Opslag

Viser opslag fra december, 2020

Kortslutning i komfur og automatisk brandalarm

Billede
Kort før klokken 13, juleaftensdag, blev brandmandskabet i Nakskov, alarmeret til bygningsbrand på Bøgetvej ved Utterslev. Meldingen lød på at der var brand i et elektrisk komfur, men da brandfolkene ankommer der er ikke brand, men der har tilsyneladende været en kortslutning i komfuret, som dog ikke havde nået at udvikle sig. Ved 19.30 tiden, blev julefreden atter afbrudt af et brandudkald, da Nakskovfolkene måtte afsted til en automatisk brandalarm fra L ykkesejecenteret i Søllested. Utterslev - Torsdag 24/12-2020 - Opdateret Fredag 25/12-2020

Brandudkald; Ild i cykel

Billede
Søndag eftermiddag klokken 14.45, kom der et lidt særpræget brandudkald til brandmandskabet i Nakskov. Adressen var Nakskov Banegård, og her var der ild i en cykel.  Branden var dog slukket med en spand vand inden at brandfolkene nåede frem, så der var ikke meget arbejde i det og brandsprøjten samt indsatslederen kunne stille og rolig trille hjemad igen. Nakskov - Søndag 20/12-2020

Mindre brand ved busskur

Billede
Onsdag aften ved 20.30-tiden, måtte Falck i Nakskov sende et par brandkøretøjer på hjul, da der blev meldt om brand ved busskuret i Nørrevænget. Der var dog blot tale om en mindre brand der nærmest var gået ud af sig selv, så brandfolkene kunne nøjes med at "efterslukke" med en sjat vand. Man formoder at det er fyrværkeri, der er årsag til branden. Nakskov - Torsdag 17/12-2020

21-årig mand sigtet for bilbrande

Billede
Tilbage i slutningen af maj måned, måtte Falck fra Nakskov rykket ud til bilbrande, flere forskellige steder i Nakskov. Første anmeldelse kom 01.28, hvor der på parkeringspladsen ved sundhedscenteret, var ild i et par biler, tilhørende den kommunale hjemmepleje. Godt en time senere indløb meldingen om endnu en bilbrand, denne gang ved kollegiet på Violvej. Læs om brandene her; Mystiske bilbrande i nat Nu har politiets efterforskning først frem til anholdelse af en 21-årig mand, fra lokalområdet. Han er som sagt sigtet for brandstiftelse, for de påsatte bilbrande, hærværk, for knuste ruder på andre biler i nærheden, samt tyveri af en bil i Faxe. Nakskov - Onsdag 16/12-2020

Politiet advarer mod ulovligt fyrværkeri

Billede
Hvert år oplever politiet desværre en del eksempler på ulovligt fyrværkeri, som ikke blot er strafbart at fx besidde, sælge og købe, men det er også utroligt farligt. -   Ulovligt fyrværkeri er dødsensfarligt, og vi har desværre set en del fatale eksempler på dette. Fra i dag er det lovligt at købe fyrværkeri fra godkendte fyrværkerisalgssteder her i Danmark. Og mit råd er, at man holder sig til udelukkende at købe sit fyrværkeri disse steder, og aldrig købe fyrværkeri i udlandet eller fra ikke godkendte salgssteder, siger leder af den forebyggende afdeling i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Charlotte Bergen Skov. Politiet efterforsker løbende mod ulovligt fyrværkeri. Ulovligt fyrværkeri er ofte importeret, købt via internettet eller stjålet fra virksomheder eller fyrværkere. For blot en måneds tid siden fandt Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi fx to større lagre af med både lovligt og ulovligt fyrværkeri med bl.a. kanonslag og forskellige batterier på ejendomme ved Vordin

Mindre brand omkring gasgrill

Billede
Søndag eftermiddag, kort efter klokken 16, blev Falck fra Nakskov og Stokkemarke Brandvagt alarmeret til bygningsbrand på Hovedgaden i Søllested. Heldigvis var der tale om en mindre brand, da det brændte ved en gasgrill, der stod op ad en garage. Et røgdykkerhold får hurtig slukket branden med en højtryksslange, efterfølgende bliver en overtryksventilator stillet op, så man får blæst røgen ud af garagen. For blot 14 dage siden var brandfolkene også på besøg, da der var brand i en pilleovn. "Branden" kunne bæres ud. Søllested - Mandag 7/12-2020

Ældre kvinde måtte hjælpes ned

Billede
Torsdag eftermiddag kort efter klokken 14.30, blev Falck fra Nakskov og Stokkemarke Brandvagt alarmeret til Bandholmvej, ved Hejringe, på meldingen "Redning Bygning/Højderedning". En ældre kvinde, havde fået forvirret sig op på udvendig hems, og kunne ikke selv komme ned igen ad en lille hønsestige. Det var en hjemmehjælper der slog alarm.  Brandvæsenets højdereddere fik stille og rolig hjulpet kvinden ned igen. Birket - Torsdag 3/12-2020