Opslag

Viser opslag fra januar, 2020

Gyllevogn væltet ned i grøft

Billede
Mandag aften ved 18.30 tiden blev beredskabet alarmeret til et større gylleudslip på Brandstrupvej, i udkanten af Brandstrup. En traktor med en gyllevogn, var kommet lidt på afveje, idet at gyllevognen tilsyneladende var kommet for langt ud i den bløde rabat, og gledet ned i en mindre grøft, hvor vognen lagde sig pænt om på siden. Gyllevognen der er beregnet til at laste omkring 20 tons, var dog heldigvis så godt som tom, man formoder der var omkring 1000 liter tilbage i tanken, måske mindre. Noget af gyllen var løbet ud i den vandfyldte grøft Brandvæsenet fik rekvireret en slamsuger til at suge gyllen op ad grøften, men Toreby Bjærgning tog sig af opgaven med at få gyllevognen på højkant igen. Brandstrup - Tirsdag 28/1-2020. Dobbelt klik for at se videoen i fuld skærm Se flere videoer på vores NakskovFoto & TV kanal (YouTube)

Pillefyr årsag til røgfyldt hus

Billede
Klokken 01.35, natten til lørdag blev der slået alarm om bygningsbrand på Tillitsevej, i den gamle Brugs, midt i Tillitse by. Meldingen lød på at der var røg i bygningen, så da brandfolkene ankommer kunne man konstaterer at der var mere røg end ild, så der blev sat en overtryksventilator på for at blæse røgen ud. Røgen stammede fra en pillefyr, som tilsyneladende var "brændt baglæns", på grund af forstoppelse i indføringssneglen. For omkring tre måneder siden, blev brandfolkene også kaldt til brand på stedet. Læs mere; Brand i gammel købmandsbutik - En mand kørt på sygehuset Tillitse - Lørdag 25/1-2020

31-årig sigtet for flere ildspåsættelser

Billede
Igennem længere tid har lokalpolitiet i Nakskov efterforsket en del lokale, men også voldsomme brande, som er i kategorien "mistænksomme". Tilbage i april sidste år udbrød der en voldsom brand i Vesterborgs gamle købmandsgård på Hulbækvej. Ved denne brand blev en 31-årig mand fra Nakskov anholdt, dog har han ved en tidligere brand gjort sig bemærket, da han ved branden på Kappelvej, 21.april 2019 anmeldte en nabo, som han påstod var set løbe fra brandstedet. Naboen blev anholdt ved denne brand, men blev senere samme dag løsladt igen. Nu har politiets efterforskning ført frem til at den 31-årig kan sættes i forbindelse med fem brande på Vestlolland, så han bliver fremstillet i en domsmandsag ved Retten i Nykøbing Falster. Manden er sigtet efter den milde brandstiftelsesparagraf, da brandene har været i tomme huse, uden at der har været personer i fare. Desuden er manden også sigtet for falsk anmeldelse i forbindelse med branden på Kappelvej. Den 31-årige nægter sig skyldig

Fængselsdom efter trafikdrab

Billede
Lørdag den 4. maj, sidste år skete der en alvorlig ulykke på Stenstrupvej i Sakskøbing, under overhaling stødte to biler frontalt sammen. Ved ulykke omkom en ældre mand. Nu har sagen været for retten i Nykøbing Falster, og er endt med en domafsigelse til en 25-årig mand fra Brande, som var fører af den ene bil. Ved ulykken lå hastigheden på omkring 105 kilometer i timen, hvor der højst måtte køres 80 kilometer i timen. Ulykken skete ved at den 25-årig var ved at overhale en cyklist, og ikke havde sikret sig at der ikke var nogle modkørende i en mindre kurve på vejen. Han er dog ikke dømt for overhalingen af cyklisten, men for sin hastighed på stedet, og for ikke at sikre sig fri bane, og derved for hensynsløst kørsel på stedet. Dommen lyder på 60 dages ubetinget fængsel, yderligere skal den dømte betale omkring 50.000 kroner, i erstatning for en passager i hans bil, der blev hårdt kvæstet, og stadig slås med mén efter ulykken. Læs mere om ulykken: Eén dræbt og flere alvorlige k

Mindre landejendom raseret af brand torsdag aften

Billede
Sent torsdag aften ved 22.30 tiden, blev politi og brandvæsen alarmeret til husbrand på Gloslunde Strandvej, syd for Dannemare. Da brandfolkene ankommer brænder det kraftigt i stuen, røgdykkere får brækket hoveddøren op og to røgdykkerhold går i gang med slukningsarbejdet, og personeftersøgning, da man er i tvivl om der skulle være personer i huset, dette var dog ikke tilfælde. Stueetagen fik kraftige brandskader, mens førstesalen fik en del røg- og sodskader. Man formoder at årsagen til branden skal findes omkring husets brændeovn, hvor der tidligere på dagen, var blevet tændt op i. Dannemare - Fredag 24/1-2020

Mindre brand i lejlighed - Flere beboere tjekket for røgforgiftning

Billede
Onsdag formiddag klokken 11.20, blev der slået alarm om røg i opgang, i en af boligblokkene, i Kongeleddet, i Rødbyhavn. Røgen stammede fra en mindre brand i en af lejlighederne, hvor der var ild i en bunke tøj i et soveværelse. Røgdykkere kunne hurtig slukke branden, efterfølgende var det nødvendigt med en grundig udluftning, så man fik alt røgen ud. Flere ambulancer og en akutbil bliver rekvireret, da flere beboere i opgangen, følte ubehag efter røgen, så de blev tilset af ambulancepersonalet for eventuel røgforgiftning. Rødbyhavn - Onsdag 22/1-2020 Dobbelt klik for at se videoen i fuld skærm Se flere videoer på vores NakskovFoto & TV kanal (YouTube)

Kraftig røgudvikling fra større motorbåd

Billede
Klokken 17.15, sent søndag eftermiddag, blev brandmandskabet i Nakskov, alarmeret til ild i båd, ved Hesterhovedet Lystbådehavn. For enden af den ene bådebro, opdagede nogle forbipasserende at der var en kraftig røgudvikling fra en større motorbåd, så brandfolkene måtte rulle nogle meter slanger ud, for at få slukningsvand ud til båden. Der var tale om en mindre brand i en kahyt, branden kunne hurtig slukkes, men der var alligevel en del brand- og røgskader i båden. Nakskov - Mandag 20/1-2020

Større politiopbud ved dødsfald

Billede
Torsdag formiddag ankom flere politipatruljer og en ambulance til en adresse i Nygade i Nakskov. I en lejlighed var der fundet en død person. Dødsfaldet fik politiet til at sætte det helt store efterforskningsapparat i gang, da der til at starte med var tvivl om der lå noget kriminelt bag personens død, så det var nødvendigt at der kom teknikere for at undersøge stedet nærmere. Sidst på eftermiddagen, kunne politiet melde ud til offentligheden, at der ikke lå noget kriminelt bag dødsfaldet, så sagen var afsluttet fra deres side. Mens at politiet var på stedet, blev en af deres køretøjer udsat for hærværk, da en yngre mand punkterede patruljevognen med en skrap genstand, og derefter løb fra stedet. Nakskov - Torsdag 16/1-2020.

Voldsom køkkenbrand bredte sig til førstesal

Billede
Mandag aften klokken 18.15 blev politi og brandvæsen alarmeret til bygningsbrand på Ullerslevvej ved Ullerslev Møbler. Det brændte kraftig på bagsiden af en større vinkelret beboelsesejendom, der ligger klods op ad møbelforretningen. Røgdykkere bliver sat ind for at skære ilden, så den ikke når at brede sig til forretningen. Branden, der er startet i køkkenet, kommer hurtig nogenlunde under kontrol, men branden havde bredt sig til førstesalen over køkkenet, hvor der var en del røg, dette resulterer i at branden blusser op, men hurtig får man den dæmpet igen. Det var beboerne selv der slog alarm, da der udbrød brand under madlavningen, og de fik selv reddet sig ud, sammen med flere kæledyr, så hverken mennesker eller dyr kom til skade under branden. Ullerslev - Tirsdag 14/1-2020 Dobbelt klik for at se videoen i fuld skærm Se flere videoer på vores NakskovFoto & TV kanal (YouTube)

Mand efterlyses i forbindelse med påsat brand

Billede
Fredag den 3. januar kort før klokken 14, udbrød der brand i et ubeboet hus, i Vestergade i Sakskøbing. Politiets teknikere har nu fastslået at branden er påsat. -I den forbindelse vil de gerne snakke med en mand, der gik og tog billeder af branden. Han beskrives som; 60-70 år. Halvlangt gråt hår. Iført grå bukser og rød jakke. Det skal lige understreges at det er ikke sikkert at manden har noget med branden at gøre. Læs mere om branden:  Mindre beboelsesejendom raseret af brand Sakskøbing - Fredag 10/1-2020

Sigtet efter voldsom ulykke

Billede
Fredag den 29. november skete der en alvorlig ulykke på Maribovej, ved Vesterborg. En 25-årig kvinde mistede livet i ulykken. Politiet er nu færdige med deres efterforskning af ulykken, dette har nu ført frem til at føreren af den anden bil i ulykken, en 48-årig mand, er blevet sigtet for uagtsomt manddrab. Læs mere om ulykken;  Kvinde dræbt i frontalt sammenstød Vesterborg - Torsdag 9/1-2020

Alarmeret til "bål midt på vejen"

Billede
Vagthavende indsatsleder og en enkel brandsprøjte, måtte onsdag klokken 18.18, en tur ud af garagerne, da der var meldt om ild i en kurv/bålsted midt på vejen, på hjørnet af Rudbjergvej og Maribovej ved Halstedhus Efterskole. En nabo undrede sig over hvorfor bilerne tog farten af gennem byen, så hun gik ud for at undersøge det nærmere og opdagede "bålet", der stod hvor bilisterne skulle dreje ned ad Rudbjergvej. Brandfolkene fik slukket branden på under 5 minutter med en sjat vand. Halsted - Onsdag 8/1-2020

Eftersøgt ældre mand fundet i afvandingskanal

Billede
En ældre mand var, sent tirsdag eftermiddag, gået sig en tur, men da han nogle timer senere ikke var kommet hjem, blev politiet kontaktet og en eftersøgning med hundepatrulje, og varmesøgningskamera på drone fra Beredskabsstyrelsen blev sat i værk. Kort før klokken 20, fandt hundepatruljen den ældre mand i en vandfyldt afvandingskanal, på Husmandsvejen, nær Nybølle strand. Betjentene havde ikke selv mulighed for at hjælpe manden op af kanalen, så brandmandskabet i Nakskov blev alarmeret, men inden de ankommer, havde politiet, og beredskabsstyrelsens folk fået reddet manden op, der var noget afkølet efter opholdet i det kolde vand. Manden blev efterfølgende båret over marken op til en ventende ambulance, der kørte manden til Nykøbing sygehus, så han igen kunne få varmen. Kastager - Onsdag 8/1-2020

Mindre beboelsesejendom raseret af brand

Billede
Fredag eftermiddag ved 14 tiden modtog alarmcentralen flere anmeldelser om brand i en beboelsesejendom i Vestergade i Sakskøbing. Da brandfolkene ankommer står flammerne ud af flere vinduer i underetagen, hurtig får røgdykkere slået ilden ned, inden den når at brede sig til resten af huset, dog er der en del efterslukning i etageadskillesen. Resten af huset er kraftig røg og sodskadet. Beboelsesejendommen er et sammenbygget byhus, med 3-4 lejemål, huset har i flere år stået tomt, men nogle af byens hjemløse bruger bygningen til husly. Det er endnu uvist hvad brandårsagen kan være, dette skal politiets teknikere nu undersøge nærmere. Vestergade var spærret i et par timer, da gaden var fyldt godt op af brandkøretøjer fra Sakskøbing og Maribo, samt et par politipatruljer. Sakskøbing - Fredag 3/1-2020