havnen er dette ikke noget videre problem, da havnekanten i Havnegade er 180 cm. høj, der hvor der kunne opstå problemer var ved trapperne, hvor der er hul så vandet kunne løbe ud over vejen. Så galt gik det langt fra, da vandstanden toppede var den 155 cm. over daglig vande, så Havnegade stod distancen. I Nakskov Roklub på modsatte side havde man været forudseende og langt sandsække ved portene ud mod havnen, også her fik man holdt vandet ude, det eneste vand man fik ind i roklubben kom sådan set af bagvejen, igennem kloak systemet, men ikke mere end det kunne tørres op med et gulvmoppe. Ved Rosnæs Bådelaug lå både

Sidste brandudrykninger i 2016

Billede
Ild i større redskabsskur og halvtag nær børnehave Ved 22.30 tiden nytårsaften, kørte brandmandskabet i Nakskov, årets sidste brandudrykning for 2016´s vedkomne, da der blev meldt om ild i Riddersborg børnehave på Enehøjevej. Mens brandfolkene er på vej kommer der endnu et brandudkald på samme brand, men med en anden adresse, så man vælger at kalde brandfolk ind til anden udrykningen, men da begge anmeldelser gik på samme brand, så anden udrykningen kunne hurtig sendes hjem igen. Ilden havde godt fat i et halvtag og et større redskabsskur, få meter fra børnehavens ene gavl, men en hurtig indsats fra brandfolkene fik forhindret ilden i at brede sig yderligere og efter få minutter var ilden slået ned, så der stort set kun var lidt efterslukning tilbage. Brandårsagen er med stor sandsynlighed fyrværkeri, da man fandt resterne af en affaldscontainer under halvtaget, så man formoder at der er smidt fyrværkeri i container, hvorefter man har placeret den under halvtaget. Nakskov - 

Rolig nytårsaften og nat på Lolland og Falster

Billede
På landsplan er der meldt om en travl nytårsaften og nat for brandberedskaberne landet over, hvor man flere steder nærmest kørt pendulfart fra den ene brand til den anden. Helt anderledes så det ud på Lolland og Falster, her var brandradioerne meget stille, dog blev det til enkelte udrykninger i løbet af nytårsdøgnet. Rødby lagde ud med den sædvanlige tur til Kofoedsminde, hvorfra en automatisk brandalarm indløb klokken 19.02. I løbet af 2016 har Falck i Rødby kørt til et rekordhøjt antal automatiske brandalarmer, i alt blev det til 89 stykker i 2016, ud af i alt 143 brandudrykninger til stationen i Rødby. Klokken 22.30 kom så alarmen om ild i Riddersborg børnehave, hvor Falck i Nakskov rykkede ud med både første og anden udrykningen, da der kom flere anmeldelser om samme brand, men med forskellige adresser, så vagtcentralen vidste af gode grunde ikke om der var tale om flere brande i området. ( læs mere her ) Dernæst kunne brandmandskaberne i ro og mag fejre nytåret med fami