Opslag

Viser opslag fra september, 2016

Tonstung roeoptager væltet

Billede
Efter 5½ times indsats var roeoptageren igen ret køl Kort før klokken 13.30, tirsdag eftermiddag, væltede en roeoptager ned i en lille å, med en godt 2½ meters dybde, for enden af en lang smal markvej på Langholmvej. Brandmandskabet hos Falck i Nakskov blev alarmeret for at tage sig af en større olieforurening, omkring 500 liter diesel var løbet ned i åen. Folk som arbejdede på marken, havde dog handlet hurtigt og dumpet jord ned i åen, på hver side af den væltede roeoptager, for at inddæmme olien, på grund af den tørre sensommer så var der heldigvis ikke meget vand i åen, så olien kunne ikke flyde væk fra uheldsstedet. En stor mobilkran var rekvireret fra Kranudlejningen til at hejse den tonstunge roeoptager op af åen, hvorefter man så skal have gravet det forurenede bundslam op. Så skal roeoptageren tømmes for resterende 200 liter diesel og 600 liter hydraulikolie, inden den kan bugseres væk. Ved 19 tiden var roeoptageren igen kommet på ret køl. Dannemare - Skrevet Tirsdag 2

Badehus lagt i aske

Billede
Hestehovedets berømte badebro ramt af brand Kort før klokken 04, mandag morgen opdagede man inde fra Hestehovedets campingplads, at der var ild i badehuset, for enden af Nakskovs vel nok mest fotograferede badebro. Badehuset var omspændt af flammer, da brandfolkene nåede frem, og inden man fik lagt godt 200 meter brandslanger ud, så man kunne påbegynde slukningen, var badehuset lagt i aske. Der er ikke noget i badehuset, som burde kunne starte en brand, så man formoder at branden er påsat, så spørgsmålet er mere om det er en bevidst ildspåsættelse, eller uheld med en glød eller lign. som har ligget og ulmet. Politiet vil nu undersøge brandstedet nærmere i håb om at finde nogle sport som kan hjælpe med at klarlægge brandårsagen. Det er ikke første gang at badebroen er ramt af brand, om formiddagen, den 7. juli, var der en mindre brand ved badehuset. - Læs mere; Brandattentat mod berømt bro Nakskov - Skrevet Mandag 19/9-2016    

Voldsom brand i halmlade

Billede
Politiet formoder at branden er påsat Flere af brandfolkene var lige kommet hjem på Falck stationen, fredag aften ved 23.30 tiden, efter storbranden på sukkerfabrikkens tørreri, da de håbede på at komme hjem og få et velfortjent bad, men sådan skulle det ikke være, da brandradioen atter bippede og endnu engang til en langtidsvarende gårdbrand. Så kursen blev sat mod Nøbbøllevej ved Nybølle, syd for Søllested, hvor man allerede ved Volshave kunne se et kraftigt ildskær fra den voldsomme gårdbrand, hvor ilden havde godt fat i en større stållade, godt pakket med mellem 1000 og 1500 bigballer. Da brandfolkene ankommer får man lagt B/C udlægning for at sikre den voldsomme brand ikke når at få fat på yderligere en stållade, som ligger vinkelret op ad den brændende lade. Tidligt i forløbet begynder betjentene på stedet at fatte mistanke til at branden nok ikke er opstået helt naturligt, og pludselig kommer der endnu en melding om en ny gårdbrand, denne gang på Almindevej, et par kilome

Kraftig røgudvikling ved brand

Billede
Tørreriet ramt af brand kort før opstart af roekampagne Ved 15.30 tiden blev Falck fra Nakskov alarmeret til brand på sukkerfabrikkens tørreri på Tollesensvej, da de første brandkøretøjer ankommer er der en kraftig røgudvikling fra den bagerste del af tørreriet, hvor foderpille produktionen og lageret ligger, hallen var dog tom, da branden blev opdaget. Det brændte voldsom under tagkonstruktionen, så slukningsarbejdet blev besværliggjort af røgdykkere måtte ind på loftet for at komme til at slukke branden. Hallen er opdelt i to sektioner, men det lykkes brandmandskabet at skære ilden, så den ikke bredte sig til den sektion, hvor pille produktionen ligger. Indsatslederen valgte at rekvirerer anden udrykningen fra Nakskov med yderligere sprøjte og to tankvogne, mens en stigevogn fra Falck i Maribo, samt tankvogn, og kompressorvogn fra Lolland-Falster Brandvæsens frivillige beredskab blev kaldt til assistance. I alt var omkring 25 brandfolk og 12 brandkøretøjer sat ind mod branden,

Landsholdsfodbold i Nakskov

Billede
De unge U17 talenter slog Montenegro Tirsdag aften var græsset på OK+ stadion i Nakskov velfriseret til fint besøg, da Dansk Boldspil Union, i anledning af Nakskovs 750 års byjubilæum, havde valgt at afvikle en venskabskamp, hvor det danske U17 landshold mødte Montenegro. Det unge U17 landhold er nykåret Nordiske Mestre, så hvem ved om en fire til fem års tid, er disse unge talenter at finde på A-landsholdet, og diverse storklubber rundt om i verden. Montenegro var en overkommelig modstander, og efter 19 minutters spil kunne Victor Jensen bringe Danmark foran 1-0. Kort før tid scorede Noah Iversen til slutresultatet 2-0. Nakskov - Skrevet Onsdag 7/9-2016  

Garage udbrændte

Billede
Uforsigtighed med ukrudtsbrænder årsag til brand En beboer, på Vestervej i Søllested, var tirsdag eftermiddag i gang med at brænde ukrudt af med en ukrudtsbrænder, da det pludselig begyndte at ryge fra hans garage. Manden fik hurtigt slået alarm til Falck i Nakskov, som modtog alarmen 15.31. Da brandmandskabet ankommer brænder det voldsomt i en muret garage, som er bygget sammen med beboelsen på adressen. Røgdykkere får hurtigt branden under kontrol, og forhindrede selve branden i at brede sig til beboelse, som fik en del røg. Et par betjente på stedet fik afhørt beboeren i huset, og efter deres vurdering skyldes branden uforsigtighed med åben ild, så man valgte at udstede en bøde til manden i forbindelse med overtrædelse af beredskabsloven. Søllested - Skrevet Onsdag 7/9-2016.  

Fjorddage på Hestehovedet

Billede
Hyggelig eftermiddag med mange aktiviteter for store og små Lørdag blev der igen afholdt det traditionsrige Fjorddag på Hestehovedet, hvor byens forskellige foreninger havde mulighed for at stille op og vise netop deres færdigheder frem. Blandt udstillerne i år var blandt andet Nakskov Brandmuseum som havde lagt skum kælkebakke ud, på bakken bag restaurant Fjorden, Gymnastikforeningen havde af flere omgange opvisning, Den gamle Smedje i Tilegade var rykke ud til Hestehovedet, blot for at nævne nogle af de mange aktiviteter, der fandt sted. Nakskov - Skrevet Søndag 4/9-2016 Fjorddage 2013