Opslag

Viser opslag fra januar, 2019

Kraftig røgudvikling fra pilleovn

Billede
Først modtog et vagtfirma, kort før klokken 04.30, lørdag morgen, en røgalarm fra et overvågningsanlæg på en gård beliggende på Pederstrupvej ved Horslunde, da en vægter kommer frem, kunne han se at stuehuset var røgfyldt, så i stedet vælger han fornuftigt nok at alarmer brandvæsenet. Da brandfolkene ankommer, smadrer de en rude i hoveddøren for at skaffe sig adgang til huset, et røgdykkerhold bliver hurtigt sat ind for at lokaliser hvor røgen stammer fra. Det viser sig at det er en pilleovn, der står og ryger, røgdykkerne får afmonteret ovnen og båret den uden for, hvor den får en sjat vand, så de sidste gløder druknes. Efterfølgende bliver en overtryksventilator sat op, så røgen blæses ud, yderligere bliver en skadeservicefirma rekvireret til blandt andet at dække af. Horslunde - Lørdag 12/1-2019.

Slap for voldsomme oversvømmelser

Billede
I dag var det lige præcis en uge siden at vejret havde spillet med musklerne, men denne gang kom højvandet ikke om på samme højde som i sidste uge. Som noget af det højeste toppede vandstanden på omkring 127 cm over normalen i Kragenæs og Bandholm, mens højvandet i Nakskov toppede omkring en meters penge, så vi var slet ikke i nærheden af de oversvømmelser som vi så i sidste uge. Lolland - Onsdag 9/1-2019 Relaterede Artikler: Voldsom vejr hærger Lolland   Kragenæs Bandholm Nakskov

Uheld gav kødannelser i myldretrafikken

Billede
Tirsdag morgen ved 7 tiden skete der et færdselsuheld, ved Lienlund, på Rødbyvej. Uheldet er tilsyneladende sket ved at en lastbil og personbil, en bordeauxrød Peugeot, der kom kørende fra hver sin retning, havde ramt hinanden. Der skete en del materielle skader på personbilen, der blandt andet fik revet venstre forhjul af, så politiet måtte afspærre den ene vognbane, mens man afventede autohjælp til at fjerne bilen. Der er ingen meldinger om tilskadekomne. Nakskov - Tirsdag 8/1-2019

Voldsom vejr hærger Lolland

Billede
I flere dage har DMI varslet om særdeles voldsom vejr på Lolland, både med kraftig blæst, men også med forhøjet vandstand ved flere udsatte steder, på det flade Lolland. Flere steder på det nordlige Lolland kom vandstanden op i underkanten af de 160 cm over normalen, dette medførte selvfølgelig en del oversvømmelser, blandt andet på havnen i Kragenæs, hvor både færgeområdet og campingpladsen stod under vand. Både i Blans og Tårs, var det umuligt at komme tørskoet ned til de små fiskerhavne. Også Lollands sydkyst var hårdt ramt, her gik det især ud over havnene i Langø og Kramnitze. Flere af vores fotografer har været ude og fået en del situationsbilleder i kassen, så vi har fået samlet et stort billedgalleri, med stormflodens hærgen på Lolland. Lolland-Falster - Onsdag 2/1-2019 - Opdateret Torsdag 3/1-2019 Relaterede Artikler: Varslet om forhøjet vandstand (2017)   Nakskov Formiddag Nakskov Eftermiddag Bandholm Kragenæs

Et fredeligt nytår for brandfolkene på LF

Billede
Traditionen tro hænger brandudrykninger og nytår sammen, men alligevel var denne nytårsaften og nat fortrinsvis meget roligt, med få udrykninger, hvor de fleste var fyrværkerirelateret. Første udkald, en automatisk brandalarm kom ved 20.30 tiden, fra Præstemarkens plejecenter i Stubbekøbing, dernæst kom der en melding om husbrand på Sundby Allé ved Nykøbing, hvor fyrværkeri havde antændt en hæk, men beboerne havde selv fået slukket branden, så her blev der ikke brug for brandmandskabet. Brandradioerne forblev tavse, så brandfolkene havde rigelig tid til at skåle det nye år velkommen, og skyde det gamle i stykker. Det nye år var knap nok en time gammel, da der kort før klokken 01, kom et brandudkald til ild i hæk, på Tårsvej i Nakskov, branden var så godt som slukket, da brandfolkene ankom, for godt syv minutter senere, klokken 01.06 kom endnu en brandmelding til Nakskov, hvor der blev meldt om husbrand på Knubbeløkkevej, ved Næsby. Her var branden dog slukket ved brandmandskabets