Opslag

Viser opslag fra september, 2023

Folk stod i kø med poser og spande, da byens sildekoner ankom

Billede
Man kan næppe sige at folk stod "som sild i en tønde" men alligevel var køen pæn lang af ventende kunder, der stod klar med poser og spande for at købe sild hos de yndige sildekoner, der traditionen tro besøgte Nakskov havn, med lækre, men også store pæne sild. Efter en lille halv times tid, var der tyndet godt ud i køen, men til gengæld var der også solgt flere hundrede kilo sild, hvor overskuddet går til foreningen for bevarelse at den gamle Nakskov Havn 1 båd. Nakskov - Lørdag 30/9-2023 Yndige sildekoner på Nakskov Havn (2022)

To brandudkald til ild i halmballer

Billede
Ved 05.30-tiden, søndag morgen blev der slået alarm om ild i en håndfuld bigballer, der lå på en mark, ved Horslundevej, i udkanten af Halsted. Der var ikke rigtig fare for hverken mark eller omkringliggende huse, så halmballerne fik lov til at brænde stille og rolig ud. Men klokken 10.15, blev der igen slået alarm om de selvsamme halmballer, da ilden var blusset lidt op, og anmelderen var nervøs for at ilden skulle sprede sig til marken og de omkringliggende huse, som lå et pænt stykke derfra. Men for at undgå endnu et udkald til halmballerne valgte brandmandskabet at skille halmstakken af, og med et såkaldt tågesøm -et meget tyndt strålerør, der kan stikkes ind i halmen- fik man sprøjtet godt med vand ind i stakken, afslutningsvis fik halmballerne også en ordentlig skylle fra vandkanonen på tankvognen. Mens slukningsarbejdet stod på var Horslundevej spærret, så bilisterne måtte ud på en mindre omvej. Det er uvist hvad der er årsag til branden. Halsted - Søndag 17/9-2023

Høstfest i flot september vejr -Mange kiggede forbi 4H Gården

Billede
Billerne fyldte godt op på begge sider af Nørredalsvej, og på flere af p-pladserne ved snedkerforretningen i Ullerslev, da der lørdag på afholdt høstfest på 4H gården i Ullerslev. Vejret kunne man heller ikke sætte en finger på, selvom vi er midt i september, så var der flot solskinsvejre og temperaturer på lige over de 20 grader, hvilke havde fået en del besøgende til at kigge forbi. På gården var der mulighed for ponyridning, kigge på alle dyrene, eller på traktorer, gamle landbrugsmaskiner, veteranbiler, og for børnene var der flere aktiviteter såsom ride på kæphest eller hoppe i hoppeborg. Ullerslev - Søndag 17/9-2023 Velbesøgt høstfest hos 4H gården (2022)

Ild i gasgril kom hurtig under kontrol

Billede
Klokken 18, blev mandskabet i Nakskov alarmeret til bygningsbrand på Varkausvej i Nakskov, hvor supplerende oplysninger, lød på ild i en gasgrill. Undervejs til brandstedet, bliver udrykningen ændret til en såkaldt kørsel 2, det vil sige "blød landing, uden udrykning", for ved indsatslederens ankomst havde man fået trukket gasgrillen ud i det fri, og afmonteret gasflasken, så der ikke længere var fare for brand. Så brandmandskabet kunne stille og rolig trille hjemad igen. Nakskov - Fredag 15/9-2023

Større redskabsskur udbrændte fredag eftermiddag

Billede
Fredag eftermiddag ved 16.30-tiden, blev der meldt om brand i et større redskabsskur, på Bryggervej, i Øster Skørringe. Ved brandvæsenets ankomst var redskabsskurret overtændt, og ilden var faretruende tæt på at brede sig til en andet træskur på grunden og naboens carport, men en hurtig indsats fra brandmandskabet fik forhindret branden i at brede sig. Årsagen til branden var at beboeren havde udført svejsearbejdet i skuret, så en glød har formentlig startet branden. Beboeren blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, og står til en bøde på 3000 kroner. Selve slukningsarbejdet tog godt og vel en times tid. Øster Skørringe - Fredag 15/9-2023 - Opdateret Mandag 18/9-2023

Politi og brandvæsen alarmeret til lørdagshygge

Billede
Man kunne næsten fristes til at spørge; hvad man byder uventede gæster, når der pludselig kommer to brandkøretøjer, en indsatsleder og en politipatrulje blæsende, mens man sidder og hygger i ildskæret fra et bål, i den lune september nat. Lørdag aften ved 23.30-tiden, slog en forbipasserende alarm om ild i bålhuset på cirkuspladsen, så politi og brandvæsen satte kursen.  Fremme på stedet kunne man konstaterer at der blot var tale om lidt lørdagshygge og at bålet var helt efter de gældende forskrifter, så politi og brandvæsen kunne hurtigt returnerer til deres stationer. Nakskov - Søndag 10/9-2023

Alvorlig arbejdsulykke; Mand død af sine kvæstelser

Billede
Torsdag ved 13.30-tiden blev der meldt om en arbejdsulykke på Nakskov Sukkerfabrik, en mand var fastklemt i en maskine. Manden var i færd med at rense en snegl inde i et såkaldt transportrør, hvor han, af endnu ukendte årsager, bliver fastklemt og alvorlig kvæstet. Det tog redningsmandskabet flere timer at få frigjort manden, der døde af sine kvæstelser. Mandens pårørende er underrettet. Politi og arbejdstilsynet skal nu forsøge at klarlægge årsagen til ulykken. Nakskov - Torsdag 7/9-2023