Opslag

Viser opslag fra juli, 2017

Åben flyveplads i Holeby

Billede
Søndag var det atter tid til den årlig tilbagevendende begivenhed på Lolland-Falster Airport, hvor dørene slås op, og der er masser af aktiviteter til lands og i luften. Der var selvfølge som altid meget at se på for både store og små, forskellige fly landede og lettede, og den gamle DC3 passagerfly var også på besøg og fløj rundflyvning over Lolland. Det danske sommervejr viste sig fra sin sædvanlige side, da der i løbet af formiddagen kom bulder og brag, samt en ordentlig skylle. Holeby - Skrevet Søndag 30/7-2017 Relaterede Artikler: Åbent flyveplads  (2014)     

Richard Ragnvald indtog Torvet

Billede
Der er ingen tvivl om at Richard Ragnvald er populær hvor end han tager hen, og han var dårlig nok steget ud af bilen, og fået jakken på, inden de første var henne for at hilse på ham. Som den første startede han præcis klokken 17.30, med et par nye numre, som han i øvrigt havde indspillet med vennerne fra det legendariske band "Bamses Venner", en af de nye sange blev testet på radioens Dansktop i forrige uge. Farmor fik osse lige en fødselsdagssang med på vejen, en gammel Giro413 klassiker som Skipper & Co. i sin tid lancerede, inden Richard Ragnvald sluttede til sidst af med et medley med hans velkendte sange igennem tiden, hvor han måtte ned fra scenen og ud på brostenene til sit elskende publikum, hvor flere fik en svingom, mens han kiggede dem dybt i øjnene. Efter koncerten var der selvfølgelig tid til billeder, selfies, håndtryk og en lille snak, inden at Richard og scene-bilen drog videre ud i det ganske land. Nakskov - Skrevet Lørdag 29/7-2017  

To personer såret efter knivstikkeri

Billede
Lørdag klokken 17.27, modtager politi en anmeldelse om at en gruppe maskerede mænd var løbet ind i Tårsvejens Kiosk i Nakskov, kort efter modtager politiet flere anmeldelser om at to personer var blevet stukket med kniv. Begge personer er efterfølgende kørt på sygehuset. I følge politiet drejer det sig om en 20 årig mand, der har fået overfladiske skrammer, og kunne efter endt behandling på skadestuen, udskrives igen. Den anden, er en 19 årige mand, måtte i hast på operationsbordet, med stikstik i låret. Det meste af lørdag aften brugte politiet på at sikre spor i kiosken, og en hundepatrulje afsøgte område for at lede efter kniven, som er brugt ved overfaldet. Politiet vil gerne høre fra vidner, der har været i området, sent lørdag eftermiddag, og som måske har set noget mistænksom. Politiet har en formodning om at knivoverfaldet er banderelateret, og er en del af den bandekonflikt der i øjeblikket blandet andet hærger i Sakskøbing og Nykøbing. Nakskov - Skrevet Lørdag 22

Voldsom ulykke spærrede vej

Billede
Lørdag aften kort før klokken 20, skete der et voldsomt færdselsulykke på Rødbyvej, ved Reventlow Lille Skole, et par kilometer syd for Søllested. Ulykken skete tilsyneladende ved at en kvindelig bilist, i den sølvgrå Renault Modus, holdt stille og ville svinge til venstre ad Nøbbøllevej, og i det hun begynder at køre kommer den sorte Kia bagfra og overhaler, så bilerne støder sammen med sådan en voldsom kraft at den sorte Kia, ifølge vidner, nærmest fløj gennem noget buskads og standsede først godt 75-100 meter, efter sammenstødet. R ødbyvej var total spærret i begge retninger, så bilisterne måtte ud på en lille omvej, for at komme udenom ulykkesstedet, imens at redningsarbejdet stod på. En bilinspektør blev tilkaldt for at klarlægge ulykken nærmere, men der er ingen tvivl om at hastigheden har spillet en stor rolle. Først ved midnatstid var vejen ryddet, så man kunne ophæve afspærringen af Rødbyvej. Søllested - Skrevet Søndag 16/7-2017

Jubilæumskaravane på Torvet

Billede
Torsdag formiddag var der fødselsdagsfest på Axeltorvet i Nakskov, da Dansk Folkehjælps jubilæumskaravane lagde vejen forbi, i anledning af deres 110 års jubilæum, efter planen vil i alt 16 byer få besøg af karavanen i løbet af juli måned. Der var mulighed for at børnene kunne deltage i en tegne konkurrence, hvor det blandt andet var muligt at vinde et gavekort på 500 kroner, til Fætter BR, når man så var færdige med at tegne, kunne man få lavet et ballon dyr, eller en nymodens Fidget Spinner i ballon, ja man kan rolig sige at ballonkunstneren Mikkel følger med tiden. Desuden havde man opstillet en gammel VW 271 Type 2, veteran-ambulance fra 1969, så man kunne se den noget skrabet arbejdsplads i bårerummet i forhold til nutidens normer. Kigger man lidt i historiebøgerne kan man læse at Dansk Folkehjælp blev stiftet den 31. juli 1907 af Frederik Hagengaard på baggrund af en arbejdsulykke i Cirkusbygningen under navnet Arbejdernes Samariter Forening. I dag har organisation ca. 50 lo

Gårdbrand var et ulovlig bål

Billede
Kraftig sort røgsøjle kunne ses inde fra Nakskov Søndag eftermiddag klokken 15.35, måtte brandmandskabet i Nakskov rykke ud på meldingen om gårdbrand på Karlebyvej, ved Nordlunde. En kraftig kulsort røg der steg op fra gården kunne ses inde fra Nakskov, men da brandfolkene ankommer viser det sig at det brænder fra et større bål, med god pærevælling af alverdens byggematerieller fra en sammenstyrtet lade. I følge nogle naboer havde laden længe været styrtet sammen. Ejeren af gården havde selv sat ild til bunken, for at få ryddet op efter den sammenstyrtede lade, men det var vist ikke gået helt efter planen, så han var blevet lidt nervøs for de andre bygninger på gården. Gløder fløj også hen og antændte noget højt græs ved en kornmark ved siden af. Det er ikke helt lovligt at lave bål og slet ikke i den størrelses orden, så et par politibetjente kiggede forbi og optog rapport, ligeledes blev miljøvagten også orienteret om bålet. Først omkring 20 tiden var bålet slukket og

Landejendom raseret af brand

Billede
Ilden havde fat i tagkonstruktionen da nabo slog alarm En nabo slog tidlig fredag morgen klokken 5 alarm, om brand i en ældre landejendom på Skovlængevej 28, ved Søllested.   Da brandfolkene ankommer har flammerne godt fat i den ene ende af stuehuset, hvor ilden flere steder er brudt igennem tagkonstruktionen, røgdykkere får hurtig ilden under kontrol, så branden ikke får fat i flere udlænger som stuehuset er bygget sammen med.   Efter en lille times tid er branden slukket, og for at komme ind til de sidste gløder, måtte dele af tagkonstruktionen brækket ned.   Ilden er formentlig startet i et rum i den ene ende af stuehuset, derfra havde ilden bredt sig til hele huset, der stort set er udbrændt. Det er endnu uvist hvad brand-årsagen kan være, da landejendommen i flere år, har været ubeboet.   Se video fra branden: YouTube   Opdateret Fredag 14/7-2017: Politiets teknikere har været en tur forbi brandtomten, og undersøgelserne viser at branden med stor sandsy

Større værkstedsbygning udbrændte

Billede
En større bygning med garage og værksted i bindingsværk, stod sent tirsdag eftermiddag i lys lue. Brandmandskaberne fra henholdsvis Stokkemarke Brandvagt, og Falck i Maribo blev alarmeret klokken 17.27 til Sørup Hovvej ved Nørreballe.   En nabo havde hørt husejeren råbe om hjælp, og imens at brandkøretøjerne var på vej begyndte de at bekæmpe flammerne, og fik holdt ilden i skak, da selve beboelsen på adressen lå få meter fra den brændende bygning.   Da brandfolkene ankommer får man hurtigt ilden under kontrol, og branden bliver hurtigt slukket, der er en del efterslukning, da der stod en del ting i garagen. Brandårsagen er formentlig en varm plæneklipper, der kort forinden brandens opståen var stillet ind i garagen. Nørreballe - Skrevet Onsdag 5/7-2017.   Tak til Bjørn Kielberg Nielsen-Borup for de tilsendte billeder.      

Våd og trist aftenåben

Billede
Regnen fik mange til at blive hjemme Det kan altid diskuteres om vejrguderne havde en finger med i spillet, da handelstanden fredag aften holdt aftenåben, under temaet "Vanvittige Priser", om ikke andet så kom der vand ned fra oven, dette satte sit præg på, at der var god plads mellem folk i gaderne, mange var simpelthen blev hjemme, så der var i hvert fald ingen der faldt over hinanden. I silende regn havde Brandmuseet taget opstilling i Nygade, med de gamle veterankøretøjer,  hvor børnene kunne sprøjte med vand, mens at Falck havde parkeret de moderne brandkøretøjer, ved Klokketårnet, her var især stigevognen et stort hit hvor man kunne komme op i 30 meters højde og se byen lidt fra oven.   Nakskov - Skrevet Lørdag 1/7-2017