Opslag

Viser opslag fra august, 2018

Alarmerede brandvæsenet efter lynnedslag

Billede
Lørdag eftermiddag ved 14.30 tiden, trak et solid regnvejr med torden, hen over Maribo, dette resulterede i at et lyn slog ned i spidsen af en gavl på en etageejendom i Vesterbrogade. Beboerne i taglejligheden kunne efter lynnedslaget lugte røg og tog ingen chancer, så de alarmerede straks brandvæsenet. Brandfolkene gennemgik lejlighed og loftetage, men fandt dog heldigvis ingen brand. Ingen personer kom til skade ved nedslaget, der gav et gevaldigt rabalder, og kostede et par tagsten. Maribo - Skrevet Lørdag 25/8-2018.

Indvielse af DKW udstilling på Brandmuseet

Billede
Lørdag var en festlig dag på byens lille brandmuseum, da man havde udvidet samling med en DKW udstilling, og i den forbindelse havde man inviteret Dansk DKW Klub, hvorfra flere medlemmer stillede op med deres gamle DKW veterankøretøjer. Klokken 11 rullede 13 veterankøretøjer og to motorcykler ud på et mindre optage gennem Nakskovs gader, hvori der var lagt Pit-stop ved Sønderport og på Axeltorvet, så nysgerrige kunne komme tæt på det gamle køretøjer. Klokken 13 var der endnu et festlig punkt på dagsorden, hvor der skulle afsløres en buste af Jørgen Skafte Rasmussen, der ud over at være grundlæggeren for DKW, også er født og opvokset i Nakskov. Det var Lollands turistchef Marie Louise Friderichsen, der løftede sløret for busten der er skabt af Billedhugger Jeanette Nagel-Schmidt. Der findes kun to buster i verden af Jørgen Skafte Rasmussen, eén i Nakskov og eén i det gamle Østtyskland. Nakskov - Skrevet Søndag 12/8-2018 Se hele billedserien i vores Flickr Galleri: Brandmuseet

Flot jubilæum til Børnenes Dag

Billede
Man kan sagtens forstille sig at arrangørerne går rundt med armene højt over hovedet efter en vellykket og flot jubilæumsudgave af Børnenes Dag, der vanen tro blev afholdt i Dannemare, for tiende gang. Parken var fyldt op med blandt andet hoppeborg, klatre tårn, high jumper, segway og skydevogn, så børnene havde rigelig med muligheder for at hygge sig, mens forældrene kunne sætte sig ind i madteltet og slappe af. Lolland Falster Brandvæsen var på pladsen med flere brandkøretøjer, hvor man kunne få et indblik i hvad brandkadetterne eller brandvæsenets redningshunde går og laver i det daglige beredskab. Radio Sydhavsøerne havde sendt et par lokale radiokendisser, i "marken" så der blev sendt live fra Børnenes Dag. Ved middagstid skulle Sydhavsøernes lokal X-faktor deltager Sol optræde, og der var ingen tvivl om at de unge mennesker god vidste hvem hun var. Senere var det kunstneren Bro der skulle indtage blokvognsscenen. Dannemare - Skrevet Søndag 12/8-2018. Relaterede A

Nakskovband stod for lørdagsunderholdningen

Billede
Vi skal en del år tilbage i tiden, ja faktisk hele 53 år, da bandet Inspiration så dagens lys, hvor fire musikalske skolekammerater fra Madeskovskolen, slog pjalterne sammen og tog rundt i omegnen og spillede op til skolefester, høstballer og meget mere. Og nu 53 år senere var det atter muligt at høre Inspiration, med den helt ordinære besætning, Alfred Date, Per Vincent, Jørgen Petersen, og Poul Erik Juhl, som i et par timer gav den gas på Torvet med de gode gamle 60ér hits fra før verden gik af lave. Nakskov - Skrevet Søndag 12/8-2018.