Opslag

Viser opslag fra maj, 2018

Stue raseret af brand

Billede
Torsdag klokken 09.50, rykkede Falck fra Rødby ud til husbrand på Højbygårdsvej, ved Holeby. Det viste sig at der ikke var nogen hjemme i huset, så røgdykkere får brækket døren op til det røgfyldte hus, og får lokaliseret branden i stuen, som hurtig kunne slås ned. Stuen fik en del brandskader   Da branden var slukket blev der opsat en overtryksventilator, så huset kunne blæses fri for røg, men det meste af huset har fået nogle sodskader, som et tilkaldt skadeservicefirma nu vil tage sig af. Holeby - Skrevet Torsdag 31/5-2018.

Brandfolk alarmeret under øvelse

Billede
Torsdag formiddag kort efter klokken 9, blev brandmandskaberne alarmeret på meldingen "Brand-Institution" på Nørrevold, hvor Byvolden har til huse. Der var hverken ild eller røg, da det blot var Lolland-Falster Brandvæsen som var ved at køre evakueringsøvelse på stedet. Men   af en eller anden ukendt årsag, fik vagtcentralen alarmeret både de "rigtige" brandfolk, og politiet, som sendte en patruljevogn med horn og blink afsted. Brandkøretøjerne nåede dog ikke ud af garagerne, før de blev afmeldt. Nakskov - Skrevet Torsdag 31/5-2018.

Voldsom bygningsbrand nær Halsted

Billede
Onsdag klokken 13 blev der slået alarm om bygningsbrand på Fuglgårdsvej, ved Halsted, da Indsatslederen få minutter senere ankommer som første mand, er hele tagkonstruktionen overtændt. Bygningen, der er en ældre vinkelbygget gård, er i øjeblikket under restaurering, men på grund af at der holdt flere biler bag bygningen, var der tvivl om at der kunne være personer inde i bygningen, så en ambulance og akutbil, holdt standby ved brandstedet, indtil røgdykkere havde søgt efter personer. Der blev sat flere strålerør ind for at bekæmpe flammerne, ligeledes blev en stigevogn rekvireret, så man fra stigetop kunne sprøjte vand over bygningen. En ekstra tankvogn blev kaldt til assistance fra Maribo, så to tankvogne lå i pendulfart mellem brandstedet og en brandhane i Halsted, for at opretholde vandforsyningen til slukningsarbejdet. Bygningen stod ikke til at redde, og er brændt ned til grunden, så det er stort set kun ydervæggene der står tilbage. Brandårsagen kendes endnu ikke,

Fra Damp til Diesel på Frilandsmuseet

Billede
I weekenden blev der traditionen tro, afholdt det årlige "Fra Damp til diesel", eller bare i folkemunde kaldt "Damptræffet", på Frilandsmuseet i Maribo, og denne gang var det samtidig et lille jubilæum, da det var tiende år i træk, det blev afholdt. Der var noget for enhver smag, og en hel del at kigge på, lige fra de mindste hjemmebyggede dampmaskiner, til de helt store og flere tons tunge Dampmaskiner, fjernstyret dampskibe, og ude på Maribo Søndersø, et ægte dampskib i størrelsen 1:1, som sejlede rundt med passagerer. Veteranbiler, traktorer, brandkøretøjer, og meget mere fyldte den store eng bag Frilandsmuseets stubmølle, og flere af disse tøffede stille og rolig rundt, og selvom der var en del år på bagen, var de stadig fuld funktionsdygtige. Maribo - skrevet Onsdag 29/5-2018 Se flere billeder i vores Flickr Galleri: Damptræf Relaterede Artikler: Damptræf 2017