Opslag

Viser opslag fra november, 2019

Kvinde dræbt i frontalt sammenstød

Billede
Fredag kort efter klokken 13, skete der et alvorligt færdselsulykke på Maribovej, på strækningen mellem Vesterborgvej og Gallemosesvinget. To personbiler var stødt frontal sammen, og den ene bil var endt ude på en mark. Redningsfolkene kom hurtigt til stedet og fik klippet de fastklemte personer fri, der var kun føreren i hver bil. En mand i den ene bil blev stabilisteret i ambulancen, inden han i helikopter blev fløjet til Rigshospitalet. Hans videre tilstand kendes ikke.  En 25 årig kvinde der var fører i den anden bil blev dræbt. Hendes pårørende er underrettet. Den præcise årsag til ulykken kendes endnu ikke, men man har en formodning om at en af bilerne, har af en eller anden årsag været for langt over i modsatte vognbane, men hvem ved politiet ikke, så dette skal en tilkaldt bilinspektør forsøge at klarlægge. Maribovej var spærret i flere timer, dette betød at bilisterne måtte ud på alternative ruter. Vesterborg - Fredag 29/11-2019

Nyt ALDI supermarked slog dørene op

Billede
Der blev ventet med længsel på at klokken skulle blive 08, fredag morgen, hvor et par hundrede nakskovitter havde taget opstilling ved det nye, og større ALDI supermarked på Løjtoftevej. Efter et halv års tid med nedrivning og opførelse af en ny og større butik, kunne ALDI, holde åbningsfest, og efter at viceborgmester Henrik Høgh havde holdt sin åbningstale kunne dørene gå op og de ventende kunder kunne komme ind i varmen og bruge penge. Nakskov - Fredag 29/11-2019 Se vores galleri vedr. nedrivning af det gamle ALDI og opførelse af nyt i Google Foto

Coca Cola julemanden på besøg

Billede
Lørdag havde den store Coca Cola lastbil, som vi kender fra de årligt tilbagevendende julereklamer, taget opstilling på parkeringspladsen bag Meny supermarked. Allerede inden dørene blev åbnet til julemandens hyggelige "stue", var folk begyndt at stille sig i kø, så børn og barnlig sjæle kunne komme ind og hilse på julemanden, og fortælle ham sine juleønsker, så de var sikre på han havde fået dem, hvis nu de skulle blive væk i posten. Dagen igennem var der et pænt flow af besøgende og sidst på dagen måtte colapigerne melde udsolgt af Coca Cola´s julekugler, der var dog stadig et mindre lager tilbage af cola-lastbilen, som kunne købes ved at støtte mødrehjælpen. Coca Cola caravanen i byen (2011) Nakskov - Søndag 24/11-2019

Så kom julen atter til Nakskov

Billede
Man kan nok godt bruge udtrykket "folk stod som sild i tønde", da der sent fredag eftermiddag, var gjort klar til dette års jul kommen til Nakskov, godt nok en uge tidligere, men det ændrede ikke meget på nakskovitternes fremmøde. Julemanden ankom standsmæssigt på en gammel vippesprøjte fra byens største brandmuseum, i et festlig juleoptog fyldt med julens melodier af Nakskov Garden, der gik forest, efterfulgt af spejdere og byens gamle brandkøretøjer, og selvfølgelig en del borgere, der havde valgt at gå med i optoget fra Dampmøllen til torvet. På Torvet fik julemanden så tændt byens juletræ som den næste halvanden måneds tid vil skabe julestemning i byen, til glæde for store og små. Se Video på vores Facebook-side Nakskov - Lørdag 23/11-2019

Beboer opdagede selv tagbrand

Billede
En beboer på Oksebæksvej, slog klokken 13.15 alarm til brandvæsenet om at det røg fra husets tag, beboeren var lige kommet hjem, da hun opdagede at det røg fra en del af taget, der var beklædt med tagpap. Røgdykkere kunne nemt komme op til branden, da der i forvejen var opstillet et stilads på bagsiden af huset, så man kunne hurtig få sprøjtet vand og efterfølgende blev en del af taget brækket op, så man kunne komme ind og se om der eventuel skulle gemme sig nogle gløder i isoleringen. Der hvor branden opstod, var tidligere i dag blevet repareret af håndværkere. Alt i alt var et par kvadratmeter tagpap brændt, og efterfølgende blev et skadeservicefirma tilkaldt til at dække taget af. Nakskov - Fredag 22/11-2019

Lejlighed raseret af brand sent lørdag aften

Billede
Lørdag aften kort efter klokken 23, blev brandmandskabet alarmeret til bygningsbrand på Rødbyvej, hvor der var en kraftig røgudvikling fra en lejlighed i stueetagen. Et røgdykkerhold får hurtig branden under kontrol, og det tager ikke mange øjeblikket før branden er slukket, efterfølgende bliver der sat en overtryksventilator op, for at blæse røgen ud, yderligere var man rundt i alle lejlighederne for at åbne vinduer, så man kunne skabe gennemtræk, således at røgskaderne begrænses. Da branden brød i lejligheden, lå der et mindre barn og sov i et værelse, og et andet barn opholdt sig andetsteds i lejligheden, mens moderen var i bad, hun fik hurtig børnene ud, og slået alarm. De er efterfølgende kørt til sygehuset, til observation for røgforgiftning. Det er endnu uvist, hvordan branden opstod, men man formoder den er startet i stuen, da det er her der har været mest varmt, så varmt så selv tapetet var brændt af. Nakskov - Søndag 17/11-2019

Forbipasserende slog alarm; Hus raseret af brand

Billede
Fredag aften ved 21-tiden modtog alarmcentralen flere opkald om bygningsbrand på Højrebyvej, få kilometer syd for Nakskov. Allerede da brandmandskabet kommer frem, få minutter efter alarmen, står flammerne ud af flere vinduer. I første omgang hersker der tvivl om, at der skulle være personer i det brændende hus, dels på grund af at der er tilmeldt folk på adressen, og fordi der holdt en bil i indkørslen, men branden var for voldsom til at man kunne sende røgdykkere ind til personeftersøgning, men man finder hurtig ud af at der ikke var nogle hjemme. Det meste af slukningsarbejdet måtte tilgå ude fra, og på et tidspunkt måtte brandfolkene oprette en "sikkerhedszone", på grund af sammenstyrtningsfare, da ilden havde godt fat i tagkonstruktionen, så ydermurene efterhånden stod alene tilbage. Det er endnu uvist hvad brandårsagen kunne være, men beboerne var tilsyneladende i gang med noget renovering af huset, så det kan være at der findes en "logisk" forklaring på