Større eftersøgning ved Kragenæs

Kort før klokken 07.30, tirsdag morgen blev Falck i Nakskov alarmeret til drukneulykke i Kragenæs Havn. Det var politiets vagtcentral der slog alarm, da man savnede en kvinde som muligvis kunne være faldet i havnen.

En større eftersøgning bliver sat i værk, i og omkring Kragenæs havn, og dele af Smålandsfarvandet mellem Vejrø og Fejø, hvor Falck og Lolland Falster Brandvæsen satte tre redningsbåde ind, Forsvaret deltog med en af deres redningshelikoptere, også Marinehjemmeværnet fra Vordingborg blev indsat, mens flere private både frivilligt hjalp til.

Tirsdag aften var kvinden endnu ikke fundet, så politiet har udsendt et signalment af kvinden.

Hun beskrives som;
51 år.
159 cm. høj.
Spinkel af bygning med langt brunt hår.

Opdateret Fredag 7/12-2018; Fredag eftermiddag, var kvinden endnu ikke fundet, så politiet opfordrede borgere i og omkring Kragenæs, at kigge efter kvinden, eventuel i deres udhuse eller skure, hvor hun kunne opholde sig.

På øerne i Smålandsfarvandet, Fejø, Femø og Askø, var det også en mulighed, at hun opholdte sig i et sommerhus eller lignende, så også her opfordrede politiet borgerne til at holde udkig, især hvis et hus virkede beboet, men som man vidste burde stå tomt.

Har man oplysninger omkring kvindens forsvinden, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Kragenæs - Tirsdag 4/12-2018 - Opdateret Fredag 7/12-2018








Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid