Større redskabsskur udbrændte fredag eftermiddag

Fredag eftermiddag ved 16.30-tiden, blev der meldt om brand i et større redskabsskur, på Bryggervej, i Øster Skørringe.

Ved brandvæsenets ankomst var redskabsskurret overtændt, og ilden var faretruende tæt på at brede sig til en andet træskur på grunden og naboens carport, men en hurtig indsats fra brandmandskabet fik forhindret branden i at brede sig.

Årsagen til branden var at beboeren havde udført svejsearbejdet i skuret, så en glød har formentlig startet branden. Beboeren blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, og står til en bøde på 3000 kroner.

Selve slukningsarbejdet tog godt og vel en times tid.
Øster Skørringe - Fredag 15/9-2023 - Opdateret Mandag 18/9-2023



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Politiet massivt til stede i boligområde -Én person anholdt

Først melding om indbrud, dernæst brand i diskotek

Voldsom skibsbrand ved Hestehoved Lystbådehavn