Falck mister brandslukningen på Lolland og Falster
I 1934 fik Falck deres første brandslukningskontrakt på Vestlolland, og siden dengang er det gået slag i slag med at overtage de kommunale brandvæsener på Lolland og Falster. Seneste lukkede Rødby Brandvæsen i 2001 og Nakskov Brandvæsen i 2008.
Men om få år er det slut med Falcks monopol på Lolland og
Falster, da den fælleskommunale Beredskabskommission for Lolland og
Guldborgsund kommuner, på deres møde 2. december 2025, besluttede at hjemtage
brandslukningen pr. 1. januar 2028.
Hjemtagningen omfatter ni Falck-brandstationer, hvor den nuværende brand-kontrakt udløber. Alle brandmænd hos Falck, bliver tilbud at komme med over i det nye kommunale beredskab, Lolland-Falster Brandvæsen. Hjælpebrandstationerne, og Ø-brandvagterne hører i forvejen under Lolland-Falster Brandvæsen.
Hjemtagningen sker for at styrke støtten til brandstationerne i et fælles robust beredskab, med en bedre sammenhæng mellem akutberedskabet, støtteberedskabet og kriseberedskabet.
Samtidigt vurderes det at fremtidens udfordringer bedst løses med et samlet beredskab, under én fast organisation.
Lolland-Falster - Mandag 8/12-2025
Kommentarer
Send en kommentar