Opslag

Viser opslag fra april, 2017

Slap heldig fra uheld

Billede
Fredag formiddag kort før klokken 10.30, skete der en voldsom færdselsulykke på Nakskov Landevej, ud for Kaj Munksvej, ved Vejlebyskov. En firhjulstrækker holdt bomstille for at vente på fri bane, så han kunne dreje ned ad Kaj Munksvej, da en mindre bagfrakommende Toyota Aygo personbil, tilsyneladende overser den holdende firhjulstrækker og brager op bag i den. Føreren af firhjulstrækkeren slap chokeret  men dog uden skader fra uheldet, mens føreren af Toyota´en, klagede over ryg og nakkesmerter, så brandmandskabet valgte at klippe for- og bagdøren i venstre side af, så føreren kunne tages nænsom ud af bilen. Yderligere var der tre børn i Toyota´en, som alle slap fra uheldet uden nogen videre skader, alle de involverede parter blev i ambulancer kørt til skadestuen, til nærmere undersøgelser. Nakskov Landevej var spærret i en lille times tid, mens at redningsarbejdet stod på. Vejlebyskov - Skrevet Fredag 28/4-2017

Smedens kontor jævnet med jorden

Billede
I dag er det mere eller mindre kun soklen der står tilbage efter nedrivningen af det gamle fagforeningshus "Smedenes Kontor" i Danagade. Bygningen som var fra omkring 1900, var i tidernes morgen en stor flot patricier-villa, som kun byens bedre borgerskab havde råd til at eje dengang, hvor Dana-gade  var én af byens finere gader, som i øvrigt er opkaldt efter Købmand og Konsul E. F. Dan. Smedeforbundet overtog bygningen i 1961, og havde frem til 2007 fagforeningskontor på adressen. Bygningen blev i 2007 købt af naboen, Dan Revision, der har planer om at anlægge grønt område og private parkeringspladser på den tomme grund. Nakskov - Skrevet Tirsdag 25/4-2017.  

Vejvask gennem byens gader

Billede
Gaderne spulet rene for snavs og cigaretskodder Fredag morgen var det atter tid til første del af de årlige vejvaske af byens indre gader. Længe før en vis herre fik sko på, kørte brandmuseets gamle Mercedes brandsprøjte stille og rolig igennem Nygade og Søndergade, mens en god håndfuld frivillige fra henholdsvis Nakskov Brandmuseum og Ren By Komiteen svang koste og brandslange for at vaske gaderne fri for det værste snavs og cigaretskodder. Efter godt et par timer kunne man pakke sammen, efter en veloverstået spadseretur,  så man ikke generede den værste myldre trafik, når byen vågnede op, og folk skulle på arbejde eller køre børnene i skole. Skrevet Lørdag 22/4-2017 Relaterede Artikler: Forårsrengøring i byens gader       En ny omgang vejvask i byens gader Anden halvleg i kampen mod skidt og møg I regn og slud rykker brandmuseet ud, kunne man næsten fristes til at sige, da vejret ikke var særlig arbejdsvenlig fredag morgen, men alligevel tog man fat på

Kolonihavehus udbrændt

Billede
Muligvis påsat; Huset var aflåst da brandfolkene ankom En beboer i en af boligblokkene i Kløvervænget, opdagede til fredag morgen, kort før klokken 07, at det røg kraftig fra et af kolonihavehusene i Arbejdernes Kolonihaver, der ligger klods op ad Kløvervænget. Branden blev hurtig slukket, men kolonihavehuset var totalt udbrændt, og flere steder var der tegn på at det havde brændt i et stykke tid, inden branden blev opdaget i morges. Politiet sætter teknikere på for at efterforske hvordan branden er opstået, da man finder branden lidt mistænksom, blandt andet på grund af at kolonihavehuset var låst, da brandfolkene ankommer, så de måtte bryde døren op. Skulle man havde set noget mistænksom i området, torsdag aften eller natten til fredag, vil politiet gerne høre nærmere og kan kontakte på telefon 114. Også o m eftermiddagen den 16. januar udbrændte et andet kolonihavehus, få meter fra dagens brand. To drenge sigtet for flere brande (Opdateret Onsdag 17/5-2017) To 16 årige

Nyt kunstværk deler byen i to lejre

Billede
Stor utilfredshed i mange af kommentarerne på Facebook Tirsdag blev Nakskovs nyeste kulturelle tiltag sat op, det drejede sig om en godt 20 meter lang beton-bølge, som står midt i helleanlægget i Perlestikkergade. Betonskulpturen er den sidste af fire værker, som kunstneren John Kørner var bestilt til at lave i forbindelse med Nakskovs 750 års købstadsjubilæum, i 2016. De tre andre værker er en ny egetræsbænk, til banegårdens ventesal, som er en tro kopi af den oprindelige bænk fra banegårdens indvielse i 1925, samt to bronzestatuer af Victor Cornelins og Peter Freuchen, som er placeret henholdsvis overfor Nakskov Banegård, og på øen, Enehøje i Nakskov Fjord. "Bølgen" har skabt en del debat inde på Facebook. Godt et par timer efter at en bruger, sent tirsdag eftermiddag, havde startet tråden op, med det nye kunstværk, havde der været over 150 kommentarer, hvor størstedelen af brugerne mener at den er grim, og at kommunen burde havde brugt pengene andre steder, hvor de