Opslag

Viser opslag fra august, 2015

Massiv fiskedød i Indrefjorden

Billede
En naturlig forklaring, når bunden vender og skaber iltsvind Miljøvagten havde alarmeret kommunens Park & Vej afdeling, der  søndag formiddag var rykket talstærkt ud, for at tage sig af oprydningen efter en massiv fiskedød i Indrefjorden.   Det er et meget naturligt sommerfænomen som er årsag til den massive fiskedød, da det er bunden som har vendt, det vil sige at bundslammet gærer, og optager alt ilten der er i vandet. Dette sker ofte ved længere tids varme, og ved stille-stående vand. Allerede i går blev de første døde fisk observeret ved pumpestationen på Rødbyvej Nakskov - Skrevet Søndag 16/8-2015  

Bombetrussel mod Lolland kommune

Billede
Tre virksomheder måtte tirsdag formiddag evakueres Omkring klokken 11.10 blev bombetruslen indtelefoneret til Lolland kommunes Børne- & Familiecenter, der ligger på Kidnakken i Maribo. En mand fortalte at der var placeret en bombe på Børne- & Familiecenteret, og denne ville eksplodere omkring klokken 12. Den slags trusler bliver altid taget alvorlig, så der blev iværksat en evakuering af kommunens kontorer, og de to nærmeste virksomheder, Styrolit og vinfirmaet 2010 Velsmag Ad Libitum. Forsvarets bomberydder afdeling i Farum blev rekvireret og omkring klokken 13 ankom to mænd med bombehunde, som skulle gennemgå bygningerne fra A til Z, for at se om der skulle gemme sig noget mistænkeligt. Ved 14.30 tiden var gennemsøgningen afsluttet, uden at der var fundet noget mistænksomt, så politiet ophævede evakueringen. Se video: YouTube Maribo - Skrevet Tirsdag 11/8-2015 Relaterede Artikler: Bombetrussel mod Lalandia