Stuehus raseret af brand -Ældre mand fik reddet sig ud

Søndag aften kort før klokken 18, blev Falck i Nakskov alarmeret til gården "Daltoftegård" på Daltoftevej i Ullerslev, på meldingen om gårdbrand. Allerede ved Nygårdssvinget kunne man se en kraftig sort røgsøjle stige op fra gården.

Ved brandfolkenes ankomst brændte det voldsom i stuehusets stueetage, hvor flammerne allerede stod ud ad flere vinduer, brandmandskabet fik hurtig slået branden ned, men ilden havde allerede fået fat i tagkonstruktionen, så brandfolkene måtte skære ilden så den ikke nåede at brede sig til en længe, der var sammenbygget med stuehuset.

En ældre mand nåede at fået reddet sig ud, han har forklaret til politiet at branden opstod ved en brødrister, og derfra bredte ilden sig hurtigt.

To slukningstog fra Nakskov og en tankvogn fra det frivillige beredskab deltog i slukningsarbejdet der varede til omkring midnat, hvor efter der blev sat brandvagt på stedet.
Ullerslev - Mandag 15/2-2021

Det er tredje gang inden for et års tid at der har være voldsomme brande i området -Ingen af brandene har noget med hinanden at gøre.







Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid