Opslag

Viser opslag fra februar, 2020

Slap med knubs efter solouheld

Billede
Torsdag kort før klokken 16.30, skete der et solouheld på Højrebyvej ved Gurreby. En kvindelig bilist kom kørende mod vest, hvor hun ved helleanlægget, mister herredømmet over sin bil, en mindre Mitsubishi Space Star, der rammer en sten, ud for Højrebyvej 61, hvorefter bilen snurre rundt og lander på siden i en hæk ved naboejendommen. De første meldinger lød på færdselsuheld med fastklemte, men da redningsfolkene ankommer, var kvinden hjulpet ud af den forulykkede bil og ind i en ambulance. Gurreby - Torsdag 27/2-2020

Sammenstød spærrede landevej i godt en time

Billede
Tirsdag morgen skete der et sammenstød på Nakskov Landevej, ved Kristianssædevej. Politi og brandvæsen modtog alarmen klokken 07.06, hvor de første meldinger lød på fastklemte og to biler var godt krøllet. Da brandfolkene ankommer er der ikke brug for frigørelsesværktøjet, da føreren af en mindre Kia personbil kunne hjælpes ud, og over i en ambulance, så brandfolkene fik fejet de værste glasskår og bildele op og skubbet personbilen ind til siden. Ulykken var tilsyneladende sket ved at en varevogn holdt stille, for at kunne dreje ned ad Kristianssædevej, dette har føreren af personbilen overset, muligvis på grund af den lavtstående sol, og kører op bag i varevognen. Føreren af varevognen slap uskadt fra uheldet. Akutlægehelikopteren var også tilkaldt til ulykken, det er endnu uvist om føreren af personbilen er fløjet til hospitalet. Vejlebyskov - Tirsdag 18/2-2020

Kortslutning i lampe tog strømmen i huset

Billede
Tirsdag aften kort før klokken 18, blev brandmandskabet i Nakskov alarmeret til bygningsbrand, på Rudbjergvej, ved det gamle kommunekontor. Det var ikke så voldsom som meldingen lød på, der havde tilsyneladende sket en kortslutning i en udendørs lampe, hvorfra der havde stået en stikflamme ud, dette resulterede i at strømmen gik i hele huset, så beboerne blev selvfølgelig nervøse og slog straks alarm. Da brandfolkene ankommer, gennemgik de huset for at se om der skulle være opstået brand, men dette var ikke tilfælde, så det var mere en elektriker, der var brug for, så der et rekvireret et lokalt elektrikerfirma, til at se på husets ledningsnet. Dannemare - Onsdag 12/2-2020

Alvorlig arbejdsulykke på Langø Havn

Billede
Mandag kort før klokken 13, bliver ambulance og akutbil sendt til Langø Havn, hvor en mand under reparationsarbejde på en fiskekutter, som står i "dok" på land, er faldet flere meter ned, inde i kutteren. Ambulancefolkene får i første omgang stabilisteret manden, men har ikke selv mulighed for at hjælpe manden ud af kutteren, så man får rekvireret specieltrænet højdereddere fra Falck i Nakskov. Da brandmandskabet ankommer får man sat stiger op, så man kan komme ind i kutteren, og dernæst skal man forsøge at få manden op så skånsom som muligt, så man bruger den store drejestige, hvor der er et såkaldt bårebeslag, der sættes på kurven, som holder båren fast. Stille og roligt kommer manden sikkert ned på jorden, hvorefter han bæres over til akutlægehelikopteren. Manden bliver fløjet til Odense Universitetshospital, hårdt kvæstet, men sidst på eftermiddagen, meldes det ud at manden er uden for livsfare. Langø - Mandag 10/2-2020 Dobbelt klik for at se videoen

Mindre brand i passagertog

Billede
Torsdag aften klokken 21.45, blev der slået alarm om brand i passagertog, ved Søllested Station. Det brændte i undervognen, på togets motorvogn. Togføreren får hurtig passagerne ud på stationen og går derefter i gang med at bekæmpe branden med pulverslukkere, mens brandkøretøjerne er på vej. Da brandfolkene ankommer får de hurtig nogenlunde kontrol over branden, men slukningsarbejdet besværliggøre af at man ikke lige kan komme ind under toget, så slukningsarbejdet tog lidt længere tid. Alle passager var kommet ud af toget, så ingen mennesker var på noget tidspunkt i fare under branden. Søllested - Fredag 7/2-2020 Dobbelt klik for at se videoen i fuld skærm Se flere videoer på vores NakskovFoto & TV kanal (YouTube)

Beboer fik selv slukket mindre brand

Billede
Onsdag aften ved 18 tiden blev brandmandskabet fra Nakskov alarmeret til husbrand på Skovvænget i Nakskov. Under optænding af brændeovn, havde man tilsyneladende brugt noget optændingssprit, således at der stod en stikflamme ud af brændeovnen og antændte efterfølgende en mindre brand, som beboerne hurtig fik slukket, så da brandfolkene ankom, var der mere et eftersyn, om branden var slukket, så der var ingen grund til at hive slangerne ud af køretøjerne. Kort efter kunne brandfolkene atter trille hjemad igen. Nakskov - Onsdag 5/2-2020

Isolering antændt ved pillefyr

Billede
Søndag formiddag måtte brandkøretøjerne fra Nakskov en tur ud til Langøparken, hvor der var meldt om skorstensbrand. I et afgangsrør fra et pillefyr, var der gået ild i slagger og løbesod inde i røret så isolering omkring røret var begyndt at brænde. Røgdykkere fik pillet isoleringen af, og tog det med udenfor, hvor det fik en grundig omgang vand, så man var sikre på at alle gløder var slukket. Dernæst fik fyringsrummet en grundig udluftning, inden brandmandskabet igen kunne vende hjemad. Langø - Søndag 2/2-2020