Opslag

Viser opslag fra december, 2018

Kraftig røgudvikling i boligblok

Billede
Klokken 00.25, natten til søndag, rykkede brandmandskabet i Nakskov ud til en mindre brand i en lejlighed, i Birkevænget. Der var mere røg end ild, og røgen havde fyldt hele trappeopgangen, hurtigt fik man lokaliseret at røgen kom fra en anden sals lejlighed. Røgdykkere fik hurtigt slukket branden., der var opstået i en dyne, med en HT slange. Efterfølgende blev en overtryksventilator sat op, så røgen kunne blæses ud. Lejlighedens beboer måtte tilses af ambulancepersonale for eventuel røgforgiftningen. Årsag til branden er formentlig rygning.  Nakskov - Søndag 30/12-2018.

Lig drevet i land ved Askø

Billede
Torsdag, midt på eftermiddagen, modtog politiet en anmeldelse om at der var fundet et lig i vandkanten ved Lilleødæmningen, mellem Askø og Lilleø. Det er endnu uvist, hvem den afdøde er, men siden den 4. december har en 51 årig kvinde fra Kragenæs været savnet, og tidligere eftersøgninger er endt uden resultat. Liget skal nu obduceres, så man med sikkerhed kan få identificeret den afdøde, dette forventes at ske, inden for de nærmeste dage. Opdateret Fredag 21/12: Politiet har fredag formiddag fået identificeret liget, og det var den forsvundne kvinde fra Kragenæs, der havde været savnet siden 4. December.  Askø - Torsdag 20/12-2018 - opdateret Fredag 21/12 - 2018  Læs mere; Større eftersøgning ved Kragenæs

Kunne lugte røg og se ildskær -Troede der var ild i lejlighed

Billede
Det var ikke mange meter hen ad Maribovej, at brandfolkene skulle trille med brandkøretøjer, da de, tirsdag aften kort før klokken 23, blev alarmeret til bygningsbrand. Meldingen lød på at man kunne lugte røg, og det så ud som om der var et ildskær i en mørk lejlighed på første sal. Brandfolkene fik sat en håndstige op, så man kunne komme til at kigge ind af vinduerne, her kunne man konstaterer at "ildskæret" kom fra en brændeovn, der var tændt op i, så der var ingen fare på færde. Nakskov - Onsdag 19/12-2018

Baghus blev flammernes bytte

Billede
Mandag eftermiddag klokken 14.43, måtte brandfolkene rykke ud til Tårsvej i Nakskov, på meldingen om bygningsbrand, hvor der på adressen stod dele af et træbaghus i lys lue. Med et par HT-slanger fik brandfolkene fik hurtig branden under kontrol, og fik skåret ilden så den ikke kunne sprede sig til den nærliggende udlejningsejendom. Baghuset bestod af flere rum, hvoraf et enkelt så godt som udbrændte, mens resten fik en del røg ind, der måtte blæses ud, med en overtryksventilator. Imens slukningsarbejdet stod på, måtte Tårsvej spærres så bilisterne måtte ud på en mindre omvej, uden om brandstedet. Brandårsagen formodes at være en klassiker, da der i løbet af dagen var tømt varmt aske ud i en skraldespand, der stod op ad baghuset. Nakskov - Mandag 17/12-2018

Sebastian Klein underholdte Nakskov

Billede
Et herligt grin, kan hurtigt få tøet selv den koldeste stenbro op, og det må siges at det lykkes i den grad for Sebastian Klein, der var handelstandens "jule-underholdnings-gave" til de julestressede nakskovitter, da han lørdag formiddag gæstede Axeltorvet med sit Skøre Jule Safarishow. Sammen med sine to musikalske legekammerater, Niklas Schneidermann og Aleksander Thastum, stod underholdingen både på musik og spas. Og med et par "farlige" dyr, musen Herkules, der skulle gå på line mellem to små assistenter, Marius og Nathalie, der var fundet blandt de håbefulde børne, der stod foran scenen. Så var der den peruanske dræberkanin Pedro, der skulle hoppe igennem en hula-hop ring, som drengen Emil skulle holde, men i den sidste ende måtte den farlige dræberkanin have en hjælpende hånd af Sebastian. Nakskov - Lørdag 15/12-2018

Kemikaliedampe udløste brandalarm

Billede
Tirsdag eftermiddag klokken 15.15, indløb der en automatisk brandalarm, til brandmandskabet i Nakskov, fra Skovcenteret. Årsagen til alarmeringen var en 5 liters plastikdunk, med kemikalier, der var krystalliseret, så dunken var begyndt at lække, så dampene fra kemikalierne fik udløst en brandmelder. En sosu var gået ind i vaskerummet, for at se hvad der var galt, herved havde hun indåndet nogle af kemikaliedampene, så hun bagefter følte ubehag, og blev i første omgang tilset af en paramediciner, men blev efterfølgende kørt til nærmere undersøgelse på sygehuset. Brandfolkene sørgede for at få samlet kemikalierne op, og luftet godt og grundigt ud i vaskerummet. Nakskov - Onsdag 12/12-2018.

To kvæstet i uheld - Kørte op bag i skraldebil

Billede
Mandag ved 12.30 tiden skete der et færdselsuheld på Toftevej i Vindeby. En skraldebil holdt stille i vejsiden, mens renovationsarbejderen var inde ved et hus for at hente en skraldespand, i mellemtiden kom et midaldrende par kørende i en personbil og påkører skraldebilen, så personbilen kiler sig fast. Der blev både sendt redningskøretøjer og ambulancer, men der blev ikke brug for det tunge frigøringsudstyr, da de to personer i bilen, var sluppet heldigt fra uheldet med lettere knubs, så stille og rolig kunne de hjælpes ud, og over i ambulancerne. Årsagen til uheldet er formentlig den skarpe og lavtstående december sol, som måske har gjort at føreren overså skraldebilen. Vindeby - Mandag 10/12-2018

Hvordan er det nu, at reglerne om fyrværkeri er?

Billede
I hvilken periode må man skyde fyrværkeri af? Du må købe fyrværkeri fra 15. december til 31. december .  Du må anvende fyrværkeriet fra 27. december til 1. januar. De fem fyrværkeriråd 1. Brug altid beskyttelsesbriller. 2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. 3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. 4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet. 5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Godkendt fyrværkeri Fyrværkeri skal være mærket med et SIK-nummer eller et CE-mærke. Hvis ikke det har et SIK-nummer eller et CE-mærke, er fyrværkeriet ulovligt, og du må derfor ikke anvende det. Der skal være en brugsanvisning på dansk trykt på fyrværkeriet, som blandt andet viser den afstand du og dine tilskuere skal holde til fyrværkeriet. Som forbruger må du ikke tage fyrværkeri, du har købt i udlandet med hjem til Danmark, og du må heller ikke via internettet købe fyrværkeri til levering fra udlandet. Det gælder også C

Ild i skraldespand tæt op ad hus

Billede
Torsdag formiddag klokken 11.40, blev brandmandskabet i Nakskov alarmeret til brand på Christiansdalsvej. Der var ild i en skraldespand, som stod tæt op ad huset, men en hurtig indsats fra brandfolkene hindrede ilden i at brede sig til hus, dog måtte man for en sikkerheds skyld brække en del af tagudhænget ned, for at sikre sig, der ikke gemte sig nogle gløder under taget. Årsagen til branden er formentlig at der var smidt varmt aske i skraldespanden. Nakskov - Torsdag 6/12-2018.

Større eftersøgning ved Kragenæs

Billede
Kort før klokken 07.30, tirsdag morgen blev Falck i Nakskov alarmeret til drukneulykke i Kragenæs Havn. Det var politiets vagtcentral der slog alarm, da man savnede en kvinde som muligvis kunne være faldet i havnen. En større eftersøgning bliver sat i værk, i og omkring Kragenæs havn, og dele af Smålandsfarvandet mellem Vejrø og Fejø, hvor Falck og Lolland Falster Brandvæsen satte tre redningsbåde ind, Forsvaret deltog med en af deres redningshelikoptere, også Marinehjemmeværnet fra Vordingborg blev indsat, mens flere private både frivilligt hjalp til. Tirsdag aften var kvinden endnu ikke fundet, så politiet har udsendt et signalment af kvinden. Hun beskrives som; 51 år. 159 cm. høj. Spinkel af bygning med langt brunt hår. Opdateret Fredag 7/12-2018; Fredag eftermiddag, var kvinden endnu ikke fundet, så politiet opfordrede borgere i og omkring Kragenæs, at kigge efter kvinden, eventuel i deres udhuse eller skure, hvor hun kunne opholde sig. På øerne i Smålandsfarvandet, F