Opslag

Viser opslag fra september, 2025

50 særlige steder i Nakskov 48/50; I dag et karakteristisk vartegn, engang byens livsnødvendige vandforsyning

Billede
Et af byens høje vartegn, er det karakteristiske vandtårn finder man lige bag den gamle rådhusbygning, i Tilegade. Oprindeligt er tårnet fra 1884 men efterfølgende ombygget og forhøjet i 1923. -Ved denne ombygning, havde byens berømte arkitekt Ejnar Ørnsholt (afsnit 34/50 ) en finger med i spillet, da han tilsyneladende tegnede et forslag til forhøjningen efter en inspirationstur til Firenze i Italien.  Byens gamle vandtårn havde aftjent sin værnepligt, så bystyret besluttede sig for at opføre et større og dengang mere tidssvarende vandtårn bag rådhuset. Det gamle vandtårn stod på Dæmningen, der senere blev omdøbt til Winchellsgade, efter Konsul Winchell, som havde afgivet dele af sin jord, gratis til byggeriet af Dæmningen, i forbindelse med stormflodsikringen, og slusen over Nybro.  Det gamle vandtårn, der var i funktion frem til 1891, hentede man vand fra Halsted Å, vandet var dog ikke af den bedste kvalitet, derfor hentede flere forretningsdrivende deres vand i byens...

50 særlige steder i Nakskov 47/50; Sol og strand i byens baghave

Billede
M ange, både lokale og udenbys gæster kender nok Hestehovedet som et stort fritidsområde anlagt nogle få kilometer vest for Nakskov, med udsigt til by og fjord, grønne plæner, Restaurant Fjorden, lystbådehavn, og campingpladsen, hvor mange turister hver år, tager en overnatning eller flere. -Navnet Hestehovedet kommer af halvøens facon.   Allerede tilbage i 1930érne, var der interesse for at udvikle området omkring Hestehovedet, her blev der blandt andet tegnet et forslag til et kommende ”lyst-anlæg”, hvor planerne var at byens borgere skulle nyde den skønne natur og kaste sig en tur i bølgen blå.   Projekt ”lyst-anlæg”, var et statsligt finansieret beskæftigelsesprojekt, der blev udarbejdet efter børskrakket i 1928, med den efterfølgende økonomiske krise og store arbejdsløshed.   Udgravningen til lystbådehavnen, foregik med håndkraft, skovl og spade, og den opgravede jord blev brugt til dige, samt planering af den sumpede halvø, dele af jorden blev også brugt ...