Katastrofeberedskabet blev testet

I lørdags blev der afholdt en stor katastrofeøvelse, på Korsør brandskole. Stort set samtlige beredskaber i Region Sjælland, var mødt op. I øvelsen deltog redningspersonale fra Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe, Lejre, Roskilde, Kalundborg, Slagelse, Stevns, Greve, Køge, Odsherred, Korsør, og Sorø.
Planen med hele øvelsen var at vise, at de danske beredskaber, godt kan stå imod den værst tænkelige katastrofe, uanset hvad årsagen er, om det er naturen eller terror. De indbudte politikere fra kommuner og Region Sjælland, fik også deres syn for sagen, da de fik en gennemgang af de forskellige ulykkesscenarier, hvor brandmandskaberne viste, at man kunne arbejde på kryds og tværs af de forskellige kommunegrænser, og i bund og grund, der det lige meget, hvad der står på køretøjerne eller på ryggen af brandfolkene, for alle kan deres kram, og brænder for deres fag.
Lolland Brandvæsen, stod i samarbejde med Køge Redningsberedskab, for forplejningen af de godt 300 deltagende i den store øvelse.
Korsør - Skrevet Mandag 6/5-2013

Travl weekend for de frivillige

Weekenden var på mange måder travl for de frivillige i Lolland Brandvæsen, udover deltagelse i den store brandøvelse i Korsør, var der også frivillige i Stege.
 
Vordingborg brandvæsen afholdt en også stor øvelse, lørdag, hvor samtlige beredskaber i Vordingborg kommune deltog. Lolland Brandvæsen var bedt om, at være behjælpelig med at opretholde beredskabet i Stege. Lolland Brandvæsen stillede med sprøjte og tankvogn, og 6 frivillige, der fik "hjælp" af en lokalkendt holdleder fra Falck i Stege.
 
Klokken 10.59, lød alarmen, på "brand i hus". Der var tale om, en ulovlig afbrænding af et stort havebål, der lå under 5 meter fra bebyggelse. Ilden fra bålet havde fået fat i tagudhænget på huset, og bredt sig under udhænget, beboeren var i fuld gang med haveslangen, da brandmandskabet ankom, hurtigt fik de slukket de sidste gløder,
men for at være helt sikre på, at branden var slukket, måtte de fjerne et par kvadratmeter tagpap.
 
Også i Nakskov var frivillige på arbejde både lørdag og søndag, hvor der var 12 på samaritter vagt, ved et motor cross stævne.
Lolland - Skrevet Mandag 6/5-2013

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid