Opslag

Viser opslag fra juni, 2022

Det gamle dampskib Ladye Dora tilbage i Nakskov

Billede
Tirsdag eftermiddag blev det 113-årige gamle træ dampskib Ladye Dora "søsat" i Nakskov Havn, hvor skibet de næste par måneder eller tre skal have sommerresident. Måske er det lidt halvsent på sæsonen at dampskibet kommer til Nakskov, men sidste år kom der lidt problemer med motoren, så den måtte igennem en større reparation hen over vinteren, men skibet var i vinterhi. Den seneste måneds tid lå Ladye Dora henne på Søndersø i Maribo, hvor det blandt andet sejlede med gæster under Damptræffet, men desværre kom der et mindre motorhavari om søndagen, så man måtte indstille sejladsen lidt tidligere end beregnet. Men nu skulle Lady Dora igen være fit for fight, og klar til lidt sejlads på fjorden, hen over resten af sommeren. Nakskov - Tirsdag 28/6-2022 "Søsætningen" i 2021

Hyggelig familiedag med navngivning af sæler

Billede
Sidste søndag i juni har de sidste 10-12 år stået i familiens tegn på Hestehovedet, hvor man har kunne prøve en del aktiviteter, og lignede. I år var der gjort lidt ekstra ud af dagen, der var blandt andet sangleg med Brdr. Petersen, hoppeborg, Jungledyret Hugo, hestevognskørsel, veteranbiler, danseopvisning af Popp Studio, Brandmuseets skumkælkebakke, og ikke mindst navngivning af de to legeplads sæler. De to sæler fik navnene Sælma og Luffe, navneforslagene var kommet ind fra byens fire byskoler, og det var Privatskolen der løb med præmierne, 4.P vandt for navnet Sælma, og henholdsvis 2.K og 3.P vandt begge for navnet Luffe, alle klasserne fik hver 1000 kroner til klassekassen. Da navngivningen var vel overstået kunne man i den stegende sommerhede blive kølet lidt af, ved brandmuseets skumkælkebakke, hvilke også mange børn og barnlige sjæle valgte, på et tidspunkt var der nærmest trafikkaos på bakken. Nakskov - Tirsdag 28/6-2022 Familiedag 2021

Parkeret bil torpederet af varevogn

Billede
Kort før klokken 03, natten til søndag torpederede en varevogn fra Bladkompagniet en parkeret bil på Rødbyvej i Nakskov, Sammenstødet var så voldsom at den parkerede Peugeot blev slynget godt 25 meter hen ad vejen, hvor den ramte et hushjørne ved Topsvej. Føreren af varebilen havde ikke rigtig lyst til at snakke med nogen, så vedkomne forsvandt hurtigt fra ulykkesstedet. Et øjnevidne fortalte at han kort forinden var blevet overhalet af Bladkompagniets varevogn, og ikke nok med at kørslen var temmelig hasarderet, men fart lå skønsmæssigt et pænt stykke over de 100 kilometer i timen. Brandmandskabet fik forstyrret deres skønhedssøvn, da der blev meldt om forurening, men dette var ikke tilfælde, hvor der blot var tale om oprydning af diverse vragdele fra de to forulykkede biler. Nakskov - Søndag 26/6-2022

Efterladt bål slukket af brandvæsenet

Billede
Lørdag kort efter klokken 19, blev den vagthavende indsatsleder kaldt ud på en indsatsledereftersyn, i Svingelen. Ved "madpakkehuset" var der stadig ild i et efterladt bål, og ved siden af, lå der en dunk, der havde været brændbare væsker i, som man tilsyneladende havde brugt til at sætte fut i bålet, hvad der derefter er sket kan man kun gætte sig til, for der var ingen personer i nærheden, som kendte noget til bålet. En enkelt brandsprøjte blev rekvireret, så bålet kunne blive slukket, så man undgik at det blussede op. Nakskov - Søndag 26/6-2022 Brandvæsenet alarmeret til lejrbål (feb.2019)

Årets amerikanerbil træf på Western Camp

Billede
Dette års Amerikanerbil træf, fandt denne weekend sted på Western Camp i Kramnitze, og selvom brændstofpriserne i øjeblikket, ligger et pænt stykke over normalen, så var dette ikke nogen hindring for at deltage i træffet, med store flotte amerikanerbiler der knap nok kører et par kilometer eller tre på literen. Lørdag blev der traditionen tro kørt Trimor Memorial Cruise, hvor omkring 50 biler deltog, på turen der køres rundt på Lolland, med et par Pitstop forskellige steder. Kramnitze - Søndag 26/6-2022 Amerikanerbil Træf 2021

Assistance til Politiet med redningsbåd

Billede
Fredag aften kort efter klokken 21.30 blev bådberedskabet i Nakskov alarmeret, til assistance til Politiet der havde behov for at blive sejlet ud til Enehøje, hvor der ventede en politiopgave. Falck fik sat båden i vandet ved Rosnæs Bådelaug, så to betjente kunne komme om bord og blive sejlet ud til Enehøje. Nakskov - Lørdag 25/6-2022

Årets studenter fejret på byens torv

Billede
Der blev råbt og skreget, sunget og fløjtet i vilden sky, så selv den største støjmåler slog ud på flere hundrede decibel, da årets studenter kunne traditionen tro rulle gennem byens gader på vej til Axeltorvet i hestevogn, for nu var huen hjemme og det skulle fejres.  Så fem hestevogne og en enkel lastbil fyldt med glade og håbefulde studenter var klar til at høre borgmesterens tale og danse rundt om kongestatuen inden turen gik videre til hver enkel student. Nakskov - Torsdag 23/6-2022 Student 2021