Værkstedsbygning udbrændt

Torsdag morgen klokken 08.20 blev der slået alarm om brand hos Brandt´s Traktorservice på Nykøbingvej, øst for Radsted, mellem Sakskøbing og Grænge.
Ilden havde godt fat i en større værkstedsbygning, hvor der blandt andet var dæk og spildolie, som gav god næring til branden, dette kunne også ses på den kulsorte røg, som lagde sig hen over vejen ved brandstedet.
Værkstedsbygningen udbrændte, men det lykkes brandfolkene at holde branden væk fra de andre bygninger på området. Det vides endnu ikke hvad der var årsag til branden.
På grund af den kraftige røg, og for at give brandfolkene arbejdsro, blev Nykøbingvej total spærret i begge retninger i godt og vel fire timer, så bilisterne måtte ud på en mindre omvej ved brandstedet. Omkring klokken 11.30 kunne vejen åbnes igen, men bilisterne rådes til at køre forsigtigt, da der var spildt en del vand, og selvom man havde saltet kunne vejen godt være glat.
Radsted - Skrevet Torsdag 5/1-2017.


 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid