Opslag

Viser opslag fra august, 2023

Flot opbakning til cykelløb med 162 tilmeldte

Billede
Sent fredag eftermiddag var der lagt op til den helt store cykel fest, hvor børn i alle aldre kunne deltage i Skoda Børne Tour, og hvem ved måske findes der en kommende cykelstjerne i den lokal Nakskov Cykle Club, man skal aldrig sige aldrig. 162 børn havde på forhånd meldt sig under fanerne, og løbet var delt op i tre aldersklasser, 3 til 4-årige, skulle køre 1,2 kilometer på en rute, der var 600 meter og man kørte ad Vejlegade, hen ad parkeringspladen langs Nørrevold, og retur mod torvet ad Klostergade og Præstestræde. De 5 til 7-årige skulle ud på 3 kilometer, mens de 8 til 10-årige kørte 4,8 kilometer, efter løbene var der medaljer, diplomer, og drikkedunke til alle. Nakskov - Søndag 27/8-2023 Fart over feltet i Børne Touren (2022)

Festlig børnesamba i Nakskov

Billede
Fredag formiddag gik byens børneinstitutioner og dagplejere gennem byens gader i et stort samba optog, hvor omkring 500 store og små deltog. Børnesambaen er en del af Fjordfestivalen, der starter i dag og varer weekenden over, så de kære små børn, og voksne var selvfølgelig klædt farvestrålende ud  for at matche dagens tema, som er vand. Hele optoget endte selvfølgelig på byens nyrestaureret Axeltorv, hvor der var musikalsk underholdning og sanglege med Brdr. Petersen, Børnesambaen er arrangeret af Nakskov Handel & Erhverv. Nakskov - Lørdag 26/8-2023 Byen pyntet med flag og balloner til Børnesamba   (2022)

Ny butikskæde slog dørene op til ubemandet butik

Billede
I dag kunne den nye butikskæde ”Near” slå dørene op for deres allerførste ubemandede butik på Axeltorvet i Nakskov. Investor Martin Bundgaard, som står bag butikskæden, fortalte blandt andet at butikken i Nakskov er kædens allerførste butik, og på tegnebrættet er der planer om i alt 8 butikker i første omgang. Borgmester Holger Schou Rasmussen, havde den æresfylde opgave at klippe den røde snor til butikken, inden han kunne logge sig ind, via Mit id, som kunde nr. 1. Efterfølgende var der en del nysgerrige nakskovitter, der skulle prøve at logge ind, så de kunne besøge den nye butik. Nakskov - Torsdag 24/8-2023

Axeltorvet "indviet" i børnehøjde

Billede
Efter sidste uges operakoncert fra det kongelige, så var det i dag børnenes tur til at indvie byens nye Axeltorv, selvom der stadig mangler de sidste finesser, såsom træer og beplantning inden torvet er helt færdig. Men som sagt så var det blevet tid til musik for børn og barnlige sjæle, da selveste Hr. Skæg lagde vejen forbi sammen med sin kammerat Vinter, og hygge om børnene en lille times tid, med muntre sange som mange børn kender fra Skægs programmer på DR Ramasjang. Omkring et par hundrede publikummer i alle aldre, fik sig en hyggelig eftermiddag med Hr. Skæg. Nakskov - Fredag 18/8-2023 Drive-in koncert med Hr. Skæg (juni 2020)