Opslag

Viser opslag fra maj, 2016

Varebil udbrændte

Billede
Motorcrossmaskine reddet ud af brændende bil Føreren af en varebil, kom lørdag formiddag, kort før klokken 10, kørende ad Løjtoftevej i Nakskov., da det pludselig begyndte at ryge fra instrumentbrættet. Føreren kørte ind på parkeringspladsen foran Sukkermuseet, for at undersøge årsagen nærmere, men kort efter var motorrummet omspændt af flammer. Føreren nåede at få reddet en motorcrossmaskine, og andre ting  ud af varerummet, inden brandvæsenet ankom. Røgdykkere fik hurtig slukket inden, men der var ikke meget at stille op, motorrummet og førerkabinen var udbrændt. Nakskov - Skrevet Lørdag 28/5-2016

Damptræf i Maribo

Billede
Damp og sodpartikler fløj rundt i det lune forårsvejr Siden 2008 har man på Frilandsmuseet i Maribo, den første weekend efter pinse, samlet en pæn procentdel af hvad der findes af dampmaskiner, både fra ind- og udland. Blandt årets udstillere var Lolland-Falsters Veteranklub, Nakskov Brandmuseum, Nykøbing Brandmuseum, Eskilstrup Traktormuseum, Damptromle klubben, Vindeby Mølle, Sydsjællands Kulsviere og mange flere. Fra det store udland, var der kommet en del hollændere, men det er igen lykkes at få nogle af de store engelske dampmaskiner på besøg igen, efter et par års fravær, da de må ud på en lidt længere omvej, efter at Englandsbåden til Esbjerg lukkede. I de otte år arrangementet "Fra Damp til Diesel" har eksisteret er der opbygget en fast skare af udstillere som kommer trofast hvert år, men alligevel er det  stadig er muligt at trække nye udstillere til, så der er nyheder blandt udstillerne år efter år. Maribo - Skrevet Mandag 23/5-2016 Relaterede Artikler: D

Endte på taget efter solouheld

Billede
Mand fløjet til Riget i akuthelikopter En bilist kom sent søndag aften ved 23 tiden kørende ad Bjerreskovvej mod Græshave, da han i svinget ved gården Duemose, mister herredømmet over sin bil og kører ind i nogle store kampsten. Sammenstødet var så voldsomt at bilen endte på taget, og flere af de store kampsten, blev flyttet et godt stykke. Redningspersonale måtte klippe vestre fordør af, for at kunne befri manden, der sad fast ved ratstammen med sit ene ben. D et vides ikke hvor alvorligt føreren er kommet til skade, men han blev i Regionens Akutlægehelikopter fløjet til Rigshospitalets traumamodtagelse. Politiet vil nu nærmere undersøge hvad årsagen til ulykken kunne være, men tilsyneladende kan farten være en vigtig faktor. Se også vores video fra ulykkesstedet på You Tube; FUH Skodsebøllevej Skodsebølle - Skrevet Mandag 16/5-2016

Picnic Rally nr. 24

Billede
De gamle veteranbiler kom på hjul i fint vejr Lolland-Falsters Veteran Klub afholdt lørdag deres årlige Picnic Rally, med start og mål ved Opel i Nakskov. Det var 24. gang at der blev afholdt Picnic Rally. Man kan tydelig se at veteranfolket ånder og lever for at holde de gamle veteranbiler i live, og derved bevare en kulturarv, som en gammel veteranbil også er. Nogle biler har været skilt ad, op til flere gange, og rustbehandlet og lakeret, mens andre fremstår med original lak som den dag, de er rullet ud fra bilfabrikken, dog med lidt rustpletter her og der, eller skulle man hellere kalde det patina med et lidt finere ord, men uanset hvad, så har hver bil sin charme. Godt og vel et par og tyve veteranbiler, og en enkel Nimbus motorcykel var klar til at rulle ud det lollandske forårsvejr, da den første bil blev sendt afsted klokken 10. Nakskov - Skrevet Søndag 15/5-2016    

Træskibstræf i Nakskov

Billede
Det danske vejr bød på både sol og byger Det er nok ikke gået manges næser forbi, at havnen i Pinsen har været mere end godt fyldt op med gamle træskibe fra nær og fjern. Træskibssammenslutningen afholdt deres årlige Træskib Træf, som i år afholdes for 44. gang, hvor godt og vel 70 skibe, plus det løse deltog. Det er godt 10 år siden, der sidst var træf i Nakskov. Sammen med træffet var der lagt op til masser af aktiviteter på havnen for store og små. Blandt andet var Legeskibet ladet med aktiviteter for børn og barnlig sjæle, og der var salg af gode lokale råvarer, såsom kirsebærvin fra Frederiksdal, og laks fra Fejø. Nakskov - Skrevet Søndag 15/5-2016